kalender

Hopes in the bin

hopesinthebin

Uden for pubben på den anden side af gaden står en kvinde med en øl og en sølvtaske og råber længe efter en mand med rygsæk ovre på det andet hjørne. Jeg kan kun høre hendes stemme, ikke hans, og jeg kan ikke høre ordene. Manden forsøger at berolige hende, men uden held. Hun begynder at gå ned ad sidegaden imens hun fortsat råber, og han følger efter hende på modsatte fortov, og kort efter kommer hun tilbage og går ned ad den store vej i stedet, hvor hun træder op i en busk og nødtørftigt forsøger at skjule sig imens hun læner sig ud for at holde øje med ham.

Da jeg kigger ud igen går de begge ned ad vejen langsomt og med afstand imellem sig. Han går hen til hende og lægger armene forsigtigt omkring hende som for at aflede hendes vrede, men han prøver ikke at holde fast da hun begynder at gå igen. Jeg bliver stående et stykke tid i vinduet og venter på at de er nået langt nok væk, så går jeg ned på gaden med kameraet. Idet jeg træder ud på trappen ser jeg ræven som er på vej om i baghaven. Jeg bliver stående på afsatsen og den stopper og ser op på mig som en hund. På samme fortov som de gik ned ad kommer nu en mand og en kvinde som stopper op og begynder at kysse hinanden mens jeg går over gaden.

Det er skraldebøtten foran pubben jeg vil fotografere, fordi nogen har fyldt den med engelske flag, og en hel ranke af dem, der skulle have lokket kunder til baren, nu hænger ud over kørebanen. Det er egentlig for mørkt til at tage billeder, men jeg tænker de vil være væk når det bliver lyst igen. Inde fra pubben, som jeg troede var lukket nu, nærmer nogen sig bag min ryg. ”Det er godt,” siger en mand, ”jeg så det også godt før”. Han spørger om jeg er kunstner ligesom han selv. ”Det har allerede en titel,” siger han, ”Hopes in the bin”.

Et ægtepar der skændes om stegemargarine. “Du lægger dem ikke sammen. De skal ligge sammen på båndet, stegemargarinen”.

En jakkeklædt cyklist med hænderne for ørerne.

Jeg var virkelig overbevist om, at hendes grønne hænder var et bundt asparges.

“Din store idiot”, råber de og cykler videre i høj fart. Resten af dagen har man deres fremmede vrede siddende i nakken.

Jeg var måske den eneste, der så ham tabe sin kam, men jeg råbte ikke efter ham. Jeg blev bare holdende et øjeblik for at se, om han selv opdagede det.

Når de rejsende med deres bagagevogne begynder at ligne posedamer.

En dreng, der synger playback til musikken på min iPod.

En hund med Gucci-solbriller.

En potteplante, hvis grene og blade er helt umulige at læse.

Et sørgmodigt ansigt i pølsevognens bagvindue.

Og som tre timer senere begynder igen.

Lyden af en vandhane, der er holdt op med at dryppe.

De havde netop pakket huset ind i plast, lige før vi flyttede ind. Den første måned var der ingen udsigt. Nu til morgen, to en halv måned senere, fjernede de også stilladset, og vi kunne se, hvordan huset, vi har boet i, ser ud. Det er blevet forår. På søndag flytter vi igen.

Men hvorfor er det, jeg lukker øjnene, når jeg pudser mine briller?

Det er i forrummet til et lokale med pengeautomater. De sidder på gulvet og drikker i det skarpe neonlys. Udenfor er fortovene spejlglatte. Dét er Berlin, siger vi til hinanden.

Slog et spejl itu. Signerede kontrakten. Skrev en kort tekst om en blå nøgle.

Alle siges at kunne huske den første gang. Hvem kan huske den sidste?

En hel dags overspringshandlinger, og så i minutterne før jeg må gå: den perfekte ro og koncentration.