Det marginales geografi

“C. Y. Frostholm er ogs√• litter√¶r turist i den Montana-prisnominerede Paris – En Brugsanvisning (2013), eller i hvert fald i princippet: faktisk kender han Paris s√• godt, at det er sv√¶rt at blive overrasket. L√łsningen bliver at fjerne blikket v√¶k fra monumenter og sev√¶rdigheder. Med hj√¶lp af bensp√¶nd hentet fra den franske forfatter Georges Perecs forfatterskab, begynder Frostholm at opdage stedets undseelige og tilsyneladende ubetydelige attraktioner. Reglerne, han henter fra Perec, fordrer blandt andet, at han skal ¬Ľl√¶se, hvad der st√•r skrevet p√• gaden¬ę og ¬Ľtvinge sig selv til at skrive det, som ikke har nogen interesse, det mest √•benlyse, det simple, det mest kedelige¬ę.

Det bliver til en fragmentarisk guidebog, hvor detaljen bl√¶ses op: et sted f√•r forfatteren sk√¶ldud af en franskmand for at fotografere et klisterm√¶rke. ¬ĽMais il n‚Äôy a rien!¬ę, udbryder den ophidsede pariser, ¬Ľder er jo ingenting!¬ę Det var en af Perecs m√¶rkesager, at litteraturen skulle f√• √łjnene op for det infraordin√¶re – alt det, der er s√• almindeligt og s√• indbygget en del af hverdagen, at det n√¶sten bliver usynligt. Som de mange telefonbokse, Frostholm fotograferer, der nu tjener som boliger for hjeml√łse. Det infraordin√¶re bliver en n√łgle, der √•bner stedet p√• en ny m√•de og afsl√łrer, hvor mange m√¶rkv√¶rdige fort√¶llinger, der folder sig ud for √łjnene af en. Samtidig bliver det paradoksalt nok sv√¶rere at f√• √łje p√• Paris i bogen, jo mere close-up stedet betragtes: Byen er lige s√• s√¶r og detaljerig som enhver anden storby p√• jorden.”

Elisabeth Skou Pedersen: Litteraturen genfinder verdens hemmelige hj√łrner (Information 16/1/15)