Flashmobs etc. Nøgenhed i det offentlige rum, vandkamp og et brag af en havefest.

»HVOR er penisen henne?« lød overskriften på en notits i den norske ugeavis Morgenbladet for nylig. Teksten rapporterede, at den danske »aktionsgruppe« Brysterne på bussen havde svaret igen på en reklame for brystoperationer på de københavnske busser og udstyret et tilsvarende busbanner med et sæt mandlige kønsdele og teksten »Ny pik?«. En reklame, som ifølge teksten »i disse dage pryder de danske busser.«

Gid det var så vel, kunne man næsten sige. Men nogle gange behøver man åbenbart ikke at udføre stuntet i virkeligheden for at det skal finde sted. Aktionsgruppen var blot en Facebook-gruppe, og den alternative cirkulerende busreklame udelukkende en manipuleret billedfil, der ikke desto mindre fandt vej til pressen og langsomt fik sit eget liv.

Det er nok også usandsynligt, at selskabet, som gladeligt transporterede de bare bryster, nogensinde skulle tillade reklamer for penisforlængelser på busserne. Og denne forskelstænkning er der heller ikke noget odiøst i, som nogle (mandlige) debattører argumenterede: aktivisterne sammenligner jo æbler og bananer, og bananen er naturligvis den helligste frugt af de to. At nogle mennesker oplever kvindekroppens afbildning i det offentlige rum præcis lige så grænseoverskridende, som andre øjensynligt oplever tanken om at få mandens ædlere dele smidt lige i synet – ikke mindst fulgt af opfordringer til korrektioner – ja, det budskab fik de fleste behændigt driblet sig udenom. »Danske kvinder: Vi vil se pik,« forenklede Ekstra Bladet det i stedet til.

Annoncøren bag den oprindelige reklame, privathospitalet Nygart, oplyser i øvrigt på sin hjemmeside, at også mænd kan få »afhjulpet« deres eventuelle bryster – som man dog heller ikke kan se nogen billeder af. De skulle vel ikke også være tabu?

*

ANDERS Fogh Rasmussen er, hvis man skal tro pressen, nærmest mere på Facebook end hjemme i Danmark. Hans aktive online-tilstedeværelse (hvis nogen for alvor tror, det er Fogh, der er der) har uomtvisteligt været medvirkende til fænomenets hastige udbredelse herhjemme, selv om han ikke »betragter det at optræde på Facebook som et reklamefremstød for noget som helst andet end for mig selv« (jp.dk). Det er han til gengæld ikke ene om.

Utallige støtte- eller hadegrupper – forenet om alt fra afstandtagen fra folk der går med kniv til decideret hetz mod bestemte grupper, såsom de såkaldt »pretty boys« – har forårsaget nyhedsindslag i diverse medier. Facebooks potentiale for at piske en stemning op er enormt. Og i et eksempel som pretty boys-sagen har tabloidpressen desuden ukritisk fortsat hetzen på tryk.

*

MEN det sociale netværks næsten skræmmende effektivitet kan også anvendes den anden vej – til at skabe faktiske hændelser og udmønte det virtuelle fællesskab i fysiske møder og happenings. »Facebook Anders« arrangerer joggingture for sine fans, og imens finder andre brugere sammen om at afholde improviserede flashmobs i supermarkeder og på banegårde, hvor de pludselig helt ud af det blå kaster sig ud i en tango eller flokvis forfølger intetanende fremmede.

Et af de største og ældste forbilleder for flashmob-aktionerne er ImprovEverywhere i New York. Blandt gruppens mest gennemførte og veldokumenterede »missioner« er Frozen Grand Central i januar i år, hvor 200 synkroniserede »agenter« i fem minutter blev stående frosset i en bevægelse som en kæmpe flygtig skulpturgruppe, midt i banegårdsmylderet på Grand Central Station. Resultatet – den for genren helt uundværlige videodokumentation – kan blandt andet nydes på YouTube.

Også ImprovEverywhere har afprøvet grænserne for nøgenhed i det offentlige rum. 111 mænd i alle størrelser og faconer gik sidste efterår sammen på shopping hos Abercrombie i bar overkrop, inspireret af den topløse mandlige model, T-shirt-fabrikanten havde ansat til at byde kunderne velkommen. Et helt kvarter gik der, før de blev smidt ud på 5th Avenue igen. Og for syvende år i træk gennemførtes den årlige No Pants! Subway Ride, hvor 900 kvinder og mænd synkront smed bukserne i undergrundsbanen og fortsatte rejsen i trusser eller boksershorts. En aktion, der i 2006 førte til otte anholdelser, men som nu nærmest synes at være blevet en del af det almindelige New York-krydderi (og af samme grund vel også må siges at have mistet sin flashmob-uskyld).

Aktionerne rykker ved bornertheden og peger på afgrunden mellem dén og de allestedsnærværende krops- og sexfikserede reklamer. Men mere alvor er der heller ikke bag. I modsætning til for eksempel den mere ekstreme cykeldemonstration helt uden en trevl, World Naked Bikeride hvis sigte er (mere eller mindre klart) miljøpolitisk – fænomenet rammer København 7. juni i år (se nakedwiki.org) – er flashmob’ene stort set upolitiske. Hovedformålet er legen.

Det samme var tanken bag den Facebook-arrangerede vandkamp, der udspillede sig i Leeds i England her i maj, med omkring 350 deltagere i byens Millennium Square Garden. Resultatet blev ikke desto mindre hærværk. Begivenheden, hvor de uventet mange fremmødte (Facebook-effekten...) bekæmpede hinanden med legetøjs-vandkanoner, efterlod parken mere eller mindre i ruiner. Dokumentationen af udåden lagde synderne selv ud på nettet.

Det er i den forbindelse uundgåeligt at begynde at danne sig billeder af, hvordan et andet Facebook-arrangement skal løbe af stabelen, nemlig »Danmarks (forhåbentlig) største havefest« i Kongens Have i København, der er sat til fredag 11. juli kl. 14. Mark Holm, som oprettede festgruppen til ære for en hjemløs ved navn Ejner, satte sig oprindelig det vilde mål at tromme 1.000 mennesker sammen. I løbet af en enkelt uge havde 1.300 tilmeldt sig, og i dag er der omkring 7.000, samt mindst lige så mange »Maybe Attending«.

Slots- og Ejendomsstyrelsen er ikke underligt gået ind i sagen, men heldigvis uden at ville spænde ben for noget. Og imens ser Mark og vennerne ud til at vokse med opgaven, så mon ikke det bliver et brag af en fest – på den ene eller anden måde og alt efter vejret? Mark medbringer kroket, skriver han. »Hvad tager du med?« Jeg tøver endnu lidt med min tilbagemelding.

Bragt i Weekendavisen #21, 23.-29. juni 2008

Christian Yde Frostholm: Livet på nettet