‘kalender’

Hopes in the bin

hopesinthebin

Uden for pubben pÄ den anden side af gaden stÄr en kvinde med en Þl og en sÞlvtaske og rÄber lÊnge efter en mand med rygsÊk ovre pÄ det andet hjÞrne. Jeg kan kun hÞre hendes stemme, ikke hans, og jeg kan ikke hÞre ordene. Manden forsÞger at berolige hende, men uden held. Hun begynder at gÄ ned ad sidegaden imens hun fortsat rÄber, og han fÞlger efter hende pÄ modsatte fortov, og kort efter kommer hun tilbage og gÄr ned ad den store vej i stedet, hvor hun trÊder op i en busk og nÞdtÞrftigt forsÞger at skjule sig imens hun lÊner sig ud for at holde Þje med ham.

Da jeg kigger ud igen gÄr de begge ned ad vejen langsomt og med afstand imellem sig. Han gÄr hen til hende og lÊgger armene forsigtigt omkring hende som for at aflede hendes vrede, men han prÞver ikke at holde fast da hun begynder at gÄ igen. Jeg bliver stÄende et stykke tid i vinduet og venter pÄ at de er nÄet langt nok vÊk, sÄ gÄr jeg ned pÄ gaden med kameraet. Idet jeg trÊder ud pÄ trappen ser jeg rÊven som er pÄ vej om i baghaven. Jeg bliver stÄende pÄ afsatsen og den stopper og ser op pÄ mig som en hund. PÄ samme fortov som de gik ned ad kommer nu en mand og en kvinde som stopper op og begynder at kysse hinanden mens jeg gÄr over gaden.

Det er skraldebĂžtten foran pubben jeg vil fotografere, fordi nogen har fyldt den med engelske flag, og en hel ranke af dem, der skulle have lokket kunder til baren, nu hĂŠnger ud over kĂžrebanen. Det er egentlig for mĂžrkt til at tage billeder, men jeg tĂŠnker de vil vĂŠre vĂŠk nĂ„r det bliver lyst igen. Inde fra pubben, som jeg troede var lukket nu, nĂŠrmer nogen sig bag min ryg. ”Det er godt,” siger en mand, ”jeg sĂ„ det ogsĂ„ godt fĂžr”. Han spĂžrger om jeg er kunstner ligesom han selv. ”Det har allerede en titel,” siger han, ”Hopes in the bin”.

Et ĂŠgtepar der skĂŠndes om stegemargarine. “Du lĂŠgger dem ikke sammen. De skal ligge sammen pĂ„ bĂ„ndet, stegemargarinen”.

En jakkeklĂŠdt cyklist med hĂŠnderne for Ăžrerne.

Jeg var virkelig overbevist om, at hendes grĂžnne hĂŠnder var et bundt asparges.

“Din store idiot”, rĂ„ber de og cykler videre i hĂžj fart. Resten af dagen har man deres fremmede vrede siddende i nakken.

Jeg var mÄske den eneste, der sÄ ham tabe sin kam, men jeg rÄbte ikke efter ham. Jeg blev bare holdende et Þjeblik for at se, om han selv opdagede det.

NĂ„r de rejsende med deres bagagevogne begynder at ligne posedamer.

En dreng, der synger playback til musikken pÄ min iPod.

En hund med Gucci-solbriller.

En potteplante, hvis grene og blade er helt umulige at lĂŠse.

Et sĂžrgmodigt ansigt i pĂžlsevognens bagvindue.

Og som tre timer senere begynder igen.

Lyden af en vandhane, der er holdt op med at dryppe.

De havde netop pakket huset ind i plast, lige fÞr vi flyttede ind. Den fÞrste mÄned var der ingen udsigt. Nu til morgen, to en halv mÄned senere, fjernede de ogsÄ stilladset, og vi kunne se, hvordan huset, vi har boet i, ser ud. Det er blevet forÄr. PÄ sÞndag flytter vi igen.

Men hvorfor er det, jeg lukker Þjnene, nÄr jeg pudser mine briller?

Det er i forrummet til et lokale med pengeautomater. De sidder pÄ gulvet og drikker i det skarpe neonlys. Udenfor er fortovene spejlglatte. Dét er Berlin, siger vi til hinanden.

Slog et spejl itu. Signerede kontrakten. Skrev en kort tekst om en blÄ nÞgle.

Alle siges at kunne huske den fĂžrste gang. Hvem kan huske den sidste?

En hel dags overspringshandlinger, og sÄ i minutterne fÞr jeg mÄ gÄ: den perfekte ro og koncentration.