læst

For en kvalificeret kritisk dilettantisme

“Jeg er ikke filosof. Og det gælder i det hele taget for en række af de emneområder, jeg behandler, at der er tale om en ikke-specialists, en dilettants iagttagelser. Jeg er som sagt kun fagmand på et område, nemlig litteraturens.

Imidlertid er det min overbevisning, at den professionelle specialist, der kun holder sig til sit eget lille hjørne af verden, i virkeligheden diskvalificerer sig selv. Også i forhold til sit speciale. Med et banalt eksempel: Megen ny litteratur lader sig overhovedet ikke forstå uden grundig orientering i samtidens billedkunst og musik.

Dette forhold gør sig gældende næsten på alle områder. Faggrænserne skrider netop sammen i den ny horisontalitet, hvor alting ikke mere lader sig opdele i vertikale kasser. Den hidtidige kritiske eksklusivitet må nødvendigvis afløses af større inklusivitet, der inddrager materiale fra hele den vide verden.

At jeg ikke har kunne holde mig til litteraturen, ja måske endda ikke til poesien i min kritik, må altså gerne opfattes som et indlæg for en kvalificeret kritisk dilettantisme. For en mere mobil kritikertype, som er i stand til at sætte over specialismens selvvalgte begrænsninger i tillid til sit eget intellekt og sin egen sensibilitet.”

Hans-Jørgen Nielsen (‘Nielsen’ og den hvide verden, 1968)

Ærkedansk

“Hendes forældre kom til Danmark i 60erne, og indtil hun blev heltidspolitiker var hun ansat i Frederiksberg Kommunes Kultur- og fritidsforvaltning som projektleder. Hun er gift med Rasmus, og et ærkedansk strejf er der også over, at parret har en labrador, der hedder Fanny.”

Nationalsport

“Det er det mindste problem at finde folk til den slags frivilligt arbejde. Når det gælder at slå dyr ihjel, lægger danskerne sig virkelig i selen”

“the physicality of the book, having to hold it open then lift and turn each page, was a lot more exhausting than I remembered”

Kim White: shift happened, if:book

Philip Hoare: Leviathan or, The Whale

“It is almost indecent to see the whales in such detail. I wonder, guiltily, if I ought to avert my eyes for fear of finding them too sensual – just as I admit that sometimes whales have the capacity to revolt me with their serpentine animalness, and now I question why I invent so much of myself in them. Even now, I cannot reconcile myself to their corporeality. Then there are days when they seem all the more pristine for their appearance out of water, as if newborn. One afternoon, an unnamed yearling presented pure white patches on its upper flukes, its chin and over its eye, so sharply contrasted, one eyelid black, the other white. For a few seconds – it cannot have been longer, although it seemed so – its eye met mine. Far from the dumb insolence of a horse or a dog’s pleading fidelity, it fixed me with a stare which I found, and still find, disconcerting.”

Philip Hoare: Leviathan or, The Whale

Dave Eggers: Zeitoun

Zeitoun

Da Dave Eggers var i London for nylig til et Book Slam-arrangement på The Tabernacle, læste han nogle få sider af sin nyeste udgivelse Zeitoun og lukkede derefter bogen, hvorefter han fuldkommen ubrudt gled over i en genfortælling af en stor del af historien. I første omgang måske lidt skuffende, når man er kommet for at høre en forfatter læse, men man blev hurtigt suget ind af hans utrolige evne til at fortælle mundtligt, som det næsten føltes som en større oplevelse at være vidne til, end til en mand der læser ord til andet hvad han har skrevet.

Zeitoun er non-fiction, men letlæst, jeg havde nær sagt som en thriller. Den handler om en familie, der bliver offer for orkanen Katrina, men i endnu højere grad for myndighedernes måde at tackle katastrofen på i det paranoide klima efter 11. september. Det er en af den slags bøger, der umuligt kan efterlade én ligegyldig. Ikke mindst fordi det hurtigt bliver klart for én at katastrofen ikke afgrænser sig til New Orleans og 2005. Det der gik galt i New Orleans hænger jo sammen med noget der foregår overalt i Vesten i disse år. En foragt for basale rettigheder og menneskelig respekt. Et skred som gør, at det fra det ene sekund til det andet pludselig kan blive “okay” at fratage tilfældige medborgere al værdighed. Hvis man ikke allerede var alarmeret, bliver man det når man har lyttet til Kathy og Abdulrahman Zeitouns historie.

(Jeg gentager lige linket til Gary Youngs rammende anmeldelse i The Guardian).

Incredible

“Most Americans who hear tales from that time find them literally incredible. This is not necessarily because they don’t believe them (although the fact that a third of the country thought Bush did a good job with Katrina suggests that many don’t), but because to concede that they are possible would force them to reevaluate everything they thought they knew about their country. If these things are possible, what does it say about democracy, the constitution, prosperity, law, order and justice? And without those things, what is left of America? The problem is not naivety. But, like a meat eater in an abattoir, they are being confronted with a vulgar reality of which they chose to be either only vaguely aware or which they understood to exist in a parallel universe that would never encroach on their own, even in their imagination.”

Gary Younge om Dave Eggers’ roman Zeitoun i The Guardian

Project for a new novel

chem_project

chem_project2

JG Ballard: Project for a new novel (1958)

Rick McGrath: JG Ballard’s Graphic Experiments

Mike Bonsall: J.G. Ballard’s Experiment in Chemical Living

Crash – Homage to JG Ballard, Gagosian Gallery

“…we are intuitively familiar with issues of injustice, unfairness, inequality and immorality – we have just forgotten how to talk about them.”

“As citizens of a free society, we have a duty to look critically at our world. But that is not enough. If we think we know what is wrong, we must act on that knowledge.”

Tony Judt: A manifesto for a new politics (The Guardian)

10 regler for forfattere

“My main rule is to say no to things like this, which tempt me away from my proper work” lyder Philip Pullmans svar på The Guardians enquete, 10 rules for writers. Her er ti håndplukkede, i nummerorden:

“1 Write.” (Neil Gaiman)

“2 Don’t have children.” (Richard Ford)

“3 Stay in your mental pyjamas all day.” (Colm Tóibin)

“4 If nobody will put your play on, put it on yourself.” (David Hare)

“5 Remember there is no such thing as nonsense.” (Andrew Motion)

“6 Try to be accurate about stuff.” (Anne Enright)

“7 Do, occasionally, give in to temptation. Wash the kitchen floor, hang out the washing. It’s research.” (Roddy Doyle)

“8 It’s doubtful that anyone with an internet connection at his workplace is writing good fiction.” (Jonathan Franzen)

“9 No going to London.” (Colm Tóibin)

“10 You have to love before you can be relentless.” (Jonathan Franzen)

“Found materials are simply gifts from the street.”

Alison Knowles

Tak for de ord

“Å like og å dyrke destabliseringen i en kritisk tekst – å spille den ut – er noe ganske annet enn den tvangsmessige trangen til å mestre objektet, noe som vel er den tydeligste spasmen hos alle kritikere til alle tider.”

(Susanne Christensen)

“Jeg synes ikke, politisk korrekthed er et skældsord, hvis man bruger den til at nuancere sit sprog.”

“Det er ikke en naturlov, vi har fået med guldhornene, at vi taler hårdt til hinanden i Danmark. Danskhed er noget, vi løbende skaber. Når man taler om parallelsamfund blandt indvandrere, minder det mig om bilister, der skælder ud på cyklister for at forstyrre trafikken.”

(Rikke Andreassen til Politiken i dag)

Sankt Felix

Værsgo at tage et bolsje.

Jeg drømte, at jeg ikke kunne sove.

“Du skal ikke tro, at du er dansker…”

(Danskerloven)

Søndag middag
byen er rolig
stort set tom
Biblioteket er åbent
udenfor står
en far og taler
ned til sit barn
Du bliver syg
og jeg har ikke tid til
at du bliver syg
så du kan nok se
jeg blir nødt til at stramme
dit halstørklæde

Peter Laugesen: 64 (udkommer 15/5)

“Det er typisk mit liv”

(Martin Larsen: Århus)

“Letters are in reading overlooked”

Michael Snow

“Selv om det rommet jeg befinner meg i er helt mørkt, lukker jeg øynene når jeg legger meg til å sove.”

Nathalie Quintane

“Kriteriet är inte att kunne säga djuppsinnigheter – det gör även vansinniga – utan att kunne lyssna.”

Horace Engdahl: Meteorer

“lite dålig stämning friskar upp”

TERVISEKS

“För trött för att tänka, men inte för att länka”

Malte P