Ofte stillede spørgsmål

Ord (uredigeret version)

Giv et eksempel på et smukt ord?

“Børstekoglefyr” er et ret skønt ord, nærmest en hel lille tegning i sig selv. Børstekoglefyrren er blandt de ældste levende planter og kan blive næsten 5000 år. Jeg så nogle af dem sidste sommer i Californien, og de gjorde et stort indtryk, som jeg nu forsøger at genkalde i navnet. Desuden er det et godt og grundigt sammensat ord – hele tre ord i ét. Og ord er lidt som atomer. Det er først når man sætter dem sammen, der rigtigt begynder at ske noget. Derfor er deres skønhed også meget relativ, ligesom navne ændrer karakter efter hvem der bærer dem.

Giv et eksempel på et grimt ord?

Jeg tror “andengenerationsindvandrer” er et af de grimmeste ord, jeg kan komme i tanke om. Det et magtord opfundet til at pege nogen ud og fratage dem rettigheder. Men ord kan være uhyggeligt effektive. De gror fast i sproget og kommer til at lyde som selvfølgeligheder.

Hvordan har du det med ord, hvad er dit forhold til dem? Kommer de let til dig eller må du slås med dem?

Jeg er meget glad for ord, og kan være meget nørdet med dem. Men de kommer ikke nemt til mig. Det bør de vel strengt taget heller ikke gøre for en der skriver, kunne man indvende. Meget af mit arbejde som forfatter er desuden gået med at tage ord væk.

Har du nogensinde været tom for ord?

Meget ofte. Nogle gange lader jeg simpelt hen være med at skrive og fotograferer i stedet. Andre gange har jeg lånt andres ord og skrevet med dem. Blandt andet i min bog Ofte stillede spørgsmål (2008), hvor jeg hentede dem på nettet. Det kan være meget befriende, at éns materiale ikke er fuldkommen éns eget (hvilket sproget selvfølgelig heller aldrig er).

Hvilke ord arbejder du med for tiden?

Min sidste bog, Selvportræt med dyr, er selvbiografisk og har derfor i nogen tid været meget optaget af ord og udtryk, der tilhører familien og barndommen: “Skrub-af-te” for eksempel. Det er et ord, man ikke kan finde med Google, men som for mig har fungeret som en slags pant på en anden verden. Eller “springbalsamin” – en plante jeg var meget fascineret af som barn. Min far var også meget glad for ord og etymologi, det var et sted vi kunne mødes, og brokker af det sprog, jeg bruger, er på en måde mine forældres, der på lever videre i mig på godt og ondt.

Hvad kan ordet som fotografiet ikke kan?

Måske kan ordet være tilpas præcist/upræcist til, at man på én gang kan se noget fælles og noget individuelt. At forfatterens og læserens indre billeder har mulighed for at glide sammen – for eksempel barndomserindringer – så man kan deles om en beskrivelse eller hændelse, selv om det er forskellige billeder, man hver især har på nethinden. Det er noget, der er svært at opnå med et fotografi.

Er der et ord, du bruger særligt meget for tiden?

“Tåkrummende”, siger min kæreste. Og han har nok ret: der er mange ting, jeg finder tåkrummende. Det er også et godt og sigende (sammensat) ord.

 Giv et eksempel på et ord, der ser særligt smukt ud på papiret, altså et ord der ser godt ud?

Igen foretrækker jeg nok ord i samspil på siden. Men det jo også være fascinerende, når et ord står alene og betydningen på et tidspunkt kan gå helt i opløsning og ordet bare blive en ting, “i” for eksempel. I mit hjem hænger et ordmaleri af kunstneren Lise Nørholm, hvor ordet “BELIGGENHED” er gentaget tre gange over hinanden, så man næsten bliver hypnotiseret af det. Dét ord ser rigtig godt ud, og forandrer sig efter hvor det hænger.

Hvilket ord er det mest kantede du har set eller hørt?

“Proaktiv” er nok et af mine hadeord. Det er helt på højde med “plusgod” i Orwell’s 1984. En hver tid har vel den slags orddimser, der skal forsøge at oversælge nogle ting eller begreber.

Hvilket ord er det blideste, du har hørt?

Jeg synes ordet “kæreste” er et meget blidt ord. Ordet “hustru” derimod skurrer, hver gang jeg hører nogen bruge det. Det forstår jeg ikke man har lyst til at kalde nogen. Hvilket minder mig om en dame jeg hørte i et supermarked kalde på sin mand: “Elskede, elskede,” gentog hun højt flere gange. Dér var det konteksten, der gjorde, at noget sødt pludselig blev utrolig kantet.

Hvilket ord vil du forære Politikens læsere, som de kan smage på og tænke over og bruge efter lyst og behov?

“Hvidme” er et besynderligt ord. Det står i den nye Moby Dick-oversættelse i kapitlet om “The Whiteness of the Whale”, som jeg har tygget på de sidste par dage. Det er åbenbart et gammelt dansk ord, som oversætteren har hentet frem af gemmerne, men jeg har endnu ikke vænnet mig til det. Jeg tænker nu stadig, der må være en grund til, at der ikke bare står “hvidhed”.

(Mine svar på Malene Ravns spørgsmål til Politiken i dag, hvoraf de fire kom på tryk).

Ad Fontes, Bergen

Onsdag 16/11 kl. 16 læser jeg op på studenterbaren Ad fontes i Bergen. Alle er velkomne.

Hvad er spørgsmålet?

Bukdahl om spørgsmålslitteratur.

Møbelafdelingen opdaget

Kamilla Löfström har været i Illums Bolighus.

Møbelafdelingen, part 3

Flere billeder her.

Ofte stillede spørgsmål (Møbelafdelingen)

CYF_1616re2

Ofte stillede spørgsmål (Møbelafdelingen)
Ringbind med fotos og tekster
Illums Bolighus 2009

Bidrag til udstillingen Fabrikken for Kunst og Design besøger Illums Bolighus.

Se også: Ofte stillede spørgsmål

Læs/se mere >

Nomineret

Ofte Stillede Spørgsmål er nomineret til Bukdahls Bet.

Postproduktiv poesi og vore mentale vaner

Martin Glaz Serup skriver “lidt om Martin Larsens Monogrammer og Christian Yde Frostholms Ofte Stillede Spørgsmål” på Kunstkritikk.no.

Flair

“Enten er der mange bøsser, der søger kontakt på nettet, eller også har Christian Yde Frostholm en flair for det segment”

(Erik Svendsen, Jyllands-Posten (kræver abonnement) – kan også læses lige her)

Hela jävla systemet

Ulf Karl Olov Nilsson anmelder Ofte stillede spørgsmål Litlive her:

———-

HELA JÄVLA SYSTEMET

Det finns färre ord än det finns ting att beteckna, påminde en gång Michel Foucault, och detta gör att orden blir en mötesplats mellan vitt skilda drag hos världen och öppnar för flera läsningar av samma ord. Christian Yde Frostholms Ofte stillede spørgsmål består av 74 sidor found text, det mesta sannolikt hämtat genom olika sökmotorer på webben, där åtminstone två läsnivåer omedelbart inställer sig, den första mer “naiva”, ursprungliga utsägelsepositionen, och den andra – författarens – översatta, överförda, överförflyttade, laborerade, manipulerade. “Livet inviger blott ett litet fåtal i det, som det gör med dem”, för att tala med Pasternaks Ljuvers barndom. Frostholms dikt blir på samma gång hans verktyg och hans argument; det anrättade språk han presenterar är en organiserad destruktion av våra språkliga vanor och därmed också av våra mentala vanor. Ibland blottställs också drastiskt själva metoden som ett slags google-poesins Verfremdung: “Det du søgte eksisterer ikke.” och “Hej, Abul-Husayn (Hvis du ikke er Abul-Husayn, klik her).”

Rent tematiskt börjar det ryckigt, hackigt, nervigt och lite lustigt när sökordsfiskade yttranden sidställs och (ibland) versbinds längs samma raka vänstermarginal, yttranden som har det gemensamt att de både är tillräckligt lika och tillräckligt olika (tillräckligt homo och tillräckligt hetero) för att de ska tala till varandra: sexspalternas och dating-industrins egocentriskt ynkliga mänskligheter, namnet “Keikos” denotation, substantiven “kærlighed”, “mand”, “bøsse”, frågeorden “hvad”, “hvordan”, “hvorfor”, pronominet “jeg”. Det är överraskande, smart, indiskret.

Vil du gerne have rettet dine tænder?
Er det en god idé at holde to juleaftner?
Ville du overvåge din kæreste hvis kontrollen ikke kunne spores?
Kunne du finde på at emigrere?
(s. 14)

Men ju längre in i boken man kommer desto hårdare tvinnas diskurserna kring den könsliga ordningen. Det blir mindre komiskt, allt våldsammare och riktigt, riktigt bra dikt:

Hvis en mand har samleje med sin fars hustru.
Hvis en mand har samleje med sin svigerdatter.
Hvis en mand har samleje med en mand
som man har samleje med en kvinde.
Hvis en mand gifter sig med en kvinde og hendes mor.
Hvis en mand har sexuel omgang med et dyr.
Hvis en kvinde kommer noget som helst dyr nær
for at det skal parre sig med hende.
Hvis en mand gifter sig med sin søster
hvad enten det er hans fars eller hans mors datter
og ser hendes køn og hun ser hans.
Hvis en mand har samleje med
en kvinde med menstruation og blotter hendes køn.
Hvis en mand har samleje med sin tante.
Hvis en mand gifter sig med sin brors hustru.
(s. 67)

Frostholms dikt är inte mimetisk och den undervisar inte; snarare riktar den ett skarpt vitt ljus mot den talande just i det nakna ögonblick vi kan konstatera att yttrandet inte döljer något dolt budskap, att det rentav inte finns någonting alls där förutom det sagda. Men samtidigt finns det just i diktens transparens en dimension av trots; det är individens revanschistiska uppgörelse mot hela jävla systemet i hela jävla systemet. En uppgörelse medelst friläggning. Och den gör det möjligt för läsaren – åtminstone för den här läsaren – att för en stund avreagera sig, att liksom melankoliskt garva och på en och samma gång se och glömma det rent bedövande allvaret i diktens förutsättningar.

Ulf Karl Olov Nilsson

Ofte stillede spørgmål: readymade-litteratur eller homo-litteratur?

Piratoplæsning #4 – endeligt program

Piratoplæsning #4 afholdes i kollektivet Lullita Invest, Valdemarsgade 26, 1. sal, Vesterbro, fredag den 23. januar kl. 21.00.

Oplæsere:
Ida Marie Hede
Majse Aymo-Boot
Ina Munch Christensen
Christian Yde Frostholm
Morten Søndergaard
Harald Voetmann (som læser op af sin oversættelse af Petronius´ Satyricon – saftige sager).

HUSK: Medbring selv drikkevarer, der er ingen bar. Og invitér frit. Vi ses!

Anmeldelser af Ofte stillede spørgsmål

Martin Glaz Serup: Postproduktiv poesi og vore mentale vaner (Kunstkritikk.no 15/5/09 og Dansk Noter 2/2009)

Ulf Karl Olov Nilsson: Hela jävla systemet (Litlive #64, marts 2009)

Christoffer Grann: C.Y. Frostholm: Ofte stillede spørgsmål (Grann læser bøger 24/2/09)

Lars Bukdahl: Hvad betyder Majbritt? (Weekendavisen 13/12/08)

Tue Andersen Nexø: Finder du sted på nettet? (Information 27/11/08)

Anne Myrup Munk: Fribytterdigteren (Information 27/11/08)

Peter Stein Larsen: Kort nyt om digtsamlinger (Kristeligt Dagblad 25/11/08)

Martin Johs. Møller: Christian Yde Frostholm: Ofte stillede spørgsmål (//martinjm 17/10/08)

Michael Balle: Det du søgte eksisterer ikke (Sentura 17/10/08)

Hvad betyder Majbritt?

WA-anmeldelse 23-12-08

Lars Bukdahl anmelder Ofte stillede spørgsmål.

Hårde pakker

Bukdahl anbefaler.

Finder du sted på nettet?

Tue Andersen Nexø anmelder Ofte stillede spørgsmål i Information og skriver bl.a.:

“Det er jo ellers ikke smukt sprog, det her, selvom Christian Yde Frostholm har en betydelig tæft for at skabe rytme, pauser og fremdrift i sit materiale. Alligevel er der noget prægnant, noget voldsomt og rørende over mange af teksterne. Det skyldes ikke bare de pludselige glimt af personer bag det fundne sprog, af en vilje og en uro, som man straks klipper videre fra. En fantastisk linje lyder i sin helhed ‘Forelskelse eller kærlighed er at kende Ditte Nielsen’.

Det skyldes også, at de mange klicheer ikke føles indholdstomme. De føles snarere som en art klodsede, ubehjælpsomme redskaber. Det er som om, de tager for hårdt fat om selvet, klicheerne, fremstillingen bliver for direkte, for skråsikker, for groft optegnet. Man vånder sig ved at læse det – og morer sig.”

“Christian Yde Frostholm har gennemført sin konceptuelle øvelse til UG med kryds og slange. Nu må man håbe, at Ofte stillede spørgsmål også kan sælge noget, selvom den ikke udkommer på et stort forlag.”

Anne Myrup Munk interviewer Fribytterdigteren.

(Bogen kan bl.a. købes via Afsnit P)

Det åbne værk

Peter Stein Larsen anmelder Ofte stillede spørgsmål i Kristeligt Dagblad:

“I 1962 skrev Umberto Eco et banebrydende essay, der hed “Det åbne værks poetik”, hvor han priste en særlig type af værker, der var karakteristiske ved, at læseren selv kan finde sin vej igennem teksten. Der var imidlertid ikke dengang ret mange eksempler på “åbne værker”, og man kan tilbageskuende sige, at Eco var ret profetisk, når han lancerede det åbne værks poetik, for en sådan har de fleste mennesker i det sidste årti mødt ét bestemt sted, nemlig på internettet. Kan man da lave æstetisk og eksistentielt udfordrende “åbne” litterære værker, kan man spørge. Her bliver det straks sværere. For selvom digtere som Klaus Høeck, Niels Lyngsø og Peter Adolphsen har skabt værker med netværks-agtig komposition, er der dog efter min opfattelse kun én dansk digter, der virkelig har anvendt det åbne værks poetik med et sublimt resultat, nemlig Christian Yde Frostholm.

Denne digters nyeste værk hedder “Ofte stillede spørgsmål” og har meget tilfælles med de to foregående værker “Mellem stationerne (2000) og “Afrevne ord” (2004). Mens de to foregående værker imidlertid er kollager komponerede af sprogfragmenter opfanget i den moderne storby, er vi i den nye digtsamling inde i internettets verden mellem de utallige former for tekst, som man her møder. Frostholms bog er en nådesløs kortlægning af den måde, hvorpå identitet og selvforståelse udformer sig i dette medie. Man oplever således ved læsningen af Frostholms “åbne værk”, hvor man kan begynde og slutte, hvor det passer en, at det hele tiden myldrer frem med personer, der efter internettets forskrifter ytrer sig om sig selv og verden på en måde, der er udtryk for en ret uhyggelig nivellering af alle værdier. Genrer som datingprofiler, debatblogs, chats, reklamespots og opinionsundersøgelser er blandt de yndede genrer, som Frostholm benytter, og som i denne bog for første gang folder sig ud i så høj grad inden for dansk poesi. Der er mange perler i denne vigtige bog – køb den straks!”

Respons

Michael Balle (Sentura) og Martin Johs. Møller om Ofte stillede spørgsmål.

Ofte stillede spørgsmål

osscoversmall4

Ofte stillede spørgsmål
Afsnit P 2008

76 s. 100 kr. Udsolgt.

Læs de første sider

Læs/se mere >

Oplæsning 5/9

Jeg læser op i Det poetiske Bureau, Griffenfeldtsgade 52, fredag 5. september kl. 19.30 sammen med poul g. exner (arrangøren), Erik Stinus, Kenneth Krabat, Maja Lucas, Jussi Adler-Olsen, Coral Rae McDonell, Martin Snoer Raaschou og Martin Johs. Møller.