“hørt med mine ører spiller de som engle, men ikke nok med det. De tre unge kvinder er smukke på en poetisk og kultiveret måde, og optrådte med en alvor og et engagement, som på mig virkede direkte bevægende (…) Eftersom Eliaskirken ikke ligefrem var proppet med tilhørere, fik min kone og jeg placeret os på en af de forreste bænkerækker, så vi næsten kunne have rørt ved de musicerende. Det var klogt af os, synes jeg, for når man fysisk befinder sig så tæt på de udøvende kunstnere, bliver man næsten suget ind i musikken”
(Ebbe Iversen om Trio Ismena i Berlingske)
