live

Forfatternes Litteraturhistorie #5

Danske skønlitterære Forfattere byder i samarbejde med Hovedbiblioteket velkommen til foredragsrækken Forfatternes Litteraturhistorie, der i november måned byder på C. Y. Frostholm og Fernando Pessoa. Læs mere her eller på Facebook.

Rødding Litteraturstævne 2019

Bøgen spejler stadig sin top i bølgen blå. Men noget er uigenkaldeligt forandret. Fremstillingen af naturen folder sig i dag ud under den økologiske katastrofes tegn, og hverken bøg eller hav ligner helt sig selv, hvis man konsulterer den nyeste danske litteratur. Og det er netop, det Rødding Højskole gør til årets litteraturstævne i weekenden 26.-27. oktober 2019, hvor man i fællesskab undersøger naturfremstillingerne i to vigtige nye værker: Siri Ranva Hjelm Jacobsens Havbrevene og C. Y. Frostholms Træmuseet. Rødding Litteraturstævne er et årligt arrangement, hvis mål er at sætte fokus på nogle af de vigtigste strømninger i den nye litteratur og i litteraturdebatten.

Skandinavisk litteratur under klimakrisen

“Vi har invitert fire norske forfattere til å velge skandinaviske kollegaer å snakke om klima og litteratur med. Agnar Lirhus har valgt seg C. Y. Frostholm og Jonas Gren.

I etterordet til Hva var det hun sa? skriver Agnar Lirhus: “Klimakrisen har vært allemannseie i minst et tiår. Selvrespekten står for fall, men er det noen som vet hva vi skal gjøre? Nei, ingen. Så vi fortsetter å gjøre som vi alltid har gjort. Vi leverer i barnehagen. Lager middag. Vi spiller fotball. Og vi leser dikt.”

C. Y. Frostholms Træmuseet (2018) er “en usædvanlig og omfattende essayfortælling: en spontant fremvokset hybridtekst om at opleve natur og litteratur – og om at skrive om det.” Han mottok den danske Kritikerprisen for boken. Jonas Gren debuterte i 2010 med diktsamlingen Antropocen – dikter för en ny epok. En tekst av Jonas Gren på nettsiden til Forfatternes klimaaksjon begynner slik: ≪Traditionell naturlyrik är inte längre möjlig att skriva. / Traditionell naturlyrik är inte langre möjlig att läsa.≫

Skandinavisk litteratur under klimakrisa II, 13. november: Kristine Næss, Mette Moestrup og Peter Sandström. Skandinavisk litteratur under klimakrisa III, 27. november: Mette Karlsvik, Andrzej Tichý og Cia Rinne. Skandinavisk litteratur under klimakrisa IV, 11. desember: Espen Stueland, Sofie Isager Ahl og Jesper Weithz.”

NORD

Jeg deltager i en samtale om klima og litteratur på NORD – Nordisk Litteraturfestival 2019 sammen med digteren Rasmus Nikolajsen og kritikeren Erik Skyum-Nielsen (moderator). Det er på fredag 13. september kl. 17. Se hele festivalprogrammet.

Louisiana Literature 2019

Jeg deltager på Louisiana Literature med en oplæsning fra Træmuseet fredag 23. august kl. 14.30. Se hele programmet.

Oplæsning og havevandring

Leif Hasles Fond inviterer til arrangement i Leif Hasles Hus søndag 11. august kl. 15-17. Forfatteren og billedkunstneren C. Y. Frostholm læser op fra sin bog ‘Træmuseet’ i de grønne omgivelser i haven på Vindbyholtgård og fortæller om værket i dialog med litteraten Jørgen Bruhn, formand for Forfatteren Leif Hasles Fond. Gratis adgang og kaffe & kage.

Lyt, læs & spis

Gl. Holtegaard præsenterer i samarbejde med Rudersdal Bibliotekerne to sommerevents under åben himmel i den historiske barokhave. Begge med afsæt i menneskers forhold til have og natur. Torsdag 6. juni kl. 17 kan du møde forfatter og billedkunstner C. Y. Frostholm, der læser op fra sin kritikerroste essaysamling Træmuseet fra 2018 og anbefaler sommerlæsning. Efterfølgende kan du låne bøger fra Rudersdal Bibliotekernes mobile bibliotek samt nyde en sandwich og et glas af Gl. Holtegaards æblecider.

Træmuseet i uge 21

Tirsdag 21. maj kl. 19: Samtale med Torben Madsen på Tranquebar.

Torsdag 23. maj kl. 18: Oplæsning/foredrag på Bingo 156 (Amar:litt og Planteklubben)

Lørdag 25. maj kl. 16: Oplæsning på Lille Bogdag, Johan Borups Højskole.

Søndag 26. maj kl. 12.45: Oplæsning, Under the Oak, på Bloom-festival.

Træ & ælde

I forbindelse med Åse Eg Jørgensen og Michael Jensens udstilling Træ & ælde i Kirkegaards Antikvariat på Islands Brygge er der Træmuseet-oplæsning lørdag 16. februar kl. 14. Udstillingen åbner 14/2. Se også Facebook.

Bjerget synger Live

Bjerget synger LIVE. Foredrag/oplæsning. 6. februar kl. 19.15 på Scenen på Roskilde Bibliotek. Biblioteket og Museet for Samtidskunst inviterer til en naturforelsket aften med forfatter C.Y. Frostholm og kurator Magnus Kaslov i forlængelse af udstillingen Bjerget synger om kunstneren Knud Viktor og hans verden. Se også Facebook-arangement.

Open Studios #1

Torsdag 31. januar kl. 17-19, Fabrikken for Kunst og Design: Al Masson, C. Y. Frostholm og Maria Metsala. Hver den sidste torsdag i måneden inviterer Fabrikken til Open Studios. Mød tre kunstnere eller designere, som vil præsentere deres arbejde og praksis i deres eget værksted.

Jeg giver en introduktion til Træmuseet-projektet (bogen og installationerne).

Læs mere på: Facebook/Billetto.

Træmuseet Live og JegDrømteAt

Træmuseet Live af C. Y. Frostholm og JegDrømteAt af Thomsen & Gröndahl hos Decembristerne på Den Frie søndag 16/12 kl. 14. Arrangementet er gratis efter udstillingsentreen er betalt. Se også Facebook-event.

Hvordan lyder en drøm? Dette simple og komplekse spørgsmål besvares i foruroligende og smukke lydlandskaber af digteren Bjørn Friis Thomsen og musikeren Nils Gröndahl. Træmuseet Live er en visuel oplæsning af forfatteren og billedkunstneren C.Y. Frostholm med tekst, billeder og video fra og omkring bogen Træmuseet.

Læsninger i ANA #11

Astrid Noacks Atelier 9. december kl. 15-17: C. Y. Frostholm og Annarosa Krøyer Holm.

I Astrid Noacks Atelier står skulpturen Ung mand der planter et træ, i den hvide gips, der uundgåeligt binder den ellers moderne skulptur til klassiske forbilleder. Denne aften får Noacks skulptur selskab. Begge aftenens læsninger er versioneringer af værker, tilpasset ANA’s rammer. Vi skal nærme os den klassiske skulptur i dens miljø, og se hvordan den er til stede æstetisk, antropologisk og politisk i samtiden.

Annarosa viser værket Seeing White #2, som en “performative reading” med videoprojektion. Værket tager udgangspunkt i Den Kgl. Afstøbningssamlings udstilling i Vestindiske Pakhus på Toldbodgade i København, hvor en overophobningen af hvide gipsfigurer er i paradoksal lighed med pakhusets fortid som lagerbygning for koloniale varer produceret i de danske kolonier. Gennem en fragmenteret narration sammenbindes den europæiske kolonisering med det klassiske, marmorhvide ideale, som Afstøbningssamlingen er et produkt af. En tidligere version af værket har været vist på SMK.

Cyf præsenterer tekster fra foto-tekst-installationen Notater omkring Sliberen skabt til Antikmuseet i Aarhus: en associerende sværm af optegnelser om den antikke skulptur Sliberen, der findes som gipsafstøbning i museets samling, men i lige så høj grad om bronzeversionen i Ørstedsparken i København og om dens omgivelser. I oplæsningen indgår et slideshow.

Lyrikprogrammet i Astrid Noacks Atelier vil i sæsonen 2018/2019 fortsat udforske udvekslinger imellem litteratur, billedkunst og aktivisme. Læsninger i ANA kurateres af billedkunstner Rasmus Brink Pedersen. Se også Facebook-arrangement.

Litteratur i Kino

Litteratur i Kino onsdag d. 29/11 kl. 21.15. Vester Vov Vov præsenterer: Julie Sten-Knudsen, C. Y. Frostholm, Andreas Eckhardt-Læssøe. Med støtte fra Statens Kunstfond byder biografen velkommen til endnu en omgang af helt særlige forfatterarrangementer og har inviteret en stribe forfattere til at forvandle biografrummet og udvide oplæsningsscenen. Entré 40 kr. Baren åben før, under og efter arrangementet. Se også Facebook.