Flair

“Enten er der mange bøsser, der søger kontakt på nettet, eller også har Christian Yde Frostholm en flair for det segment”

(Erik Svendsen, Jyllands-Posten (kræver abonnement) – kan også læses lige her)

3 kommentarer til Flair

  1. CYF siger:

    Erik Svendsens anmeldelse i sin helhed:

    “Notater fra en surftur på nettet

    Konceptet er sjovt og godt tænkt: Christian Yde Frostholm har surfet på nettet under personlige kontakter, på sider a la Facebook, og alle disse forsøg på dels at nå ud til andre, dels at præsentere sig selv så godt som muligt mikses i en uforudsigelig cocktail.
    Noget er formentlig rene citater, andet ligner digterens omskrivninger eller pointeringer: »Jeg har mistet håret, men jeg er stadig Jakob./ Jeg får stadig mail fra dig. / Jeg kan ikke leve med kun at kommunikere med/ forskellige mennesker pr. mail./ Jeg er nødt til at have nogen, der kender mig./ Ja, undskyld udtrykket/ men jeg vil tage til verdens ende for dig.« Suk, suk.

    Sjovt og absurdt
    Under sprogligt armod skjuler sig desperation. Men sammenstillingerne er også sjove, absurde. Specielt i første del af bogen er underholdningsværdien høj. Kaskader af aparte spørgsmål giver teksterne et drive: »Kender du nogen der ser Før Søndagen?/ Bruger du cykelhjelm? Hvem ligner du?« Den uventede kobling mellem to usammenlignelige størrelser har uvægerligt et humoristisk touch.
    Enten er der mange bøsser, der søger kontakt på nettet, eller også har Christian Yde Frostholm en flair for det segment; det meste af anden del er helliget homoseksualitet. Besvær med heteroseksuelle, der bare vil lege i en ledig stund over for de determinerede: »Når man ikke forplanter sig kan man fokusere/ hundrede procent på sig selv.« Som om det er et argument for homoseksualitetens vidunderligheder.
    Eller vi hører heteroseksuelle, der forsøger at tale sig frem til en eller anden forståelse af det bøssede – eller den rene afvisning.

    Et udstillingsvindue
    Teksterne bliver et udstillingsvindue. Men fokuseringen har også den pris, at det uberegnelige fordufter. Det er ærgerligt, at “Ofte stillede spørgsmål” taber flyvehøjde.”

  2. Susanne siger:

    Say … what? Erik Svendsen er en tåbe.

  3. Peter Højrup siger:

    arh susanne, det kan vist ikke komme som en overraskelse for nogen.

Kommentér