affald

Junkmail

No Parking, No Rubbish

No Parking

norubbish

Hopes in the bin

hopesinthebin

Uden for pubben på den anden side af gaden står en kvinde med en øl og en sølvtaske og råber længe efter en mand med rygsæk ovre på det andet hjørne. Jeg kan kun høre hendes stemme, ikke hans, og jeg kan ikke høre ordene. Manden forsøger at berolige hende, men uden held. Hun begynder at gå ned ad sidegaden imens hun fortsat råber, og han følger efter hende på modsatte fortov, og kort efter kommer hun tilbage og går ned ad den store vej i stedet, hvor hun træder op i en busk og nødtørftigt forsøger at skjule sig imens hun læner sig ud for at holde øje med ham.

Da jeg kigger ud igen går de begge ned ad vejen langsomt og med afstand imellem sig. Han går hen til hende og lægger armene forsigtigt omkring hende som for at aflede hendes vrede, men han prøver ikke at holde fast da hun begynder at gå igen. Jeg bliver stående et stykke tid i vinduet og venter på at de er nået langt nok væk, så går jeg ned på gaden med kameraet. Idet jeg træder ud på trappen ser jeg ræven som er på vej om i baghaven. Jeg bliver stående på afsatsen og den stopper og ser op på mig som en hund. På samme fortov som de gik ned ad kommer nu en mand og en kvinde som stopper op og begynder at kysse hinanden mens jeg går over gaden.

Det er skraldebøtten foran pubben jeg vil fotografere, fordi nogen har fyldt den med engelske flag, og en hel ranke af dem, der skulle have lokket kunder til baren, nu hænger ud over kørebanen. Det er egentlig for mørkt til at tage billeder, men jeg tænker de vil være væk når det bliver lyst igen. Inde fra pubben, som jeg troede var lukket nu, nærmer nogen sig bag min ryg. ”Det er godt,” siger en mand, ”jeg så det også godt før”. Han spørger om jeg er kunstner ligesom han selv. ”Det har allerede en titel,” siger han, ”Hopes in the bin”.

728 x 267 cm

Hanging out in Islington

hangingout1

Fyren her var ikke nogen dukke, men en levende mand, og han blev hængende til langt ud på aftenen. I bidende kulde.

hangingout2

Komplekset i Islington i Nord-London hedder The Market Estate, og lige om lidt er det jævnet med jorden. I gamle dage hed stedet The Copenhagen Fields, og i lang tid var det et kvægmarked, hvorfra tårnet endnu står tilbage.

themarketestate

Bare fyrre år tog det at slide bygningen ned. Som en sidste hilsen brugte en række kunstnere lejlighederne og området som ramme om installationer, udstillinger og performances på en en-dages-udstiling  i lørdags.

themarketestate2

themarketestate3

Amerikanske Mary Coble og Blithe Riley tilbragte 18 dage i huset, dør om dør med de sidste udflyttere, og viste et preview på to virkelig fine flerkanalsvideoer, de nåede at få optaget: Den mest omfattende af dem var en Sisyfos-lignende flytning-fra-helvede, hvor alskens møbler, badevægte og gamle dukkehuse (fundet i kældrene under blokkene) med møje og besvær bliver slæbt op i huset – blot for at blive kastet ud over altanen. Moving in – moving out. Se mere på deres projektblog.

Lewisham Crematorium

Quality Street

Recycle

Faits divers

“The Duke of Edinburgh showed his environmentally friendly side by clearing some rubbish at Sandringham. Prince Philip spotted a coffee cup on the ground near a crowd gathered outside Sandringham Church, where he and the Queen were attending morning service yesterday. Rather than pointing out the litter to aides or ignoring it, the 88-year-old Duke ducked under the cordon, bent down and picked it up himself.”

(Evening Standard)

Det er en kunst at holde byen ren

skodsag

Skodplakat

Jeg har ikke selv stemt på Klaus Bondam, men jeg håber heller ikke, det går så slemt for ham i dag, som det spås. Hvis denne plakat alene skulle gøre arbejdet, var det dog lige ved, at jeg forstod, det måtte gå galt. Den overgår jo selv nihilisternes nuttede dyr! Kombineret med de radikales måske lidt for ærlige ambition om at vise, at det stod for andet end “skodsager” i København, er den selvlysende grafiske perle klart valgets vinder på plakatfronten. Men sig mig lige hvad I tænkte på.