Det værste der kunne ske

Det værste der kunne ske
C.Y. Frostholm & Simon Bodh Nielsen
52 s. Ill. 120 kr.
Random Gardens 2018

“Intens kortprosatekst af den eksperimenterende og vedkommende, men alt for oversete forfatter (…) Eminent lille tekst- og grafikbog med en skarpt tilskåret, reflekterende tekst. (…) Illustratoren Simon Bodh Nielsens sort-hvide tegninger i kul, tusch og blyant udgør et fyldigt og selvstændigt element i bogen.”
(Lektørudtalelse, DBC)

 

Det værste der kunne ske er en fortælling i ord og billeder af forfatteren C.Y. Frostholm og illustratoren Simon Bodh Nielsen: En monolog om at følge en andens liv på afstand, om ikke længere selv at kunne ses – og om, hvorfor det ikke var tilfældigt, at netop du blev læseren. Bogen rummer et nyt og enkelt take på materialet i Kalender for natten (2016) – en interaktiv bog til iPad, hvor fortællingen var en skjult bog i bogen, som læseren stykvist fik adgang til. I Det værste der kunne ske er vrangen vendt ud.

C.Y. Frostholm (f. 1963) er forfatter og billedkunstner . Hans seneste trykte bog, Paris en brugsanvisning (* [asterisk] 2013), blev indstillet til både Bukdahls Bet og Montanas Litteraturpris. Til efteråret udkommer hans hidtil mest omfattende udgivelse, Træmuseet, i Rævens Sorte Bibliotek på forlaget politisk revy.

Simon Bodh Nielsen (f. 1972) er uddannet fra Designskolen i Kolding (2000) og har siden arbejdet som illustrator som del af tegnestuen LlustraKalender for natten (til iPad) udkom på initiativ af gruppen Haandholdt og fås i App Store. Se mere på kalenderfornatten.dk.