Der er ikke så meget at sige. Man on Wire er en smuk og enkel film, godt fortalt og klippet ind til benet. I Vester Vov Vov i lørdags svarede instruktøren James Marsh på spørgsmål efter forevisningen. Marsh har bevidst valgt at udelade alle henvisninger til 9/11. Det er slet heller nødvendigt. Filmen er som en hulform, og det er umuligt ikke at se den i lyset af, hvad der siden skete med tårnene. Ikke mindst med billederne af byggepladsen under opførelsen – en omvending i stil med Safran Foers’ flipbog til sidst i Extremely Loud and Incredibly Close, hvor den faldende mand falder tilbage i bygningen. Philippe Petit faldt ingen steder. Han lagde sig bare lidt ned.