Oplæsningsrække på LYNfabrikken [2006-2009]

Oplæsningsrække på LYNfabrikken [2006-2009] hedder en ny, efter sigende “monstrøs”, udgivelse med bidrag fra i alt 57 af de forfattere, der har læst op i de forgangne års månedlige oplæsninger på LYNfabrikken, arrangeret af Litteraturen på Scenen. Antologien er redigeret af Torben Agersnap, Christian Djurhuus, Mathias Kokholm og Lasse J. Nielsen og udkommer 17/12 på After Hand, der for nylig har fået redaktion og adresse i Århus.

Mit bidrag er en dokumentation af Operation Virkelighed, Hverdag og Alvor, herunder novellen Followers. Bogen er på 192 sider og koster 100 kr, men kan erhverves gratis på udgivelsesdagen i forbindelse med endnu en oplæsning i rækken.

Kommentér