 | | | |
 | ||||||||||
 |  | |||||||||
 |  | |||||||||
| | | | | | | | | | |
Kunstnernetprojekter. Kontemplativ kunst og levende stillbilleder på Dia Art Foundations website.
Dagligdagen foran computerskærmen er ikke altid noget kønt syn. Lad mig bare snakke for mig selv. Hvor målrettet, jeg end forsøger at være, selv i skrivende stund, så er overspringshandlingerne næsten altid stærkere. De mest meningsløse foreteelser formår at forklæde sig som vigtige, rationelle gøremål på bekostning af min egentlige dagsorden. Det ene klik tager det andet, sådan er logikken. Jeg er nok ikke den eneste, der – i svage øjeblikke – kunne ønske, at min computer kunne lidt mindre, end den kan.
For dem, der genkender scenariet, og som er i besiddelse af en PC med Windows, kan jeg anbefale at downloade et lille program af den cubanske kunstner Wilfredo Prieto med titlen A Moment of Silence. I skal bare vide, at i det øjeblik, I har klikket OK, og maskinen har hentet filen ned på harddisken, fryser jeres skrivebord totalt. Og sekundet efter er alt, hvad skærmbilledet indtil da har rummet, blevet suget ned i en slags malstrøm, og selve skærmen gået i sort.
Et enkelt minut går der – så bliver alting nærmest slynget tilbage i synet på én. Men det er utroligt, hvor rastløs man kan nå at blive på dét minut. Kunstværkets lille gimmick rammer uhyre præcist ned i online-tilværelsens tidslighed og ensomhed dér ved tastaturet. For »at holde et øjebliks stilhed føles nærmest latterligt i fraværet af andre mennesker «, som Sara Tucker siger det i sin fine katalogtekst til værket på Dia Art Foundations website.
*
Dia var blandt de første til at anerkende nettet som en kunstnerisk platform, og institutionen har været mere vedholdende end de fleste. Helt siden 1995 har de lanceret mindst et nyt onlineværk årligt ved siden af deres mange fysiske aktiviteter (herunder verdens måske smukkeste kunstmuseum i Beacon nord for New York). Wilfredo Prieto's værk er fra i fjor, og i år er der vokset hele tre nye til. Alle lancerede projekter forbliver tilgængelige, og hvert af dem ledsages af en introducerende tekst, som giver publikum værdifulde ledetråde.
Når man tænker på al den tid, mange af os tilbringer stillesiddende i selskab med computeren, er det godt nok paradoksalt, hvor stor en udfordring det kan være at dvæle ved en enkelt ting i blot nogle minutter. Men det kan – måske af samme grund – føles ret befriende at gøre det. Det senest tilkomne værk på Dia-sitet, Half Full – Half Empty, som er skabt af den amerikanske fotograf Barbara Bloom i samarbejde med forfatteren John Haskell, inviterer i dén grad til komtemplation. På billedsiden sker der næsten ingenting. Motivet er et klassisk stilleben: et bord med dagligdags ting – en lysestage, et nøglebundt, en bog. Men i modsætning til i et nature morte-billede er tingene her i bevægelse og lever deres eget stilfærdige liv, som kræver opmærksomhed, hvis man vil opleve det. En gave dumper ned på bordpladen. Lyset tændes og pustes siden ud. Og af sig selv stiger teen op i koppen. Imens der på lydsiden høres en dialog imellem en han og en hun – eller rettere tre: Imellem to børn, to voksne/midaldrende og to gamle. De samme mennesker, må man forstå, på hvert sit sted på tidsaksen. To søskende måske, i et sommerhus, de er blevet ved at vende tilbage til, men hvorfra udsigten gradvist forsvinder.
Som udgangspunkt starter fortællingen i »nutiden« – midtvejs i livet. Men læseren/beskueren kan til enhver tid vælge at trykke på »fortid« eller »fremtid«-knapperne. Man kan også nøjes med at høre den ene af dialogerne til ende, hvis man hellere vil det, men det er samtidigheden, der er pointen. Og så det at tidens retning i denne fortælling er ophævet.
Elegant og musikalsk flettes de tre aldres samtaler omkring de samme begivenheder på billedsiden, som om de alle var til stede ved samme bord. De har en gætte- eller huskeleg kørende, både indbyrdes og med tilskueren. »Behøver du endnu et hint?« Man kan heldigvis se filmen et par gange på forskellige måder, længere er den ikke. Men det vigtigste sker imellem linjerne, imellem tingene.
Børnene taler om billeder de vil tegne, de voksne om billeder de vil fotografere, mens de gamle diskuterer fotografier, de vil indramme og give fra sig: tre synsvinkler. »Hvor vi var«, siger han. »Hvor vi er«, retter hun. I alle livsstader befinder personerne sig en smule forskudt i forhold til nuet. »Det er for sent nu«, som en genkommende replik lyder allerede mellem børnene. Imens vindruerne i klasen i bedste vanitas-stil forsvinder én for én.
*
»Artists' Web Projects« kalder Dia sit online-galleri som en forlængelse af genren artists books. Det er netprojekter udført af billedkunstnere, som ofte tager udgangspunkt i andre, »ældre« medier. Ligesom Barbara Bloom bruger netplatformen til at tilføje maleriet og fotografiet en tidslig og litterær dimension, forholder en anden af de nye Dia-udstillere sig til maleriet og gør stillbilledet levende, nemlig Ezra Johnson. Hans værk Wrestling with the Blob Beast består af 16 malede animationer: humoristiske videoer, der sætter billedet i bevægelse ved hjælp af ganske få frames som i en flipbog eller stumfilm. Den digitale videos særlige stoflighed (i dette tilfælde kendetegnet af en temmelig ringe billedopløsning) blander sig med maleriets fede strøg, imens det oprørte hav bølger sammen med malingen, det er malet med. Og pludselig sejler en båd forbi på det.
Brydekampen med »blob-uhyret« finder sted i et drillende grænseland mellem figurlighed og abstraktion i et maleri, som ikke vil falde til ro og blive endegyldigt, fuldendt værk. Og animationerne kan kun opleves på én temmelig usakral måde, nemlig ved at downloade dem og installere dem som screensavere. Som vor tids dekorative sofastykker, om man vil. Men det er dermed også værker, som i stil med Prieto's minuts stilhed kræver, at man giver slip på både mus og tastatur – kontemplerer. Foran skærmen, der i stedet for at gå i sort flyder over med maling, eller hvis motiver kun langsomt skifter farver som for eksempel i filmen »Painter's Friend«. En ubeslutsom malers våde drøm?
Bragt i Weekendavisen #37, 12.-18. september 2008