Det marginales geografi

“Christian Yde Frostholm er også litterær turist i den Montana-prisnominerede Paris – En Brugsanvisning (2013), eller i hvert fald i princippet: faktisk kender han Paris så godt, at det er svært at blive overrasket. Løsningen bliver at fjerne blikket væk fra monumenter og seværdigheder. Med hjælp af benspænd hentet fra den franske forfatter Georges Perecs forfatterskab, begynder Frostholm at opdage stedets undseelige og tilsyneladende ubetydelige attraktioner. Reglerne, han henter fra Perec, fordrer blandt andet, at han skal »læse, hvad der står skrevet på gaden« og »tvinge sig selv til at skrive det, som ikke har nogen interesse, det mest åbenlyse, det simple, det mest kedelige«.

Det bliver til en fragmentarisk guidebog, hvor detaljen blæses op: et sted får forfatteren skældud af en franskmand for at fotografere et klistermærke. »Mais il n’y a rien!«, udbryder den ophidsede pariser, »der er jo ingenting!« Det var en af Perecs mærkesager, at litteraturen skulle få øjnene op for det infraordinære – alt det, der er så almindeligt og så indbygget en del af hverdagen, at det næsten bliver usynligt. Som de mange telefonbokse, Frostholm fotograferer, der nu tjener som boliger for hjemløse. Det infraordinære bliver en nøgle, der åbner stedet på en ny måde og afslører, hvor mange mærkværdige fortællinger, der folder sig ud for øjnene af en. Samtidig bliver det paradoksalt nok sværere at få øje på Paris i bogen, jo mere close-up stedet betragtes: Byen er lige så sær og detaljerig som enhver anden storby på jorden.”

Elisabeth Skou Pedersen: Litteraturen genfinder verdens hemmelige hjørner (Information 16/1/15)

Kommentér