indlæg mærket ‘london’
Café Crema
Jeg sidder på cafeen i huset der skal rives ned. Alle lejlighederne på etagerne er barrikaderet, og alle de andre butikker virker lukkede nu, nogle er endda blevet indhegnet, men Café Crema har trukket skodderne op igen efter påskelukningen og alt virker så normalt som det nu kan på disse kanter.
Da vi kom her første gang for nogle måneder siden, var der et opslag om at cafeen skulle være lukket forlængst, men at ingen vidste præcis hvornår det ville ske. Nu er opslaget væk, og jeg spørger ikke om noget. Jeg smiler bare lidt ekstra til de skiftende folk i baren.
Da skuespillerne i Split Britches før deres Lost Lounge spurgte om der var noget vi havde mistet eller savnede i byen, måtte jeg som den eneste sige “jeg savner bare noget at savne”, fordi alting stadig var så nyt. Men det var Café Crema jeg egentlig ville have svaret. Det føles bare lidt billigt at sige, at man savner noget, man knap har kendt, og som fra éns første møde har været under afvikling.
Men det er Café Crema jeg savner. Mere og mere for hver dag.
Pictures
“You should come to my house and take some pictures. People are changing every day”, siger kvinden og prøver at få mig til at stoppe op. ”There is a story in every picture”.
Angela de la Cruz: After
Angela de la Cruz: After, Camden Arts Centre.
“[The chair] was actually flattened by being sat on by a great woman, when I was in one of the hospitals I stayed in for a long time. It became completely useless and irreparable – bin material. I suffered a very serious stroke in 2005, from which I am still recovering, and seeing that was probably the first time that I had laughed since it happened”.
(Angela de la Cruz om værket “Flat” i Time Out London)
Anmeldelse og billeder: Guardian, flere værker: Lisson Gallery.
Kontakthof (Pina Bausch)
Tanztheater Wuppertal Pina Bausch: Kontakthof (Barbican Centre)
Michelangelo’s Dream
Michelangelo Buonarroti, The Punishment of Tityus (1532).
Michelangelo Buonarroti, sonet (ca. 1534).
Michelangelo’s Dream. The Courtauld Gallery.
Stemmen bag mig i bussen svarer først ”Not too bad” uden større entusiasme. Og så pludselig efter en pause råber den ind i røret: ”Er det sandt?! Du er en skat! Jeg er den lykkeligste kvinde i London! Nu kan jeg tage til Jamaica!” På sædet foran griner to knægte i smug til deres far, da hun gentager det tredje gang, så hele bussen er med: ”Jeg er den lykkeligste kvinde i London!” Men hun lyder stadig ikke glad. På den anden side lykønsker en anden kvinde sin veninde på fransk. ”Hvordan føles det at være atten? Hvad skal du? Ingenting? Har du ingen penge?” Hun forsøger at trøste: ”Man behøver ikke vente til sin fødselsdag for at have brug for penge.”
Project for a new novel
JG Ballard: Project for a new novel (1958)
Rick McGrath: JG Ballard’s Graphic Experiments
Mike Bonsall: J.G. Ballard’s Experiment in Chemical Living
Crash – Homage to JG Ballard, Gagosian Gallery
Life-long companions
Benjamin Britten og Peter Pears malet af Kenneth Green (1943). National Portrait Gallery.
Treatment Room
Richard Hamilton: Treatment Room (1983-84). Modern Moral Matters, Serpentine Gallery.
Split Britches: The Lost Lounge
(Split Britches: The Lost Lounge, Queen Mary University, marts 2010)
“I walked down the Bowery and turned right on Bond Street the other day, and for a minute I thought, Oh my God, I don’t know where I am! I just didn’t recognize it. And so one of the themes that we’re working on is how memory is tied up with landscape, and what happens when you lose your landscape—how identity is tied into place and how it feels like we’re losing part of our identity by losing those places.”
Hanging out in Islington
Fyren her var ikke nogen dukke, men en levende mand, og han blev hængende til langt ud på aftenen. I bidende kulde.
Komplekset i Islington i Nord-London hedder The Market Estate, og lige om lidt er det jævnet med jorden. I gamle dage hed stedet The Copenhagen Fields, og i lang tid var det et kvægmarked, hvorfra tårnet endnu står tilbage.
Bare fyrre år tog det at slide bygningen ned. Som en sidste hilsen brugte en række kunstnere lejlighederne og området som ramme om installationer, udstillinger og performances på en en-dages-udstiling i lørdags.
Amerikanske Mary Coble og Blithe Riley tilbragte 18 dage i huset, dør om dør med de sidste udflyttere, og viste et preview på to virkelig fine flerkanalsvideoer, de nåede at få optaget: Den mest omfattende af dem var en Sisyfos-lignende flytning-fra-helvede, hvor alskens møbler, badevægte og gamle dukkehuse (fundet i kældrene under blokkene) med møje og besvær bliver slæbt op i huset – blot for at blive kastet ud over altanen. Moving in – moving out. Se mere på deres projektblog.
10 regler for forfattere
“My main rule is to say no to things like this, which tempt me away from my proper work” lyder Philip Pullmans svar på The Guardians enquete, 10 rules for writers. Her er ti håndplukkede, i nummerorden:
“1 Write.” (Neil Gaiman)
“2 Don’t have children.” (Richard Ford)
“3 Stay in your mental pyjamas all day.” (Colm Tóibin)
“4 If nobody will put your play on, put it on yourself.” (David Hare)
“5 Remember there is no such thing as nonsense.” (Andrew Motion)
“6 Try to be accurate about stuff.” (Anne Enright)
“7 Do, occasionally, give in to temptation. Wash the kitchen floor, hang out the washing. It’s research.” (Roddy Doyle)
“8 It’s doubtful that anyone with an internet connection at his workplace is writing good fiction.” (Jonathan Franzen)
“9 No going to London.” (Colm Tóibin)
“10 You have to love before you can be relentless.” (Jonathan Franzen)
