Antiforbrugsfest. Slet ønskesedlen, udfyld en anti-gavepagt eller giv dog en ged.
 

"Køb julen i Malmø", lokker Øresundsbro Konsortiet på oresundsbron.com. Tydeligere kan det vist ikke siges: jul, det er noget, vi køber. Og i stadig større grad for lånte penge. Ifølge Forbrugerstyrelsen forventes danskerne at købe for over 8 milliarder på klods i sidste kvartal af 2006, hvilket er 20 procent mere end året før. Sammen med Finanstilsynet har styrelsen derfor set sig nødsaget til at starte en kampagne med tilhørende hjemmeside, som skal lære låntagerne at gennemskue, hvad de reelt betaler for at bruge de penge, de ikke har. Julemandens sæk skal jo åbenbart fyldes, koste hvad det vil.

"Julemanden betyder én ting for børn: gaver. Han har ingen forbindelse med den oprindelige Sankt Nikolaus, som udførte det mirakel at fremskaffe en medgift til tre fattige søstre og dermed gøre dem i stand til at gifte sig og undslippe et liv i prostitution," skriver Umberto Eco på sin hjemmeside i anledning af den tilstundende højtid. Trods sin status som frafalden katolik udtrykker Eco sin dybe respekt for de kristne traditioner, der "som ritualer til at forlige sig med døden stadig giver mere mening af deres kommercielle alternativer." Eller som han også formulerer det: "Den religiøse fejring af julen er i det mindste en klar og sammenhængende absurditet. Den kommercielle fejring er ikke engang dét."

Sankt Nikolaus var da også fra Tyrkiet, læser jeg på Wikipedia, imens vi alle jo godt ved, hvor den rigtige Julemand bor. På hans grønlandske hjemmeside – der både er en julekalender, en ønskeseddel og en turistbrochure – står til gengæld, at Ønskeånden, som er hans hjælper, kun opfylder éns ønske, "hvis det er et godt ønske, og kun hvis ønsket er til andre end én selv." Ønskesedlen, man kan udfylde online, har dog kun ét felt – til ens eget navn.

Julemanden burde nok snarere have tilføjet et link til Giv en ged (givenged.dk), Folkekirkens Nødhjælps store folkelige succes, der præcis gør det muligt at ønske sig en gave til en anden, som har mere brug for den end én selv. Geden er øjensynlig den helt store sællert, men forhåbentlig er der også nogen, der punger ud til kondomer og hiv-test og andre mindre spektakulære ting, som kan være nok så vigtige i for eksempel Afrika. Men hvor et gavekort til en ged i Danmark er god juleunderholdning for forbrugslånet, er geden i Malawi faktisk en opsparing, ja, måske en livsforsikring, hvis høsten slår fejl: "Ude på landet, hvor de fleste mennesker bor, dér mærker man ikke så meget til julens indkøbsræs. Vil man opleve et pengeløst samfund, så er det vel det nærmeste, man kommer det i Malawi," blogger udviklingsarbejder Lennart Skov-Hansen fra Afrika. Her sælger unge kvinder i stedet deres kroppe for fisk, en naturaliehandel, der medvirker til at sprede hiv-smitten drastisk. En ud af 12 millioner malawier er hiv-positive, og 800.000 børn som følge heraf forældreløse.

For 120 kroner kan man købe både gummi, undervisning og forskning til unge i Tanzania og Zambia, og for 450 kroner både donere hiv-test og rådgivning i Malawi på noedhjaelp.dk – som den perfekte gave til "manden der har alt", og som jo derfor heller ikke skal have mere. Insisterer man omvendt på, at der skal ligge mere end et symbol til ham under træet, kan man også vælge at støtte AIDS-fondet ved at købe deres Kunstkalender 2007 med tolv danske håndskrevne digte af alt fra Benny Andersen til Lone Hørslev, og lade fondet om at bruge pengene på, hvad de mener er vigtigst. Ligesom Folkekirkens Nødhjælp forhåbentlig også i sidste ende gør det.

NETTET er i det hele taget fyldt med muligheder for at investere overtrækket i velgørenhed, såvel som gaver med og uden indhold, uden overhovedet at komme i nærheden af noget juleræs. Men der er også en helt tredje mulighed. Jeg ved, det er ekstremt, men jeg ville bare lige nævne det. Nemlig den helt at lade være – med at købe noget som helst.

På reklamestormerne Adbusters’ hjemmeside, som absurd nok er fyldt med reklamer for organisationens egne salgsprodukter, finder man også siden "Buy Nothing Christmas" med indtil flere brugbare gratis downloads: plakater til ophængning på strategiske steder med den alternative zen-julemand, Zenta, der svæver rolig og ustresset over højtidens rørte vande under slogans som Rise Above It og Rethink the Season. Men også et anti-gavekort, som kan udprintes og underskrives af de to parter, som gensidigt ønsker at udfri hinanden fra gaveudvekslingens lænker.

På den kristne canadiske pendant, buynothingchristmas.org, kan man hente kreative ideer til måder at holde pengeløs jul på, imens man lytter til Joel Kroeker synge "Buy Nothing At All". Og herfra kan man klikke videre og opleve den karismatiske aktivist-præst Reverend Billy og hans kristne anti-forbrugerbevægelse The Church of Stop Shopping, der beder bønner, indfører alternative gaveøkonomier og synger gospel for at genne kunderne væk fra Disneyland, Macy’s og Starbucks, alt sammen under parolen Save Christmas From The Shopocalypse. Det er juleunderholdning, der vil noget.
 

Bragt i Weekendavisen # 51, 22. december 2006

Christian Yde Frostholm: Livet på nettet