arkiv for kategorien ‘bekendtgjort’

Opdigtet onsdag

Bordbestilling: 35 24 13 24. Læs mere.

Opdatering: arrangementet er udskudt til det nye år!

Ad Fontes, Bergen

Onsdag 16/11 kl. 16 læser jeg op på studenterbaren Ad fontes i Bergen. Alle er velkomne.

Vind en ebog

Selvportræt med dyr er også udkommet som ebog. De første 20, der melder sig her eller via Facebook eller Twitter gør sig fortjent til et gratis eksemplar.

Update: alle vinderne er fundet.

Turbo på ordet på Hovedbiblioteket

Min animation Turbo på ordet kan opleves eller genopleves 7.-10. november kl. 16-18 på Københavns Hovedbibliotek i forbindelse med de Digitale saloner under Kbh læser.

Mandag 7/11 kl. 16-17 giver jeg desuden en introduktion til filmen og viser eksempler på beslægtede værker, der sætter strøm til litteraturen. Selve digtfilmen vises i loop hver eftermiddag kl. 16-18 og varer 30 minutter.

Turbo på ordet  forener Per Højholts digtsamling og hans lydværk Turbo og er det længste af tre spor fra en samlet installation af samme navn, som jeg udførte for Museet for Samtidskunst i 2004 som del af udstillingen PERformer HØJHOLT.

Opvarmning til Bogforum

Jeg deltager, når Gyldendal tyvstarter Bogforum i Skuespilhuset torsdag 10/11 kl. 13-19. Kl. 15.45 taler jeg med Kamilla Löfström om Selvportræt med dyr. Se hele programmet (gratis adgang).

Forfatterskolen på BogForum

Jeg læser op fredag 11/11/11 kl. 16.30 på Bogforum hos Forfatterskolen på stand 20. Se det fulde program.

Piss Off

MIX Copenhagen inviterer i samarbejde med basisgruppen Lange Løg til lokumsudstillingen Piss Off på Vela Gay Club, Viktoriagade 2-4.

Ferniseringen finder sted torsdag d. 20/10 kl. 19-21, hvor der er mulighed for at inspicere værkerne og overvære en tissetekst-oplæsning på lokummerne af Bjørn Rasmussen og Tomas Lagermand Lundme.

Kunstneriske bidrag af: Bjørn Rasmussen, Anne Mie Dreves, Lars Erik Frank, Christian Yde Frostholm, Minna Grooss, Mathias Kryger, Stine Ljungdahl, You Little Teapot, Mette Winckelmann og Maria Wæhrens.

Udstillingen er åben i festivalugen fre-lørdag kl. 20-05, ons-torsdag kl. 20-24.

Gyldendal-forfatterside

Velkommen på min forfatterside hos Gyldendal.

Vind et Selvportræt med dyr

Out & About har udloddet tre eksemplarer af min nye bog.

Mente du: Poesiens Hus

Jeg har et digt med i det nye nummer af Hvedekorn – nr. 3, 2011. Og jeg er i godt selskab. Digtet, der hedder “Mente du: Poesiens Hus”, er skrevet til åbningen af … Poesiens Hus.

Selvportræt med dyr

Udkommer fredag 26. august.

Evighedsblog

Åbent hus og forårsfest på Fabrikken

Kom til åbent hus og fest på Fabrikken for Kunst og Design torsdag 12. maj kl. 16.30. Værket på billedet (og ordene) er af Jesper Fabricius, der har skabt en kæmpe installation til lejligheden i Fabrikkens hal.

Invitation

Under oplæsning #14

Mads Mygind, Christel Wiinblad, Cecilie Lind og Christian Yde Frostholm læser op på Café Under Konstruktion i Folkets Hus, Stengade 50, Nørrebro, torsdag 25. november kl. 20 (se også Facebook-opslag).

Forfatterskolen på BogForum

Hvis du får dig forvildet ind i Forum i weekenden, er her lidt bonusinfo som ikke fremgår særlig tydeligt af BogForum-programmet: Forfatterskolen deltager på Bogforum 12-14. november med et festfyrværkeri af oplæsninger ved tidligere elever og er samtidig vært ved en paneldiskussion med emnet Hvor går debutanten hen?

Oplæsningerne, som finder sted på stand nummer 38, er fredag 15-18, lørdag 13-16 og søndag 13-16. Se det fulde program hos Forfatterskolen. Jeg læser op søndag kl. 15.15.

Lange Løg

Jeg har et A4-ark med på udstillingen Lange Løg, der har fernisering 15. oktober (Kulturnatten), i Rumkammerat, Nansensgade 35.

KUP: oplæsning og lyd på Vela

Jeg optræder på Vela i Viktoriagade 28/9 kl. 19.30 sammen med SHE’S A SHOW, Christina Hagen transmitteret, Cecilie Lind, Niels Frank og Bjørn Rasmussen. Læs mere her.

Samfundspoesi

Jeg læser op torsdag 16/9 kl. 17 i Møllegades Boghandel i dialog med et stofligt tekstværk af Mette Winckelmann.

Åbningsfest i Poesiens Hus

Jeg læser et digt op på søndag 29/8 i Poesiens Hus, og det er jeg langt fra alene om. Læs hele programmet.

Pas på!

gulvet er glat

Afrivningsbloggen har fået et nyt hjem. Og ny rss-feed, hvis du abonnerer på den slags.

Velkommen! Gulvet er ikke helt tørt endnu, men bliver det forhåbentlig snart.

Novelle for farlig til DSB

- Operation Virkelighed, Hverdag og Alvor

“Ærede forfatter,

DSBs renommerede månedsmagasin Ud & Se har en rig og lang tradition for at bringe ny dansk litteratur af høj kvalitet.”

Sådan startede brevet fra Ud & Se, som i december 2008 inviterede mig i selskab med 11 andre forfattere til at bidrage til en ny novelleserie med temaet ritualer. Jeg sagde ja tak og endte med at skrive en tekst om statusopdateringer som ritual og at lade den sms’ende hovedperson befinde sig i et tog ligesom læseren af novellen. Eller sådan skulle det i al fald have været, for historien blev aldrig trykt.

Novellen Followers blev godt nok i første omgang godkendt af den eksterne litterære redaktør af serien. Men Ud & Se’s overordnede redaktion bad mig derefter ændre en enkelt formulering. Og da jeg efter grundig overvejelse måtte svare, at jeg mente passagen var for central, var diskussionen ikke længere. Teksten kunne ikke trykkes.

Den faretruende formulering lyder i sin helhed:

“Man kunne overveje, om det overhovedet er forsvarligt at beholde et tog i rute, når lyset er gået i samtlige vogne.”

Udsagnet er en opdatering, som fortælleren (der er vred og lader sig ophidse af hverdagens detaljer) sender af sted til sin profil fra mobilen hvorefter vedkommende tænker for sig selv: “Men hvad skulle der egentlig kunne ske? Alting føles så meget blidere i mørket.”

Da jeg efter flere henvendelser fik kommunikationschef i DSB, Anna Vinding, og Ud & Se-redaktør Andreas Fugl Thøgersens begrundelse, lød den i al korthed:

“Ud & Se udgives af DSB, derfor har Ud & Se et unikt hensyn at tage i forhold til de mennesker, der arbejder i DSB’s tog, og for hvem fx spørgsmål om sikkerhedsprocedurer er virkelighed, hverdag og alvor.”

Det er komisk, men også alarmerende, at redaktionen ønsker at blande sig i indholdet i en skønlitterær tekst på det her niveau. Jeg er selv ret overbevist om, at Ud & Se’s læsere er i stand til at gennemskue, at det drejer sig om en tanke i en fiktiv tekst. Og jeg kan i øvrigt ikke med min bedste vilje får øje på nogen sikkerhedsrisiko.

Også jeg har set Ud & Se som en værdifuld platform for dansk litteratur med et ekceptionelt oplag og en enestående læsesituation. At indskrænke det kreative rum på denne måde, er at degradere litteratur til reklame, til skade for både læsere og litteratur.

Det er måske nok symptomatisk for, hvordan det kunstneriske frirum i stigende grad må vige for de kommercielle kræfter, men det er ikke desto mindre forstemmende.

For ikke blot at lade episoden passere i tavshed, har jeg valgt selv at distribuere novellen (som DSB har honoreret mig for) og lade nogle af de togpassagerer, der skulle have haft mulighed for at læse den i de rette omgivelser, om selv at tage til stilling. Sammen med en række kolleger og venner distribuerer jeg i dag, mandag 2. november, novellen som flyveblad i toget i Storkøbenhavn. Jeg vil samtidig sprede teksten via internettets forskellige kanaler og lægge den til gratis download på www.cyf.dk/followers, hvor folk opfordres til at printe den ud og sprede den videre i tognettet. Novellen vil desuden blive trykt i Litteraturen på Scenens almanak, som udkommer til december.

Vi kalder det Operation Virkelig, Hverdag og Alvor, fordi litteratur og kunstnerisk frihed også er Virkelighed, Hverdag og Alvor for os.

followersforside

Bookmark and Share

I [heartbroken] DK

(tøjafdelingen)

Will I be playing with my band?

080808

Både Brian Mikkelsen og jeg er blandt oplægsholderne på Dansk Forfatterforenings konference Den skønne litteratur på Vartov 9. april. Jeg skal snakke om elektronisk litteratur.

Diplomeret



I dag fik Torben Brostrøm og jeg overrakt hvert sit flotte diplom fra Dansk-Svensk Forfatterselskab. Jeg fik mit “for arbejdet for poesien på Afsnit P gennem kreativ brug af mulighederne i nye medier” og formidling af svensk poesi i Danmark.

Onsdag 19. september kl. 19.30 snakker Tania Ørum og jeg om appelsiner i Gertrude Stein Selskabet.

Afsnit P-cykel fundet

Dér stod den: i Oehlenschlægersgade i går (tak for tippet), rippet for sit skilt og i det hele taget hærget, og så i øvrigt omklamret af verdens største gule lås. Tyv tror hver mand. Jeg måtte stjæle den tilbage slæbende. Låst er den stadig, nu dobbelt. You bastard. Don’t you dare.