Hverdag. Webudstillingen Day-to-Day Data puster liv i det alt for velkendte.

Hverdagens små hændelser har i den grad fået sig et nyt rum på nettet. Der vrimler med sider, hvor folk beretter om deres katte, fisketure og grillaftner, og hvor man kan følge med i, hvor langt de er nået med deres strikketøj (til tider ligefrem i procent). Nu mangler vi så bare nogen, der evner at gøre stoffet lidt interessant.

"Det infra-ordinære", som forfatteren Georges Perec har kaldt det – det, der er mest af i vores liv. Aviserne er fulde af undtagelserne, imens resten af virkeligheden står ubeskrevet hen: "Jernbanetogene begynder først at eksistere, når de kører af sporet," som han skriver. "Det, der virkelig sker, det, vi oplever (...) hvad bliver der af det? (...) Hvordan skal vi opgøre, stille spørgsmål til og beskrive det, der sker til daglig og gentager sig hver eneste dag?"

Perec-teksten ligger på et website for et aktuelt britisk udstillingsprojekt, Day-to-Day Data, som har taget opgaven på sig: at gøre kunstnerisk rede for det dag-til-daglige. Kuratoren, billedkunstneren Ellie Harrison, har selv en række "dataopsamlinger" i bagagen. I et helt år fotograferede hun for eksempel alt, hvad hun spiste, og i det efterfølgende førte hun bog over den afstand, hun tilbagelagde med undergrundsbane, bus og tog: 9210 kilometer. Så langt som fra London til Shanghai – en noget mere eksotisk rejse, hvorfra hun efterfølgende konstruerede en serie imaginære postkort, som hun udstillede på både Piccadilly Circus Station og nettet.

Harrisons igangværende projekt er en virtuel bandeordskasse: "Efter at have fået adskillige kommentarer fra venner og familie om, at mit sprog blev grimmere og grimmere, besluttede jeg mig for at starte Swear Box 2005". I kassen kan man se kunstnerens opsamlede eder og med musen afdække, hvilke sammenhænge de blev udslynget i.

Adele Prince, der har leveret et af Day-to-Day Data-projektets webbaserede bidrag, valgte at tage udgangspunkt i de tre byer, som den fysiske del af udstillingen vises i, startende med Nottingham. Hendes Trolley Spotting kortlægger efterladte indkøbsvogne rundt omkring i bylandskabet. Hvert fund fotograferes, typebestemmes og GPS-lokaliseres, ligesom afstanden til moder-supermarkedet måles op. "Jeg blev fascineret af den måde, folk parkerede dem på: anbragte dem omhyggeligt op ad en mur eller rullede dem ind imellem biler. Vognene (...) begyndte at se helt forladte ud med deres indadvendte hjul". På den virtuelle bytur møder man også andre absurde efterladenskaber, som man frit kan klikke ned i sin egen "indkøbsvogn" (og printe ud). Det, som for mange sikkert er et trøstesløst indslag i dagligdagen, bliver hos Adele Prince et lyspunkt, en overset fortælling.

Et nyt blik på hverdagen kan enhver nybagt far eller mor også få via Kevin Carters bidrag til udstillingen – det såkaldte BabyTalk-system. Et intensivkursus i det, man fejlagtigt kunne opfatte som volapyk. Den interaktive kursusvideo, som indstiller sig efter brugerens baggrund og tålmodighed, leverer både udtale og en oversættelse af barnets fremmede gloser, imens filmen spoler i høj fart gennem dagens betydningsfulde hændelser i tremmesengen og den høje stol. "This is OK for now", ville man måske have sagt på voksenengelsk. "Ahh-earrmm-earmm" hedder det på babysprog. Det er bare med at få det lært.

Den danske duo Anders Bojen og Kristoffer Ørum tager med deres bidrag Detergent (Real Imaginary System) et skridt længere i samme retning. Fra det velkendte over i en underfundig og poetisk parallelverden. I alt har de to kunstnere konstrueret hele otte forskellige websites med individuelle domænenavne og grafiske identiteter.

Tilfældet bestemmer, hvor man træder ind i systemet. For mig blev det The Perfect Wave: ved første blik et gement reklamesite for et rengøringsmiddel, hvis verdenskort dog hurtigt røber, at ikke alt er, som det plejer. Det største kontinent hedder Land of Soap. En af ingredienserne i det blåligt skummende produkt er da også inspiration, og produktets effekt er ikke den klassiske hvide tornado, men snarere en blå tsunami. "Forestil dig denne i dit hjem", lyder teksten til videoen med flodbølgen, der truer med at rive alt med sig. Inklusive (i en tilhørende animation) selve supermarkedet, der fører produktet.

Hver af de otte hjemmesider bygger på sin særlige pseudovidenskabelige – eller patafysiske om man vil – teori, inspireret af, hvad man kan læse på for eksempel vaskepulverpakker, men ikke mindst de utallige "alternative syn på verden", som internettet med kunstnernes udtryk bruges til at udbrede.

Patafysikken er i øvrigt et absurdistisk begreb opfundet af Alfred Jarry, som ifølge forfatterkollegaen Raymond Queneau hviler "på modsigelsernes og undtagelsernes sandhed" – en parodi på de moderne videnskabsteorier (wikipedia.org). Eller med Bojen og Ørums ord: "Visioner, der driver fantasien i nye retninger, imens de bevarer deres troværdighed ved at knytte an til den verden, vi kender" (anders-kristoffer.dk). Nettet virker som skabt til formålet.

Fra The Perfect Wave til Soapology (en moderne religion til en flydende verden) og videre til bubblejet-blækterapi mod dykkersyge og nanobobleteknologi... Hvert indfald underbygges udførligt af flotte tegninger, grafer og fotos, video og animation – gennemført og underholdende. Idéerne bobler til et skum af associationer via diskrete henvisninger mellem de otte hjemmesider, der samtidig forbinder sig med resten af nettet på en måde, så man hurtigt kommer i tvivl om, præcis hvor værkets grænser går. Hvilket naturligvis er helt efter hensigten.

På websitet Vortex Cosmology kan man således lære om væskers magiske hvirvlen i en nyskænket kaffekop eller på vej ud i afløbet som følge af jordens rotation: en malstrøm, der trækker os alle nedad. Link-listen fører videre til Vortex Fitness (vortexfitness.com), en producent af avancerede maskiner, hvori folk i obskure stillinger iført sportstøj lader sig fastspænde med remme. En autentisk hjemmeside, formoder jeg, men hvordan kan jeg være sikker?

Fra det infra-ordinære til det patafysiske. Min dagligdag på nettet er ikke længere den samme.

Christian Yde Frostholm: Livet på nettet