Var inde og se Roy Anderssons nyeste, Du levande, i Posthusteatret i går. Anderssons filmsprog er så stærkt og grotesk, at København var en helt anden by at komme ud i bagefter. Fantastisk. Man havde lyst til at kunne spole tilbage og se hvert enkelt tableau på ny. Det hedder vist at se filmen igen. Men i mellemtiden kan man nyde traileren og en perlerække af hans reklamefilm.
