citat

Dark Time

“And then those questions come up.
Like was the Constitution written in invisible ink?
Has everybody here forgotten how to think?
Is this big boat  starting to think?

And you thought there were things that had disappeared forever.
Things from the Middle Ages.
Beheadings and hangings and people in cages.
And suddenly they were everywhere
And suddenly they’re alright”

(Laurie Anderson: Dark Time in the Revolution)

Max Hattler: Your Highness

“I don’t want to be negative, but I always find the whole thing rather strange. Soccer is one thing, but the World Cup is something else because it takes on even more of a mass dynamic. During the World Cup period in 2006, when Germany was the host country, I returned to Germany from England and was stunned to see everyone waving their German flags and all the newspapers reporting how great it was that Germans could now finally show their national pride again. This time around, it has become even worse – police cars sporting German flags, etc. I find it rather unpleasant.”

Max Hattler i Deutsche Welle

Philip Hoare: Leviathan or, The Whale

“It is almost indecent to see the whales in such detail. I wonder, guiltily, if I ought to avert my eyes for fear of finding them too sensual – just as I admit that sometimes whales have the capacity to revolt me with their serpentine animalness, and now I question why I invent so much of myself in them. Even now, I cannot reconcile myself to their corporeality. Then there are days when they seem all the more pristine for their appearance out of water, as if newborn. One afternoon, an unnamed yearling presented pure white patches on its upper flukes, its chin and over its eye, so sharply contrasted, one eyelid black, the other white. For a few seconds – it cannot have been longer, although it seemed so – its eye met mine. Far from the dumb insolence of a horse or a dog’s pleading fidelity, it fixed me with a stare which I found, and still find, disconcerting.”

Philip Hoare: Leviathan or, The Whale

Angela de la Cruz: After

resize.php

Flat-Stuck-006

Angela de la Cruz: After, Camden Arts Centre.

“[The chair] was actually flattened by being sat on by a great woman, when I was in one of the hospitals I stayed in for a long time. It became completely useless and irreparable – bin material. I suffered a very serious stroke in 2005, from which I am still recovering, and seeing that was probably the first time that I had laughed since it happened”.

(Angela de la Cruz om værket “Flat” i Time Out London)

Anmeldelse og billeder: Guardian, flere værker: Lisson Gallery.

Incredible

“Most Americans who hear tales from that time find them literally incredible. This is not necessarily because they don’t believe them (although the fact that a third of the country thought Bush did a good job with Katrina suggests that many don’t), but because to concede that they are possible would force them to reevaluate everything they thought they knew about their country. If these things are possible, what does it say about democracy, the constitution, prosperity, law, order and justice? And without those things, what is left of America? The problem is not naivety. But, like a meat eater in an abattoir, they are being confronted with a vulgar reality of which they chose to be either only vaguely aware or which they understood to exist in a parallel universe that would never encroach on their own, even in their imagination.”

Gary Younge om Dave Eggers’ roman Zeitoun i The Guardian

“…we are intuitively familiar with issues of injustice, unfairness, inequality and immorality – we have just forgotten how to talk about them.”

“As citizens of a free society, we have a duty to look critically at our world. But that is not enough. If we think we know what is wrong, we must act on that knowledge.”

Tony Judt: A manifesto for a new politics (The Guardian)

Split Britches: The Lost Lounge

splitbritches

(Split Britches: The Lost Lounge, Queen Mary University, marts 2010)

“I walked down the Bowery and turned right on Bond Street the other day, and for a minute I thought, Oh my God, I don’t know where I am! I just didn’t recognize it. And so one of the themes that we’re working on is how memory is tied up with landscape, and what happens when you lose your landscape—how identity is tied into place and how it feels like we’re losing part of our identity by losing those places.”

Lois Weaver

10 regler for forfattere

“My main rule is to say no to things like this, which tempt me away from my proper work” lyder Philip Pullmans svar på The Guardians enquete, 10 rules for writers. Her er ti håndplukkede, i nummerorden:

“1 Write.” (Neil Gaiman)

“2 Don’t have children.” (Richard Ford)

“3 Stay in your mental pyjamas all day.” (Colm Tóibin)

“4 If nobody will put your play on, put it on yourself.” (David Hare)

“5 Remember there is no such thing as nonsense.” (Andrew Motion)

“6 Try to be accurate about stuff.” (Anne Enright)

“7 Do, occasionally, give in to temptation. Wash the kitchen floor, hang out the washing. It’s research.” (Roddy Doyle)

“8 It’s doubtful that anyone with an internet connection at his workplace is writing good fiction.” (Jonathan Franzen)

“9 No going to London.” (Colm Tóibin)

“10 You have to love before you can be relentless.” (Jonathan Franzen)

Efterspil

“En mand steg af toget…

Ud & Se bringer hvert år en serie originale noveller. I år har vi bedt 12 forfattere om at skrive en novelle, der indeholder sætningen ‘en mand steg af toget …’. Hvad der i øvrigt sker, kan du læse om i denne og de kommende måneder.

Årets novelleserie redigeres af professor i nordisk litteratur og medarbejder ved dagbladet Politiken, Thomas Bredsdorff.

Den første novelle af Bent Vinn Nielsen kræver dog en yderligere introduktion. Den er nemlig en kommentar til sidste års novelleserie.

I 2009 havde vi på Ud & Se inviteret 12 forfattere til at skrive om ritualer, heriblandt Christian Yde Frostholm. Hans novelle indeholdt forskellige betragtninger om det at køre i tog, inklusive en linje, der lød ‘man kunne overveje, om det overhovedet er forsvarligt at beholde et tog i rute, når lyset er gået i samtlige vogne’.

Den linje studsede vi over, fordi vi nødigt ville have, at de mennesker, der er ansat i DSB, og for hvem sikkerhedsprocedurer er en del af det daglige arbejde, skulle læse Ud & Se og føle, at vi ikke respekterede deres indsats. Det kan måske virke overfølsomt, men det hensyn ville vi gerne vise DSBs medarbejdere i DSBs magasin.

Christian Yde Frostholm blev derfor spurgt, om han ville omformulere den ene sætning eller slette den. Det ville han ikke. Vi fortalte ham, at vi så desværre ikke ønskede at trykke hans tekst, men at han ville få sit honorar, og at han jo i øvrigt frit kunne afsætte historien andetsteds. Det var ærgerligt, især fordi Ud & Se har tradition for at udbrede ny – ofte smal – litteratur. Men det sker jo, at samarbejder går i hårdknude.

Christian Yde Frostholm valgte at trykke sin novelle selv og dele den ud i en række tog. Samtidig henvendte han sig til diverse medier, og der blev bragt historier i aviser og tv- og radioprogrammer om forløbet, der blev beskrevet som censur fra DSBs side.

Herefter meddelte Bent Vinn Nielsen i en klumme i dagbladet Information, at han ville benytte sin invitation fra Ud & Se til at skrive en tekst om en mand, der steg af toget, fordi han ikke turde køre længere med det. Det er den novelle, vi indleder den ny serie med.

God læselyst!”

(Ud & Se 1/2010, s. 36)

“Hver gang jeg får lov til at lave noget her, så betyder det, at jeg er fri for at lave noget i et land, der ligger meget langt væk. Det lyder lidt arrogant … Men der er noget meget intimt i at lave noget tæt på, hvor du bor.”

Olafur Eliasson til Politiken

Mørkelægning

“Men nu skal det jo heller ikke være billig hoveren alt sammen, Deres Nielsen har skam tænkt sig at investere sin egen lille person i sagen også. Han har tilfældigvis fået en bestilling på en novelle til næste års udgave af Ud & Se til januarnummeret. Novellen skal indeholde sætningen: »En mand steg af toget,« og det er skam en sjov idé med sådan et krav, kunstnerisk stimulerende og det hele. Ellers står det forfatteren frit for, hvad novellen skal handle om. Jeg vil gerne afsløre allerede nu, at min novelle kommer til at handle om en mand, der stiger af toget, fordi han ikke tør køre videre med det.”

Bent Vinn Nielsen: Mørkelægning, Information (14/11/09)

“‘Kunst kan tåle ret meget. Den har en autonomi, som hverken kunstneren eller en given virksomhed kan have magt over,’ siger Bent Meier [fra Center for Kunst og Lederskab på CBS] og uddyber.
‘Der er selvfølgelig også talrige eksempler på kunst, som er blevet uinteressant, fordi virksomheder ikke har turdet at give kunstnerne den nødvendige frihed. Kunst i virksomheder skal udfordre virksomheden og dens medarbejdere. Man kan i dette tilfælde diskutere, om DSB har været overfølsom. Men som sagen har udviklet sig, hvor kunstneren selv er gået på gaden, må man sige, at der på mange måder alligevel er kommet et interessant kunststykke ud af det.'”

Information (5/11/09)

“Når det var vigtigt for mig at deltage i uddelingen i går hænger det i høj grad sammen med at jeg slet ikke er i tvivl om at der er forskel. Og virkelig har svært ved at sætte mig ind i den tankegang.
En ting er at DSB er i deres gode, juridiske ret til at afvise et bestillingsarbejde de ikke finder lever op til deres ønsker. Sådan er det bare. Noget andet er at de virkelig alvorligt mener at Frostholms novelle ville udgøre en sikkerhedsrisiko i bladet. (Her vil jeg anbefale at man læser novellen fx via dette link og ser hvad man selv synes). At de virkelig mener det er nødvendigt at kræve en sætning ændret. At de ikke mener det er nødvendigt at lade litteraturen udfolde sig frit. At alting for tiden virker til at kunne trumfes med sikkerhedskortet.”

Maja Elverkilde (3/11/09)

En ubehagelig fornemmelse

“Jeg ved ikke helt, hvad jeg selv synes om hjemsendelsen af de irakiske asylansøgere. Jeg kan se gode argumenter både for og imod, og jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal træffe beslutningen. Men de mange godhjertede erklæringer giver mig en ubehagelig fornemmelse.”

Martin Krasnik på forsiden af Weekendavisen

If you know what I mean

“Samlingen er anlagt på et dobbelt plateau: den eksilerede kosmopolitik som henholdsvis ontologisk kår for vor væren i verden, og som en privat-biografisk og kulturelt medieret erfaring hos debutaten, Heraklit og Ahasverus”

(Mikkel Bruun Zangenberg om Alen Meskovic i Politiken)

“Found materials are simply gifts from the street.”

Alison Knowles

Flair

“Enten er der mange bøsser, der søger kontakt på nettet, eller også har Christian Yde Frostholm en flair for det segment”

(Erik Svendsen, Jyllands-Posten (kræver abonnement) – kan også læses lige her)

“hørt med mine ører spiller de som engle, men ikke nok med det. De tre unge kvinder er smukke på en poetisk og kultiveret måde, og optrådte med en alvor og et engagement, som på mig virkede direkte bevægende (…) Eftersom Eliaskirken ikke ligefrem var proppet med tilhørere, fik min kone og jeg placeret os på en af de forreste bænkerækker, så vi næsten kunne have rørt ved de musicerende. Det var klogt af os, synes jeg, for når man fysisk befinder sig så tæt på de udøvende kunstnere, bliver man næsten suget ind i musikken”

(Ebbe Iversen om Trio Ismena i Berlingske)

“Nilsson besvarer modstand med, hvad Sys Hindsbo kalder for »en slags svensk stolthed«. »Hvis han en gang føler sig forrådt eller svigtet, så glemmer han det ikke. Der er den danske psyke anderledes. Vi kan ikke udholde langvarigt fjendskab. Vi er ikke så absolutte.”

Tak for de ord

“Å like og å dyrke destabliseringen i en kritisk tekst – å spille den ut – er noe ganske annet enn den tvangsmessige trangen til å mestre objektet, noe som vel er den tydeligste spasmen hos alle kritikere til alle tider.”

(Susanne Christensen)

“Alexandra Boltasseva er som ung eliteforsker ved at udvikle en superoptik, der gør det muligt at kigge på strukturer i nanostørrelse. Efter laboratorietid svømmer hun væk i poesi – og er mor. Man vil kunne finde hende ved skrivebordet bøjet over romantisk lyrik om kærlighed”.

(Politiken)

“Jeg synes ikke, politisk korrekthed er et skældsord, hvis man bruger den til at nuancere sit sprog.”

“Det er ikke en naturlov, vi har fået med guldhornene, at vi taler hårdt til hinanden i Danmark. Danskhed er noget, vi løbende skaber. Når man taler om parallelsamfund blandt indvandrere, minder det mig om bilister, der skælder ud på cyklister for at forstyrre trafikken.”

(Rikke Andreassen til Politiken i dag)

“Så kommer ham her, der ligner en lille hvid Shrek ind på scenen. Og alle tænker: Gud, nej! Han har dårlig tandstatus. Han ligner 500 gram ubagt pizzadej.”

“Kan du huske ham Samson fra ‘Hit med scenen’ eller hvad det nu hed? Jeg tænkte: Det er sensationelt, at vi har sådan en negerbamse, der synger så fremragende.”

Christine Feldthaus

“Vi bliver nødt til at tænke over, hvordan vi snakker om hinanden. Vi er blevet blinde over for grimheden i sproget.”

Manu Sareen

(Politiken 8/9/07)

“Når man ikke forplanter sig, kan man fokusere 100 procent på sig selv”

(Michael Jeppesen)

“Kunst, musik og meteorologi går op i en højere enhed, når tv-vært på DR Jesper Theilgaard og Trio Cosmos giver deres egen prognose på kunstværkerne på Statens Museum for Kunst.”

“Transvestit til Århus”
(Politiken)

“en næsten to meter høj mand, der gerne klæder sig som en kvinde og synger som en hermafrodit”
(DR, Danish Music Awards)

“den karismatiske (og flagrant homoseksuelle) forsanger og sangskriver…”
(Gaffa)

“TO METER HØJ TRANSVESTIT. Med sine næsten to meter rager forsanger og frontfigur Antony Hegarty i mere end en forstand op over resten af bandet. … Men selvom han har bevaret selviscenesættelsens kunst fra sin tid som kabaretartist og drag queen, er der andet og mere bag de barberede øjenbryn og den pudderhvide ansigtsmaske…”
(Århus Festuge)

Efter med egne øjne og især ører at have oplevet Antonys (and the Johnssons) fantastiske tilstedeværelse i går aftes på Falkonerscenen, sidder jeg tilbage med ikke så få spørgsmål. Er manden fx virkelig to meter høj? (Næsten hele bandet sad ned, så det var lidt svært at afgøre). Bliver man transvestit af at tage sin lilla håndtaske med på scenen? Og er dét mon sådan, et menneske med to sæt kønsorganer lyder? Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan de havde det i Århus.

Så er vi helt trygge

“[Den unge generation] er også mere tolerante, de er mere liberalt sindede, de er pro-business, de ser mere positivt på bøsseægteskaber, og to ud af tre synes det er helt ok, at folk dater på tværs af hudfarver”

(Scott Keeter ifølge Bjarke Møller i Politiken)

“Men poesi er der ingen penge i, det er jo håbløst! Poesi! Det er ikke engang lyrik! Altså, poesi kære venner!”

(Knud Romer)

“Det er typisk mit liv”

(Martin Larsen: Århus)

You’ve got the answers, and you’ve got the facts
But I know the truth

(Jenny Wilson)