Kritikerprisen

Kan du se skoven for bare træer?

Nu kan man læse Mikkel Krause Frantzens tale ved overrækkelsen af Kritikerprisen 2018, som han holdt 2. maj 2019 på Brøg.

Selv fik jeg deværre kun citeret en Marie Key-sang, læst et lille uddrag af bogen og sagt: “Tak til Kritikerlavet, til Mikkel for at holde tale og til jer andre, der kom og kneb mig i armen, og mine venner, som bogen er tilegnet. Og tak til at alle dem, der sagde ja undervejs, i stedet for at rynke på næsen, som gav et kærligt skub og en hjælpende hånd eller et kontant bidrag, som gjorde, at det også rent praktisk kunne lade sig gøre. Ingen nævnt, ingen glemt. Tak til jer, der pludselig gik rundt på museet. Det er rørende og surrealistisk.” Nu står det også her. /Cyf

Kritikerprisen 2018 til Træmuseet

C. Y. Frostholm modtager Kritikerprisen 2018 for Træmuseet. Samtidig modtager Frits Andersen Georg Brandes-prisen 2018 for Sydhavsøen – nydelsens geografi. Begge priser uddeles ved en reception 2. maj 2019 kl. 17.00 i Litteraturbaren BRØGFiolstræde 7, København K. Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Mikkel Krause Frantzen vil holde motiveringstale for tildelingen af Kritikerprisen 2018. Læs også Andrea Fjordside Pontoppidans læsning af bogen og Kritikerlavets pressemeddelelse om prisen.

De to andre kandidater til Kritikerprisen var Jonas Eika: Efter solen og Madame Nielsen: The Monster.

Nomineret til Kritikerprisen

Bestyrelsen for Litteraturkritikernes Lav har nomineret tre kandidater til Kritikerprisen 2018: Jonas Eika: Efter solen (Basilisk), C.Y. Frostholm: Træmuseet (politisk revy) og Madame Nielsen: The Monster (Gyldendal).

Modtageren af Kritikerprisen afgøres via afstemning blandt lavets medlemmer, men inden da afholdes en Kritikerprissalon onsdag d. 20. februar kl. 17 i Politikens Boghal. Her vil de tre nominerede værker blive præsenteret og diskuteret.