Korrespondance. Redaktion: Gitte Broeng. Grafisk tilrettelæggelse: Lasse Krog Møller. Galleri Image og forlaget * [asterisk]. 80 s. ill. s/h. Kr. 85. Med bidrag af Ann Cotten, Victoria Durnak, C. Y. Frostholm, Audun Mortensen, Amalie Smith.
Bogen Korrespondance udkom i forlængelse af udstillingen Korrespondance i Galleri Image, Aarhus 2015. En udstilling i feltet mellem billedkunst og litteratur.
Fem eksperimenterende forfattere OG billedkunstnere er med. De bevæger sig naturligt fra det ene medie til det andet. Bogen fungerer som et fælles tekst-rum i udstillingen. Det kan åbnes og lukkes, bæres omkring blandt de udstillede værker – eller læses i sin egen ret nogle helt andre steder.
Titlen Korrespondance er inspireret af et digt-fotografi i Per Højholts hybridværk Provinser fra 1964, hvor digte og fotografier optræder side om side. I Per Højholt – Samlede digte, der udkom efter hans død, er fotografierne sjovt nok taget ud. Digtene står alene. Receptionen har ofte problemer med at rumme en dobbelt eller flermedial praksis.