Jeg fotograferer praktisk talt aldrig fremmede mennesker. Men i går aftes tog jeg et snigfoto af en ballerina-bobby der holdt rygepause fra turisterne, og i dag mens jeg stillede skarpt på en grøn plastikpose under nogle træer var der en mand i grøn t-shirt som cyklede ind i mit billede, og da jeg så den ekstra grønne farve i søgeren tænkte jeg, at det jo ikke kunne skade at knipse en enkelt gang mere. Straks efter lød der et brag på den anden side af træet bag mig. Det var cyklisten. Jeg ved ikke om det var min skyld, men jeg kunne ikke undgå at få det indtryk, at jeg måske havde distraheret ham. Han havde i fald ikke ikke set trappen, som ragede ud over fortovet hvor han cyklede, og nu lå han på jorden og holdt sig om sit knæ. Men han var heldigvis ikke vred, han smilede og havde faktisk ikke rigtig opmærksomhed til overs for mig. Øverst på den lille trappe sad der en ung kvinde på en bænk, og de var allerede kommet i snak.

Så begyndte det at småregne og jeg gik ind på museet. Da vi var vi kommet ud igen og sad på trappen udenfor fik jeg øje på nogle slatne gule balloner på metalhegnene på pladsen overfor og gik også over og tog billeder af dem, og bagefter af nogle røde gavebånd der var viklet rundt om hegnet. Straks jeg havde taget mine billeder begyndte en gruppe kvinder at bære det hele væk. Mens jeg gik tilbage tænkte jeg på hvor tit et billede på den måde er her og nu. Så satte jeg mig på trappen igen og indså at indstillingen på kameraet havde været helt håbløs. Og nu var ballonerne væk. Jeg gik alligevel over gaden og tog et enkelt billede mere af noget tredje, og så kom den kvinde som havde samlet de døde gule balloner sammen forbi mig med dem i hånden. I virkeligheden et meget bedre motiv, slog det mig. Men jeg kunne ikke få mig til at bede hende stoppe op.

…

And you thought there were things that had disappeared forever.
Things from the Middle Ages.
Beheadings and hangings and people in cages.
And suddenly they were everywhere
And suddenly they’re alright”

(Laurie Anderson: Dark Time in the Revolution)

“I don’t want to be negative, but I always find the whole thing rather strange. Soccer is one thing, but the World Cup is something else because it takes on even more of a mass dynamic. During the World Cup period in 2006, when Germany was the host country, I returned to Germany from England and was stunned to see everyone waving their German flags and all the newspapers reporting how great it was that Germans could now finally show their national pride again. This time around, it has become even worse – police cars sporting German flags, etc. I find it rather unpleasant.”

Max Hattler i Deutsche Welle

Laurie Anderson: Homeland

(via rebel:art)

Breda Beban: My Funeral Song (Camden Arts Centre)

Jim Hodges: Slower Than This, 2001 (Camden Arts Centre)

Uden for pubben på den anden side af gaden står en kvinde med en øl og en sølvtaske og råber længe efter en mand med rygsæk ovre på det andet hjørne. Jeg kan kun høre hendes stemme, ikke hans, og jeg kan ikke høre ordene. Manden forsøger at berolige hende, men uden held. Hun begynder at gå ned ad sidegaden imens hun fortsat råber, og han følger efter hende på modsatte fortov, og kort efter kommer hun tilbage og går ned ad den store vej i stedet, hvor hun træder op i en busk og nødtørftigt forsøger at skjule sig imens hun læner sig ud for at holde øje med ham.

Da jeg kigger ud igen går de begge ned ad vejen langsomt og med afstand imellem sig. Han går hen til hende og lægger armene forsigtigt omkring hende som for at aflede hendes vrede, men han prøver ikke at holde fast da hun begynder at gå igen. Jeg bliver stående et stykke tid i vinduet og venter på at de er nået langt nok væk, så går jeg ned på gaden med kameraet. Idet jeg træder ud på trappen ser jeg ræven som er på vej om i baghaven. Jeg bliver stående på afsatsen og den stopper og ser op på mig som en hund. På samme fortov som de gik ned ad kommer nu en mand og en kvinde som stopper op og begynder at kysse hinanden mens jeg går over gaden.

Det er skraldebøtten foran pubben jeg vil fotografere, fordi nogen har fyldt den med engelske flag, og en hel ranke af dem, der skulle have lokket kunder til baren, nu hænger ud over kørebanen. Det er egentlig for mørkt til at tage billeder, men jeg tænker de vil være væk når det bliver lyst igen. Inde fra pubben, som jeg troede var lukket nu, nærmer nogen sig bag min ryg. ”Det er godt,” siger en mand, ”jeg så det også godt før”. Han spørger om jeg er kunstner ligesom han selv. ”Det har allerede en titel,” siger han, ”Hopes in the bin”.

(Harry & Son in memoriam)

Udklipsblog er en scrapbog fra internet-Danmark og mit bidrag til udstillingen Danmark 2010 – en vejledning til nationen for ‘verdens lykkeligste folk’, som har fernisering i dag på Overgaden.

Ambulantes I and II Mexico City 1992-

Rehearsel I (El Ensayo) Tijuana, 1999-2001

Francis Alÿs: A Story of Deception (Tate Modern)

Francis Alÿs

Emma Wolukau-Wanambwa: A continuing survey of syntactic parsing (detail) 2010

Alexandra Handal: Labyrinth of Remains and Migration (detail) 2000-01, 2010

Gayle Chong Kwan: Save the Last Dance for Me (detail), 2010

Esther Polak: NomadicMILK, 2008

Whose map is it? new mappings by artists (iniva, Rivington Place)

Emilia Kabakov: The Toilet in the Corner (2002)

Jan Svankmajer: Jabberwocky (1971)

The Surreal House (Barbican Centre)