eBøger. Mens vi venter på en iPod til ord.

Jeg var mere end almindeligt distræt, da vi tog flyveren hjem fra London. Et par dage i forvejen havde jeg mistet mobiltelefonen i et tog, og nu havde jeg desuden feber. Så det lå næsten i kortene, at jeg også skulle glemme rejselekturen. Da jeg langt om længe forstod, at min nyindkøbte bog var blevet liggende i stolelommen, indså jeg samtidig, hvor galt det i virkeligheden var fat med mig. Eller burde jeg sige, hvor digitalt? For jeg havde faktisk nået at tænke tanken, at pyt ... jeg kunne jo bare downloade den igen.

Nej, ikke denne her. Hvor logisk det end ville have været, kunne man tilføje til mit forsvar, for bogen var Print is Dead – Books in Our Digital Age (2008), hvis forfatter Jeff Gomez om nogen ville forstå min tankegang. Jeg måtte på Amazon.co.uk efter et nyt (brugt) eksemplar og vente på postbudet, hvis jeg ville videre med læsningen. Og det ville jeg.

Digitaliseringen af musikken har forandret ikke så lidt på ganske få år, ikke mindst takket være Apples iPod, hvilket også er en af Jeff Gomez’ pointer: den lille sexede afspiller »ændrede måden, millioner lytter til musik. Og mere interessant forandrede den, hvordan folk køber, ja, ligefrem hvordan de tænker musik.« Det er kun et spørgsmål om tid, før en lignende revolution rammer bogmarkedet. Og dét hvad end forfatterne, forlæggerne og læserne vil det eller ej. Deres modvilje skorter det ellers ikke på. Gomez, der selv har udgivet flere romaner, men nu arbejder i forlagsbranchen, taler om, hvordan »bogelskere elsker bøger på samme måde, som patrioter har det med deres flag,« og hvordan »en hel industri er overbevist om, at den er på en guddommelig mission« og derfor for alt i verden ikke kan forny sig. Men forveksler de ikke bogen som genstand med den litteratur, den er bærer af? Eller er det virkelig bare bogen, de elsker?

»Ingen vil sætte sig ned og læse en roman på en lille flimrende skærm. Nogensinde,« skal forfatteren Annie Proulx have forkyndt. Den slags stivnakkethed er ikke mindst uheldig, siger Gomez, fordi den betyder, at man mister kontakten med nye generationer af potentielle læsere. Unge mennesker, som er mere end vant til at læse (alt muligt andet end bøger) på skærmen, og som er langt mere tilbøjelige til at downloade en bog her og nu end til at gå i Arnold Busck eller Atheneum, og måske – som de medskabende kulturbrugere, de er – også gerne vil kunne remixe, customize og gen-uploade den.

Print is Dead er dejligt frimodig i sin omgang med de litteraturromantiske relikvier – og sin nedskydning af sentimentale argumenter som, at eBogen er ubrugelig, fordi man ikke kan tage den med i badekarret (Margaret Atwood). Hvem ville nogensinde udsætte sin trykte bog for dét? Og tager alle mennesker ikke også brusebad efterhånden? Men Jeff Gomez er også New York-forretningsmanden, der synes, at litteraturen skal udvikle sig ganske på markedets præmisser, og for eksempel ikke kan se problemet i, at mange amerikanske aviser er ved helt at afvikle deres professionelle litteraturkritikere. Nu hvor alle og enhver bare selv kan anmelde bøgerne på nettet.

Men den elektroniske bog er helt rigtigt ikke længere science fiction. Den har blot været ualmindelig længe om at slå igennem, hvilket heller ikke kun skyldes bogelskerne, men bestemt også forvirring om formater og utilstrækkeligt apparatur. Bogverdenen har endnu ikke oplevet sin iPod-revolution. Eller har den? Et af de helt afgørende skridt er i alt fald taget, nemlig udviklingen af det såkaldt »elektroniske papir«, som ikke er baggrundsbelyst, hvilket gør det muligt at læse i solen, og hvis opløsning er dobbelt så god som en computers, hvilket efter sigende gør læsningen næsten mere behagelig for øjnene end på papir. Batteriforbruget er desuden meget begrænset: det eneste, der bruger strøm, er at bladre (ikke at falde i søvn over bogen).

Blandt de første til at udnytte det nye ePapir var Sony med deres Reader, der allerede har været to år på markedet. Og for et par måneder siden kom så Amazon.com til med deres eBog-læser Kindle, som ud fra et forretningssynspunkt rummer et par åbenlyse scoop. En Kindle er altid online, på samme måde som en mobiltelefon er (for Amazons regning). Man køber sine bøger uden brug af andre apparater, man har tilsyneladende over 100.000 titler at vælge mellem, og bogen er hentet ned og klar til læsning inden for det samme minut. Var jeg bosat i USA, havde jeg sagtens kunnet købe Print is Dead i elektronisk form – hvis jeg samtidig havde investeret 2000 kr. i en Kindle. Og var det min eBog-læser, jeg havde mistet på rejsen, havde Amazon gemt en backup af mit bærbare bibliotek.

Bagsiden er, at jeg kun kan handle hos Amazon, og at bøgerne ikke kan flyttes, end ikke over på min egen computer, sådan som på for eksempel Sonys Reader. Og hvis jeg vil læse pdf’er eller Word-filer på min Kindle, skal jeg sågar betale et gebyr til Amazon for konverteringen. Stik imod trenden hos musikindustrien, der langt om længe har overgivet sig til mp3-filer uden restriktioner, vælger Amazon at lægge sin klamme hånd på kundernes bogsamling. Heller ikke designet gør Kindle til dét, der får lavinen til at rulle. Selv om det ifølge netskribenter trods alt skulle være mere overbevisende i virkeligheden end på billeder, hvor den mest af alt ligner en kønsløs køkkenvægt fra OBH med lidt for mange knapper. Der er mange mil til en iPhone.

IKKE desto mindre har det vigtigste designmål ifølge Amazon-grundlæggeren Jeff Bezos været enkelhed og at få »bogen« til at blive usynlig for læseren, som skal kunne koncentrere sig om det essentielle. Så må det næste skridt blive at få litteraturen til at blive synlig igen, tænker jeg. Indtil videre er elektronisk papir begrænset til gråtoner, så bogomslaget må man sikkert fantasere sig til. Og så vidt jeg kan bedømme er alle (114.000?!) Kindle-bøger sat med samme typografi. Gad vide hvordan Douglas Couplands JPod vil se ud med dens væld af skrifttyper og -størrelser, spørger jeg bare. Nøjagtig som i tidligere faser – tænk blot på internettets barndom – må vi trist nok gennemgå tidligere udviklingstrin om igen, før også skriftbilledet kan genfødes, og ham Gutenberg endelig kan få baghjul. Og Apple skal vi nok desværre ikke sætte alt for stor lid til, kunne det tyde på. Som direktøren Steve Jobs opmuntrende udtalte for nylig: »Det er lige meget hvor godt eller skidt produktet er, sagen er jo at folk ikke længere læser.«

Men bogen, som vi kender den, den vil aldrig helt forsvinde. Det lover Jeff Gomez de bekymrede. Den vil bare blive et »nicheprodukt«. Ligesom fyldepennen.
 

Bragt i Weekendavisen #13, 28. marts 2008

Christian Yde Frostholm: Livet på nettet