Hervé Guibert: Cytomegalovirus (Arena 2024), oversat af Iben Engelhardt Andersen og med efterord af C.Y. Frostholm.
Udkommer d. 23. maj.
skrevet
Cytomegalovirus
Det er synd
Det er synd for de julehandlende og for julehandlen, og det er synd for varehusene og storcentrene og for gæsterne til de aflyste julefrokoster og glöggaftenerne, og det er synd for julefrokostfirmaerne, men også for de ældre, og det er synd for de pårørende og for de unge og for skoleeleverne, og for dem, der går til sport i deres fritid, og for kvindelandsholdet, der ikke ved, om de kan spille, og for elitesvømmerne og fodboldbranchen, og også ret synd for nordjyderne og minkavlerne og dem, der skal grave minkene op igen, og børnefamilierne og efterskoleeleverne og værtshusejerne og alle de fulde på værtshusene med maskerne ned om hagen, men altså også for storkøbenhavnerne og julemændene og de juleløse og alle dem, der allerede har hævet deres feriepenge, men ikke må tage på ferie, skituristerne for eksempel, og for dem, der slet ikke havde feriepenge til gode, ligesom det er synd for dem, der ikke blev advaret i tide, dengang de tog til Ischgl, og dem, der bare trænger til noget sol og ikke har råd til at betale CO2-afgift, og rejsebureauerne og hotelbranchen og flyselskaberne, der jo arbejder i døgndrift på den grønne omstilling, og for skisporten, nu det måske ikke længere kommer til at sne, og for dem, der har bygget sommerhuse på skrænten, der forsvinder, men det er en anden historie, og det er synd for direktøren for Dansk Varmblod og el-installatørerne og de gravide og de barnløse og krydstogtrederierne og svineslagterierne og værktøjsproducenterne og indbrudstyvene og sikkert også i en eller anden grad lidt synd for bilisterne, for hvad skal de overhovedet med biler i den her tid, og for pendlerne, og det er også synd for statsministeren, der sidder med ansvaret, og for oppositionen, der ikke kan få et ben til jorden, og for børnene, der får for meget opmærksomhed, for slet ikke at tale om den helt almindelige dansker og for dem, der havde glædet sig, og dem, der bliver gjort til syndebukke, og dem, der bliver holdt som gidsler, og dem, der ikke kan se problemet, og dem som synes, det går for vidt, og som jo virkelig ikke fejler noget, og i øvrigt ikke tror, det kan være så slemt. Man burde i virkeligheden holde indtil flere minutters stilhed for alle dem, der ikke har bedt om alt det her besvær, og som synes, at det har varet længe nok nu og bare vil være lidt i fred sammen med deres nærmeste og familien og slet ikke ved, hvordan det skal blive, med julen, som bare vil holde den fuldkommen som de plejer, og købe gaver og brænde nogle feriepenge af og få gang i samfundet igen.
(Facebook 2/12/20)
Ephemera Mundi – Konversationsleksikon
EPHEMERA MUNDI – KONVERSATIONSLEKSIKON IFHT LKM’S VÆRKER
Redaktion: Peter Ole Pedersen, Lasse Krog Møller, Gitte Broeng og Mathias Kokholm
Grafisk tilrettelæggelse: Lasse Krog Møller. Antipyrine, 2018, 176 sider 180 kr.
Bogen udgives i forbindelse med udstillingen Lasse Krog Møller: Ephemera Mundi – Den oversete verden i Kunsthal Aarhus (se den, før det er for sent!).
Med bidrag fra: Jørn Erslev Andersen, Lars Kiel Bertelsen, Anders Bonnesen, Gitte Broeng, Jens Blendstrup, Jan Bäcklund, Claus Carstensen, Klaus Marthinus Christensen, Stan Ejsing, Jesper Fabricius, Carl Martin Faurby, C.Y. Frostholm, Kristian Handberg, Stenka Hellfach, Hannah Iversen Hellfach, Petra Iversen Hellfach, Anne Kølbæk Iversen, Christopher Sand Iversen, Anders Gaardboe Jensen, Åse Eg Jørgensen, Anna Kaae Kjærgaard, Mathias Kokholm, Thomas Hvid Kromann, Tue Løkkegaard, Theis Vallø Madsen, Jørgen Michaelsen, Benjamin Asger Krog Møller, Lotte Møller, Ursula Andkjær Olsen, Peter Ole Pedersen, Poul Pedersen, Teresa Østergaard Pedersen, Mathias Ruthner, Christian Salling, Asker Bryld Staunæs, Morten Søndergaard, Christian Hagen Thomasen, Mikkel Thorup, Jacob Wamberg og Cecilie Høgsbro Østergaard.
Kritik 215
Jeg bidrager med teksten ‘Børstekoglefyrretræerne’ til dette nummer af Kritik (215), i serien ‘herrens mark’ om menneske, natur og samfund.
Som juleaften
At høre fra kriminalteknikerne er lidt som juleaften
At snakke om rom en hel dag er som juleaften
MGP-aften er som juleaften for homoseksuelle
16. maj er som juleaften for jægerne
Første april er næsten ligesom juleaften for mælkebønderne
Warpigs er lidt som juleaften for ølelskere over hele verden
For karikaturtegnere må græsk afstemning være som juleaften
For parasitafdelingen er det næsten som juleaften og fødselsdag
på én og samme dag at få nye afføringsprøver ind
Varierende belønninger er som juleaften for dine brugere
Ivrige Iphone-fans i kø: Det er som juleaften
Lars Lilholt: Nibe er som juleaften!
Englegården: Næsten som juleaften
BogForum er som juleaften
Børn & Dyr på Bregentved er som juleaften
Juventus-kamp er som juleaften
Vild med dans er som juleaften
Premieren mod Langeskov I.F. er som juleaften
Nye glutenfri produkter er som juleaften
Et besøg i swingerklub er som juleaften
Samarbejde er som juleaften
Et folketingsvalg er som juleaften tre uger i træk
Det er som juleaften i november
Det er som juleaften gange fire
Som juleaften hver dag i en hel måned
Juleaften er oprettet som event på Facebook
Juleaften er en speciel situation
Juleaften er en ny opfindelse
Juleaften er fællesskabets aften
Juleaften er for alle og den skal deles
Juleaften er det perfekte mix af højtidelighed og hygge
Juleaften er anekdoter fra livet
Juleaften er traditionernes store dag
Juleaften er som den plejer
Juleaften er altid speciel
Juleaften er dagen, hvor vi giver efter
Juleaften er som et stykke cognacfyldt chokolade
Juleaften er godt for fordøjelsen
Juleaften er en melodi, der bæver
Juleaften er synonym med 2 hyppige og meget alvorlige problemer i vores familie
Juleaften er ikke noget problem for mig
Juleaften er en dejlig aften, selv om jeg ikke fejrer jul
Juleaften er den bedste arbejdsdag
Juleaften er ikke noget særligt
Juleaften er ingen særlig god fødselsdag
Juleaften er årets kedeligste aften for en muslim
Juleaften er også tyvenes fest
Juleaften er ikke nogen undtagelse
Juleaften er næsten det værste
Elsker, elsker ikke
Jeg elsker egern, grønne kuglepenne, Joni Mitchell, lugten af ristede kastanjer, grøn te-is, portugisiske cremekager, stillekupeer (og at have lyst til at tale med personen overfor), at være væk, skrive i mit hæfte, ikke-at-være-forelsket, farver som indeholder gult, lysende billeder, træernes blade, cyklernes diversitet, gavmildhed, at alfabetisere, være besat af noget jeg ikke helt kan gennemskue, fotografere, have fået en idé, gå vild med vilje, være omgivet af uforståelige sprog, have læst over halvvejs, falde i søvn til musik, vand og at være i vand.
Jeg elsker ikke fodbold, galanteri, højtider, pligtfællesskaber, ’hvordan går det’ og ’hvad har du travlt med’, multitasking, perfekte kroppe, telefonsælgere, tykke bøger, fulde folk når jeg selv er ædru, overskrifter som skriger på at blive klikket på, envejssamtaler, dyre ting, kunst som vare, ’hr. og fru Danmark’, sex på film, folk der flasher deres lykke, den politiske kynisme, at arbejde for andre, at andre arbejder for mig, at føle mig overvåget, blive sat i bås, skulle agere mand, skulle elske børn, ikke at kunne huske navne, indse at sommeren er ovre, vide præcis hvordan alting skulle have været.
Litteraturens svar på Preben Elkjær
Fodboldens svar på Colombo
Fodboldens svar på Fætter Højben
Fodboldens svar på Ghandi
Fodboldens svar på Ibsens Nora
Fodboldens svar på Ingolf Gabold
Fodboldens svar på John Lennon
Fodboldens svar på Jørgen Leth
Fodboldens svar på Justin Bieber
Fodboldens svar på Mike Tyson
Fodboldens svar på Robin Hood
Fodboldens svar på Albanien
Fodboldens svar på Den grimme ælling
Fodboldens svar på Jehovas Vidner
Fodboldens svar på Luksusfælden
Fodboldens svar på Titanic
Fodboldens svar på Weekendavisen
Litteraturens svar på Aretha Franklin
Litteraturens svar på Dovne Robert
Litteraturens svar på Kidd
Litteraturens svar på Paul Simon
Litteraturens svar på Preben Elkjær
Litteraturens svar på Den Gamle By
Litteraturens svar på Langtbortistan
Litteraturens svar på Mc Donalds
Litteraturens svar på Mad Men
Litteraturens svar på Roskilde Festival
Litteraturens svar på Se og Hør
Litteraturens svar på en narrefisse
Litteraturens svar på et fildelingsprogram
Litteraturens svar på et vestimulerende drop
Litteraturens svar på pesto
Litteraturens svar på reality-tv
Udtryksmuligheder
Smilende ansigt med åben mund og smilende øjne.
Smilende ansigt med åben mund.
Grinende ansigt.
Smilende ansigt med smilende øjne.
Hvidt smilende ansigt.
Blinkende ansigt.
Smilende ansigt med hjerteformede øjne.
Ansigt der sender et kys.
Kyssende ansigt med lukkede øjne.
Kyssende ansigt.
Kyssende ansigt med smilende øjne.
Ansigt der rækker tunge og blinker med øjet.
Ansigt der rækker tunge og har sammenknebne øjne.
Ansigt der rækker tunge.
Rødmende ansigt.
Grinende ansigt med smilende øjne.
Tænksomt ansigt.
Lettet ansigt.
Ufornøjet ansigt.
Skuffet ansigt.
Standhaftigt ansigt.
Grædende ansigt.
Ansigt med glædestårer.
Ansigt der græder højt.
Søvnigt ansigt.
Skuffet men lettet ansigt.
Smilende ansigt med åben mund og koldsved.
Ansigt med koldsved.
Udmattet ansigt.
Træt ansigt.
Frygsomt ansigt.
Ansigt der skriger af frygt.
Vredt ansigt.
Ansigt med trutmund.
Triumferende ansigt.
Forvirret ansigt.
Smilende ansigt med åben mund og sammenknebne øjne.
Ansigt der nyder dejlig mad.
Ansigt med lægemaske.
Smilende ansigt med solbriller.
Sovende ansigt.
Tummelumsk ansigt.
Forbavset ansigt.
Bekymret ansigt.
Utilfreds ansigt med åben mund
Forpint ansigt.
Smilende ansigt med horn.
Djævleunge.
Ansigt med åben mund.
Ansigt med grimasse.
Neutralt ansigt.
Forvirret ansigt.
Flovt ansigt.
Ansigt uden mund.
Smilende ansigt med glorie.
Ansigt med smørret grin.
Udtryksløst ansigt.
Når vi taler om litteratur
Aldrig nogensinde er der blevet talt så meget om litteratur, som der gøres herhjemme lige for tiden. Man gør det i ’Mandagslæser’ på BT’s hjemmeside, i TV 2 Kultur ’Litteratur unplugged’, i ’Mellem linjerne’ på TV3 Art og i ’Frisprog’ på Canal 9. Og man gør det i de to gode podcasts ’Litteratur FM’ og ’Bogmagasinet’. Eller gjorde, burde jeg rettere skrive om sidstnævnte. For DR har netop besluttet, at man vil stoppe ’Bogmagasinet’ og i stedet overføre en del af de ting, man tidligere har lavet i podcasten, til P3-programmet ’Lix’.
Dermed skal ’Litteratur FM’ på Radio24syv føre litteraturpodcastfanen videre i konkurrence med de andre ovennævnte (tv)-programmer. Men det går nu nok, så længe den vidende og evigt engagerede litteraturjournalist Søren Læstrup er vært. Hver mandag sidder han og et panel på tre mand, der udskiftes fra uge til uge, klar til at tale litteratur. Det gøres klogt og underholdende i ’Litteratur FM’, hvor man i år allerede har talt om emner som årets bedste novellist, danske Anders Ordblindegaards problemer med at få oplæsninger, det norske teeenagefænomen Martin Odegaard og ghostwriting i Kina.
’Litteratur FM’ er – og har længe været – blandt de mest populære og mest downloadede programmer på Radio24syv. Det forstår man godt. Læstrups og de indbudte gæsters entusiasme smitter nemlig ud gennem æteren. Der bliver både grinet og nørdet meget, og samtidig diskuteres der indædt, uden at det bliver ekskluderende.
Hvert program bliver indledt med, at gæsterne giver ’ugens bogmærke’ og ’ugens sætning’ til udvalgte, aktuelle navne i bogverdenen. En genial måde at komme i gang på. Siden føres man afslappet, men nøgternt, gennem de to timers ugentlige taleradio, som er en gave til lyttende litteraturnørder. Der tales om falske sonetter. Om romanforfatteren Mara Lees rolle som en art sweeper på den svenske litteraturscene. Om polyvante forfattere.
Og hvis én i panelet siger Modiano, så ved vi alle sammen godt, at det er den hovedsætningsstærke franske prosaist Patrick Modiano fra Boulogne-Billancourt Paris, der tales om.
Ingen syntaktiske spidsfindigheder er for store eller for små for programmet at gå i kødet på, og under sidste års litteraturtriennale i Brasilien gik Søren Læstrup og panelet kort og godt samtlige skoler inden for verdenslitteraturen igennem og gav en dybdegående analyse af hvert årtis styrker og svagheder, uden at det blev kedeligt. Imponerende.
’Litteratur FM’ sætter en tyk streg under, at litteraturjournalistik ikke behøver at være bedaget mikrofonholderi. Og hvad vigtigere er: Man får lyst til selv at diskutere med, når man hører de kloge herrer øse ud af deres viden om den smukke kunstart.
BJØRN UGLE, Politiken
Niende råb før han døde
Hej,
Jeg taler engelsk og fransk.
Hjælp til at overføre min sene arv på din bankkonto.
Mit navn er Miss Celine Karman
er den eneste datter af min sene forældre
fremtrædende forretningsmand far (chokolade shop)
som arbejder i hovedstaden Elfenbenskysten
det er trist at sige, døde
under mystiske omstændigheder i Frankrig
i løbet af en tur oversøiske virksomheder.
Selv om hans pludselige død var knyttet
eller mistanke om
at han spurgte sin onkel
rejste med ham på det tidspunkt
men Gud kender sandheden.
Min mor døde
da jeg var kun 11 år gammel
og min far tog mig så speciel.
Niende råb før han døde
sagde hans sekretær
der var med ham på hospitalet
og gjorde 5500 tusind dollars
(5500 tusind dollars)
i banken
og gå til en rigtig by.
Han sagde også
at hans sekretær
hvilket betyder
at udenlandske investeringsforeninger
til hans alt for tidlige død
han kun mødte sin datter
brugte han mit navn som fonden
familien Zaidi
og hans sekretær fortalte mig
at hvis jeg var klar til at gå i banken
og forlangte penge.
Hvis du gør det
så prøv at vælge en partner fra udlandet
hvis jeg havde penge og
bruge det til at investere i denne sektor.
menu
(2) Transportsektoren
(3) Fem-stjernet hotel
(4) Property Management.
Nu vil jeg hjælpe
denne fond investerer i din konto i landet
såvel som ny kunde penge
og dets sted jeg nævnte ovenfor tilbud.
Jeg var en lille pige
og så ved jeg ikke noget om jobbet
endnu et bevis på den high school
og virkelig vidste ikke
hvad de skal gøre.
Nu vil jeg en konto i udlandet
hvor de flyttede
fordi jeg rejser meget
kan du bitiposljedica
politiske krise i Elfenbenskysten.
Den sørgelige død min far i mit liv.
Nu kan jeg ikke vise mig dette spørgsmål:
(1) At hjælpe mig, helt ærligt, fordi jeg har den sorte race.
(2) kan være meget pålidelige.
(3) Andel af samlede tilgængelige er godt for dig.
Når pengene er på kontoen.
Ring, og så hurtigt som muligt
og jeg vil ringe og faxnummer
hvis du er villig til at bevise eksistensen
af fonden i overensstemmelse
med de nødvendige dokumenter
kan du se min analyse af værdien af banken
tilbyder også nem tilslutning.
Jeg taler engelsk og fransk.
Tak
My Opinion
Miss Celine Karman
Laminat – en bibliotekshistorie
Lasse Krog Møller
Laminat – en bibliotekshistorie
Åby Bibliotek
7. november-13. december 2014
Gemt og glemt biblioteksinventar får nyt liv, når Åby Bibliotek præsenterer Lasse Krog Møllers udstilling Laminat – en bibliotekshistorie i kælderen under Åby Bibliotek.
I forlængelse af udstillingen udkommer bogen Laminat med nyskrevne tekster af forfatterne Gitte Broeng, Rasmus Graff, Christian Yde Frostholm, Morten Søndergaard, Mathias Kokholm og bibliotekar Dorthe Larsen.
Fernisering fredag d. 7. november kl. 16-19. Fra kl. 17 præsentation ved kunstner Lasse Krog Møller, redaktør Mathias Kokholm og bibliotekar Dorthe Larsen samt oplæsning med forfatterne Gitte Broeng, Rasmus Graff og Christian Yde Frostholm.
13. oktober
“Jeg gider ikke jeres pis,” siger kvinden til cyklerne.
3. oktober
“De ved også godt hvem jeg er. Jeg er ligesom referencepunktet alle bruger.”
25. august
“Hvorlænge tolkede du?”
“Jeg prøvede at være lidt overskudsagtig. Men du har nok ret, det er bedst vi tager lidt afstand.”
“Alting lugter af ost.”
Hvem er Gitte?
Gitte er et af de nye skud på stammen.
Gitte er helt ny i afdelingen.
Gitte er slank, bruger make-up og har frisørsat hår.
Gitte er uddannet stylist.
Gitte er født i Aalborg af vietnamesiske forældre, der kom til Danmark som bådflygtninge.
Gitte er nabo til to store vindmøller.
Gitte er uddannet i Justitsministeriets Departement.
Gitte er pædagog med et særligt talent.
Gitte er ejer og stifter af Pilates Cph.
Gitte er barn/hund hundefører.
Gitte er uddannet som violinlærer.
Gitte er børnebibliotekar og vil gerne få børn til at elske at læse.
Gitte er rigtig dygtig til at være skoleinspektør.
Gitte er medlem af Dansk Selskab for Ophavsret.
Gitte er aktiv i Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn.
Gitte er medlem af bestyrelsen i Mindfulnessforeningen.
Gitte er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet i 1970.
Gitte er certificeret stresscoach og certificeret coach.
Gitte er flittig deltager på fødevaremarkeder.
Gitte er en kompetent Hundeadfærdsterapeut.
Gitte er en erfaren og resultatskabende Projektleder og Change Manager i både dansk og international kontekst.
Gitte er bogholder hos Kromann, hvor hun får budgetter og økonomi til at gå op i en højere enhed.
Gitte er specialiseret i planlægning og design af undervisnings- og forskningsbyggeri i alle projektfaser.
Gitte er derudover forfatter til bøgerne ”Vejen til nye udfordringer”, ”Vejen til dit nye job”, ”Den professionelle skilsmisse” m.fl.
Gitte er en knalddygtig tekstforfatter, researcher og sparringspartner og har ligeledes en skarp forretningsforståelse.
Gitte er “born creative”.
Gitte er behagelig, rolig og altid lyttende.
Gitte er nærværende, ærlig og har en smittende energi.
Gitte er seriøs, ambitiøs – og hun brænder igennem.
Gitte er virkelig god til at fange essensen i det vi snakker om.
Gitte er en efterspurgt underviser og har i mange år holdt ikon- og malekurser på bl.a. højskoler.
Gitte er en dynamisk foredragshumorist.
Gitte er tilbage på GoMorgen TV.
Gitte er rigtig glad for, at hun landede på lige præcis filmvidenskab og retorik.
Gitte er helt rundt på gulvet af begejstring.
Gitte er fascineret af kvindekroppen.
Gitte er gået hole in one-amok.
Gitte er fuldtidsansat.
Gitte er leder for vores Grønlandsmission.
Gitte er vores kommunikationsekspert.
Gitte er sagsbehandler i vores afdeling for fast ejendom.
Gitte er ansvarlig for bestilling af depotvarer til afsnittet.
Gitte har i den forbindelse været en uvurderlig sparringspartner og ressource.
Gitte er det mest inspirende og livgivende menneske vi nogensinde har mødt.
Gitte er faglært landmand, men ville hellere arbejde med hobbydyr.
Gitte er uddannet på Hospitalet for Mindre Husdyr.
At være hest hos Gitte er et førsteklasses hesteliv.
Gitte er drevet af udfordringer og det er også grunden til hun blev triatlet.
Gitte er fantastisk kompetent og det var helt vidunderligt at opleve hendes clairvoyante evner.
Gitte er ikke bange for at give sine anvisninger til “hvad, der virker” i hverdagen, når det hele til tider synes som kaos.
Gitte er klar til at gøre sit til, at ”udslagene” i dit liv bliver positive.
Gitte er rygestopinstruktør.
Gitte er billedet på, hvad hun selv prædiker.
Gitte er flere gange om året i Afrika, hvor hun og familien uden om alle organisationer har “adopteret” 7 børn i Gambia.
Gitte er en af de få piger som kan ”tage fat” for resultatets skyld og med et mål om at gøre en varig forskel.
Resultatet af samarbejdet med Gitte er tydeligt.
Gitte er simpelthen den bedste frisør!
Det er altid lykkedes for Gitte.
Gitte er en stjerne.
Gitte er en ildsjæl.
Gitte er en fantastisk person.
Gitte er en nødvendighed.
Gitte er en godte.
Gitte er en af gutterne.
Gitte er pissefed.
Den tredje bog i trilogien om Gitte er udkommet på svensk, Gittan och älgbrorsorna, men er ikke i skrivende stund oversat til dansk og omtales derfor ikke her.
Gitte er tilbage i området.
Gitte er kommet ovenpå igen.
Gitte er i alt blevet 1 meter og 21 centimeter smallere.
Gitte er her stadig, fordi hun er en meget alsidig begavelse.
Gitte er som hun altid har været.
Gitte er en empatisk kvinde med en oprigtig interesse i at hjælpe andre.
Gitte løber ind i det, hun tror, er sit livs kærlighed.
Gitte er ikke bange.
Gitte er flyttet ind hos os, og det er rigtig dejligt.
Gitte er væk i uge 40.
Gitte er tydeligvis ikke i stand til at drage passende omsorg for sin yngel.
Gitte er lykkeligt skilt fra farmand.
Gitte ryger snart ud af systemet.
Gitte er skod. Jeg mener det!!!!!
Just wait
Every photo you take.
Now on all your devices.
Now Messages lets you connect with
friends and family
like never before.
Tap to add your voice to any conversation.
Send a video of what you’re seeing
the moment you’re seeing it.
And easily share your location
so they know right where you are.
Our smartest keyboard ever
makes typing easier by suggesting
contextually appropriate words
to complete your sentences.
It even recognizes
to whom you’re typing
and whether you’re in Mail or Messages.
Because your tone in an email
may be different from
your tone in a message.
Sharing with your family comes naturally.
Now it comes to all your content.
The good news:
You can work on any file, anywhere.
The bad news:
You can work on any file, anywhere.
An entirely new way to use
your health and ï¬tness information.
Now your activity tracker, heart rate monitor,
and other health and fitness apps can
talk to each other.
And all the information is accessible.
Now you can start an email on one device
and seamlessly continue on another.
Sometimes you’re looking for a contact or an app.
Sometimes you’re looking for answers.
Spotlight is even smart enough to recognize
context and location
to offer you the most relevant information.
Just wait until you see
what app developers do next.
Jeg formoder jeg
Hyggeligt møde,
jeg vil være din veninde.
Venskab kan ikke ses eller selv blive rørt,
det mærkes i hjertet.
En god ven er ligesom tøj,
uden at du føler dig nøgen!
Jeg formoder jeg.
Jeg Maria,
jeg vil fortælle dig mere om mig,
min familie og alle,
måske nødvendigt i dette forhold, når du
svar
bemærk jeg har noget meget vigtigt at sige
OK.
Din dyrt, Maria.
Benyt dig af denne guldmine
Hej,
Jeg er glad for at kunne give dig
hemmeligheden bag at blive rig.
Med dette revolutionerende
system kan du tjene mere
end €10.000 i stedet for din
magre løn.
– Du behøver ikke at være en internet-ekspert
– Du behøver ikke have erfaring.
– Du behøver ikke at sælge noget.
– Du behøver ikke oprette en hjemmeside.
– Ingen faste arbejdstimer. Nul stress.
Benyt dig af denne
guldmine, for i morgen
vil det være for sent!
Elskede Urba Dila
Min kære ven,
hilsner,
jeg er Mr. Urba Dila.
En samlever til afdøde frøken Msi Urba Dila
jeg er 51 år gammel
jeg er nu en ny konverter
lider af længe kræft af kaminer.
Fra alle tegn min tilstand er meget værre
og det er helt klart
at jeg ikke vil leve mere end
seks måneder efter mine læger.
Dette skyldes, at kræftfase
har fået et meget dårligt tidspunkt
Min afdøde kone blev dræbt nogle år siden
under den amerikanske
luftangreb angreb i Irak
og i løbet af vores ægteskab kunne vi ingen barn.
Min kone og jeg var meget velhavende
og efter hendes død
jeg arvede alle business og rigdom.
Lægen har anbefalet mig
at jeg ikke kan leve
i mere end seks måneder
så jeg har nu besluttet at opdele en del af denne rigdom
at bidrage til udvikling af kirker i Afrika, Amerika, Asien og Europa.
Jeg er villig til at donere et beløb på
20 millioner fem hundrede tusinde U. S dollars
for de mindre privilegerede.
Jeg ønsker, at du skal bemærke,
at denne fond er liggende i en bank
og min instruktion,
min advokat,
er på Republique du Benin,
bliver filen i et program for frigivelse
af penge i dit navn.
For din interesse i at gøre denne
korporlig arbejde af nåde
du distribuerer de penge
du får 15% af pengene endelig
og jeg håber oprigtigt
at disse penge
når udgivelsen
vil blive anvendt til dette formål.
Elskede
Mr. Urba Dila.
Hej min kæreste ven
Min fornøjelse at møde dig
og hvordan laver du i dag?
Mit navn er Rachel Kashala
single ung pige.
Jeg er ærlig, omsorgsfuld, høflig, ydmyg, kærlig, rolig
og søger efter en moden person
med god sans for humor og kærlighed
snarere ser det som en måde sjovt
jeg så din profil på webstedet
mens du browser
og besluttede at kontakte dig.
Jeg vil gerne have os til at være venner.
Venligst kontakt mig med ovenstående email adresse
vil jeg detaljer mere om mig selv til dig
på min næste svar til dig også
håber at høre fra dig snarest.
Tak og har en dejlig dag.
Med venlig hilsen
Rachel
Dagens ord
livsbegivenhed
Ord (uredigeret version)
Giv et eksempel på et smukt ord?
“Børstekoglefyr” er et ret skønt ord, nærmest en hel lille tegning i sig selv. Børstekoglefyrren er blandt de ældste levende planter og kan blive næsten 5000 år. Jeg så nogle af dem sidste sommer i Californien, og de gjorde et stort indtryk, som jeg nu forsøger at genkalde i navnet. Desuden er det et godt og grundigt sammensat ord – hele tre ord i ét. Og ord er lidt som atomer. Det er først når man sætter dem sammen, der rigtigt begynder at ske noget. Derfor er deres skønhed også meget relativ, ligesom navne ændrer karakter efter hvem der bærer dem.
Giv et eksempel på et grimt ord?
Jeg tror “andengenerationsindvandrer” er et af de grimmeste ord, jeg kan komme i tanke om. Det et magtord opfundet til at pege nogen ud og fratage dem rettigheder. Men ord kan være uhyggeligt effektive. De gror fast i sproget og kommer til at lyde som selvfølgeligheder.
Hvordan har du det med ord, hvad er dit forhold til dem? Kommer de let til dig eller må du slås med dem?
Jeg er meget glad for ord, og kan være meget nørdet med dem. Men de kommer ikke nemt til mig. Det bør de vel strengt taget heller ikke gøre for en der skriver, kunne man indvende. Meget af mit arbejde som forfatter er desuden gået med at tage ord væk.
Har du nogensinde været tom for ord?
Meget ofte. Nogle gange lader jeg simpelt hen være med at skrive og fotograferer i stedet. Andre gange har jeg lånt andres ord og skrevet med dem. Blandt andet i min bog Ofte stillede spørgsmål (2008), hvor jeg hentede dem på nettet. Det kan være meget befriende, at éns materiale ikke er fuldkommen éns eget (hvilket sproget selvfølgelig heller aldrig er).
Hvilke ord arbejder du med for tiden?
Min sidste bog, Selvportræt med dyr, er selvbiografisk og har derfor i nogen tid været meget optaget af ord og udtryk, der tilhører familien og barndommen: “Skrub-af-te” for eksempel. Det er et ord, man ikke kan finde med Google, men som for mig har fungeret som en slags pant på en anden verden. Eller “springbalsamin” – en plante jeg var meget fascineret af som barn. Min far var også meget glad for ord og etymologi, det var et sted vi kunne mødes, og brokker af det sprog, jeg bruger, er på en måde mine forældres, der på lever videre i mig på godt og ondt.
Hvad kan ordet som fotografiet ikke kan?
Måske kan ordet være tilpas præcist/upræcist til, at man på én gang kan se noget fælles og noget individuelt. At forfatterens og læserens indre billeder har mulighed for at glide sammen – for eksempel barndomserindringer – så man kan deles om en beskrivelse eller hændelse, selv om det er forskellige billeder, man hver især har på nethinden. Det er noget, der er svært at opnå med et fotografi.
Er der et ord, du bruger særligt meget for tiden?
“Tåkrummende”, siger min kæreste. Og han har nok ret: der er mange ting, jeg finder tåkrummende. Det er også et godt og sigende (sammensat) ord.
Giv et eksempel på et ord, der ser særligt smukt ud på papiret, altså et ord der ser godt ud?
Igen foretrækker jeg nok ord i samspil på siden. Men det jo også være fascinerende, når et ord står alene og betydningen på et tidspunkt kan gå helt i opløsning og ordet bare blive en ting, “i” for eksempel. I mit hjem hænger et ordmaleri af kunstneren Lise Nørholm, hvor ordet “BELIGGENHED” er gentaget tre gange over hinanden, så man næsten bliver hypnotiseret af det. Dét ord ser rigtig godt ud, og forandrer sig efter hvor det hænger.
Hvilket ord er det mest kantede du har set eller hørt?
“Proaktiv” er nok et af mine hadeord. Det er helt på højde med “plusgod” i Orwell’s 1984. En hver tid har vel den slags orddimser, der skal forsøge at oversælge nogle ting eller begreber.
Hvilket ord er det blideste, du har hørt?
Jeg synes ordet “kæreste” er et meget blidt ord. Ordet “hustru” derimod skurrer, hver gang jeg hører nogen bruge det. Det forstår jeg ikke man har lyst til at kalde nogen. Hvilket minder mig om en dame jeg hørte i et supermarked kalde på sin mand: “Elskede, elskede,” gentog hun højt flere gange. Dér var det konteksten, der gjorde, at noget sødt pludselig blev utrolig kantet.
Hvilket ord vil du forære Politikens læsere, som de kan smage på og tænke over og bruge efter lyst og behov?
“Hvidme” er et besynderligt ord. Det står i den nye Moby Dick-oversættelse i kapitlet om “The Whiteness of the Whale”, som jeg har tygget på de sidste par dage. Det er åbenbart et gammelt dansk ord, som oversætteren har hentet frem af gemmerne, men jeg har endnu ikke vænnet mig til det. Jeg tænker nu stadig, der må være en grund til, at der ikke bare står “hvidhed”.
–
(Mine svar på Malene Ravns spørgsmål til Politiken i dag, hvoraf de fire kom på tryk).
Velkommen til internettet
“Det er 2011, de fleste har vel en spam-email, man kan bruge, når man skriver perfide kommentarer på blogs.”
Jeg kommer cyklende
Jeg kommer cyklende i det samme kryds som jeg plejer, og kører over for grønt, og som altid kommer der en cyklist kørende ind fra højre, selv om der er rødt for ham, og jeg holder kun halvvejs tilbage for ham, fordi det nu en gang er min ret at køre over for grønt, men det får ham ikke til at sætte farten ned som jeg havde forestillet mig det ville, han underviger mig bare med en hårsbredde og uden at se sig tilbage, eller rettere: omhyggeligt uden at få øjenkontakt, også efter at jeg højlydt, men for én gangs skyld stadig smilende, har gjort opmærksom på, at det altså var ham der skulle holde tilbage. Og hele vejen hen ad boulevarden kører vi så, han lige en anelse foran mig, imens jeg, også endnu engang, tænker på, om han mon er flov eller vred eller simpelthen bare fløjtende ligeglad, og hvad der gør mig selv mest bange – risikoen for sammenstødet, “jeg er cyklist og kan te mig som jeg vil”-mentaliteten, eller netop angsten for at kommunikere, hvordan jeg så kan vide, det er en angst.
Sidste nat med træet
Stemningen på Enghave Plads til aften var som den omkring skafottet: Nu skulle det kastanjetræ altså dø. De som råbte højst var fulderikkerne, som i årevis har opholdt sig på pladsen, og som selv er blevet gennet væk af metrobyggeriet. Og folkestemningen var i den grad imod det fåtal af aktivister, der sad og slubrede suppe dér, hvor træfældningsbilen skulle køre ind: “Go AWAY!” skreg en dame i hoved på dem, mens pressefotograferne intenst fotograferede en halvnøgen dame klædt ud som trold, der perfekt inkarnerede folkedybets billede af “aktivisten”. Imens andre argumenterede, at aktivisterne jo bare ødelagde den fest, der skulle være i morgen, og hvor “metroselskabet ville give gratis øl”. Formodentlig for nogle af de penge der har sparet ved ikke at skulle grave uden om træet. “Det ville koste en million at spare det, og i virkeligheden er det råddent og ville være dødt om to år”, fik jeg at vide af en der havde det fra direktøren for metroselskabet. En sølle million? Hvad mon de har brugt på at sprede goodwill om metroen og på at hyre vagter, træfældere osv? Historien om råddenskaben (som også er nået Politikens netsider) tager udgangspunkt i et udsagn om, at træet ikke ville kunne tåle at blive gravet op og flyttet, men altså ikke at det ikke ville kunne tåle at blive stående. Der var også meget snak om flagermusene, der efter sigende har taget bolig i træet, og af hensyn til hvem, man hellere må skynde sig at fælde det, og helst efter tusmørketid. “De tager mere hensyn til flagermusene end til os”, som en kvinde sagde. Men også hun mente i virkeligheden: “nu gider jeg altså ikke vente mere, nu vil jeg se det træ fældet i en fart, så jeg kan komme op i lejligheden”. “Farvel gamle træ”, sagde børnene, da de (og jeg) gik hjem. Heller ikke flagermusene er vist hvad de giver ud for.
Dagens ord
restlevetid
Welcome to New York
Brandmændene er joviale. “Welcome to New York” siger de, da de kommer ind i lobbyen hvor vi sidder klokken to om morgenen og stirrer på det blinkende FIRE-skilt i skabet.
“At least the tree didn’t catch fire”, siger en af dem og peger på juletræet, da de fem minutter efter kommer tilbage fra kælderen, hvor røgen kom fra.
“We got a new room, because the heating wasn’t working, but the key card is not working,” siger vi til receptionisten, da de andre gæster er gået.
“Oh, so it was because of you guys that we had a fire. I have to talk to the owners of this hotel tomorrow. To make the boiler working in the basement, they put a pile of wood beside it.”
Dagens ord
Gratis-Danmark
Dagens ord
informationsterror
Jul på Enghave Plads
På søndag tændes juletræet på Rådhuspladsen. Imens er lysene på kastanjen på Enghave Plads forlængst gået ud bag afspærringerne, og snart slukker metrobyggeriet helt for træet, som skal hugges op og blive til kunst. For nogle måneder siden faldt dets sidste kastanjer ned i hovedet på de hjelmklædte mænd og kvinder, nu afventer de vist kun det mindst spektakulære tidspunkt.
En kort stund overvejede man faktisk at plante det gamle træ om, forlyder det. “Hvis man kan bygge en Cityring, kan man vel også flytte et træ,” som eksperterne udtalte. Men det kunne det desværre ikke holde til, eftersom dele af stammen er rådden. Det var ikke omstillingsparat.
Kære Redaktion!
Jeg sender dig et digt.
Curriculum vitae. Jeg skriver digte.
Mange af mine digte, prosa og artikler i forskellige internationale
tidsskrifter. I 2003 udgav han min samling af digte.
December måned var præget for mig en stor succes.
Mine digte accepteret til offentliggørelse
i flere engelsksprogede tidsskrifter i verden.
I decembernummeret af det amerikanske
månedlige litterære tidsskrift
offentliggjort første gang mine digte på engelsk.
Siden da, udgivet mine digte i flere engelsksprogede tidsskrifter.
Du kan se på internettet.
Ved at offentliggøre mine digte var svenske.
Spansk, hollandsk, italiensk, portugisisk, brasiliansk, ungarsk
litterære tidsskrifter. I russisk mine værker
blev gjort i mange lande rundt om i verden.
Med mit arbejde kender til mange forfattere organisationer:
International Federation of russiske forfattere (Ungarn),
Den Internationale Union for Writers af New Contemporary,
russiske afdeling, ukrainske filial, den østrigske gren, osv.
Jeg vil håbe, at en så prestigefyldt magasin som din
finder lejlighed til at oversætte mine digte til udgivelse i din dagbog.
Læs venligst vers kvindelig profet.
Kan læse mine andre værker (poesi og prosa) på internettet.
I mit vers lyder rigtigt, de kaster lys
ind i det moderne samfund.
Forhøre sig om kreativitet og biografi
kvindelige profet.
Fremmede mennesker
Jeg fotograferer praktisk talt aldrig fremmede mennesker. Men i går aftes tog jeg et snigfoto af en ballerina-bobby der holdt rygepause fra turisterne, og i dag mens jeg stillede skarpt på en grøn plastikpose under nogle træer var der en mand i grøn t-shirt som cyklede ind i mit billede, og da jeg så den ekstra grønne farve i søgeren tænkte jeg, at det jo ikke kunne skade at knipse en enkelt gang mere. Straks efter lød der et brag på den anden side af træet bag mig. Det var cyklisten. Jeg ved ikke om det var min skyld, men jeg kunne ikke undgå at få det indtryk, at jeg måske havde distraheret ham. Han havde i fald ikke ikke set trappen, som ragede ud over fortovet hvor han cyklede, og nu lå han på jorden og holdt sig om sit knæ. Men han var heldigvis ikke vred, han smilede og havde faktisk ikke rigtig opmærksomhed til overs for mig. Øverst på den lille trappe sad der en ung kvinde på en bænk, og de var allerede kommet i snak.
Så begyndte det at småregne og jeg gik ind på museet. Da vi var vi kommet ud igen og sad på trappen udenfor fik jeg øje på nogle slatne gule balloner på metalhegnene på pladsen overfor og gik også over og tog billeder af dem, og bagefter af nogle røde gavebånd der var viklet rundt om hegnet. Straks jeg havde taget mine billeder begyndte en gruppe kvinder at bære det hele væk. Mens jeg gik tilbage tænkte jeg på hvor tit et billede på den måde er her og nu. Så satte jeg mig på trappen igen og indså at indstillingen på kameraet havde været helt håbløs. Og nu var ballonerne væk. Jeg gik alligevel over gaden og tog et enkelt billede mere af noget tredje, og så kom den kvinde som havde samlet de døde gule balloner sammen forbi mig med dem i hånden. I virkeligheden et meget bedre motiv, slog det mig. Men jeg kunne ikke få mig til at bede hende stoppe op.
Hopes in the bin
Uden for pubben på den anden side af gaden står en kvinde med en øl og en sølvtaske og råber længe efter en mand med rygsæk ovre på det andet hjørne. Jeg kan kun høre hendes stemme, ikke hans, og jeg kan ikke høre ordene. Manden forsøger at berolige hende, men uden held. Hun begynder at gå ned ad sidegaden imens hun fortsat råber, og han følger efter hende på modsatte fortov, og kort efter kommer hun tilbage og går ned ad den store vej i stedet, hvor hun træder op i en busk og nødtørftigt forsøger at skjule sig imens hun læner sig ud for at holde øje med ham.
Da jeg kigger ud igen går de begge ned ad vejen langsomt og med afstand imellem sig. Han går hen til hende og lægger armene forsigtigt omkring hende som for at aflede hendes vrede, men han prøver ikke at holde fast da hun begynder at gå igen. Jeg bliver stående et stykke tid i vinduet og venter på at de er nået langt nok væk, så går jeg ned på gaden med kameraet. Idet jeg træder ud på trappen ser jeg ræven som er på vej om i baghaven. Jeg bliver stående på afsatsen og den stopper og ser op på mig som en hund. På samme fortov som de gik ned ad kommer nu en mand og en kvinde som stopper op og begynder at kysse hinanden mens jeg går over gaden.
Det er skraldebøtten foran pubben jeg vil fotografere, fordi nogen har fyldt den med engelske flag, og en hel ranke af dem, der skulle have lokket kunder til baren, nu hænger ud over kørebanen. Det er egentlig for mørkt til at tage billeder, men jeg tænker de vil være væk når det bliver lyst igen. Inde fra pubben, som jeg troede var lukket nu, nærmer nogen sig bag min ryg. ”Det er godt,” siger en mand, ”jeg så det også godt før”. Han spørger om jeg er kunstner ligesom han selv. ”Det har allerede en titel,” siger han, ”Hopes in the bin”.
Café Crema
Jeg sidder på cafeen i huset der skal rives ned. Alle lejlighederne på etagerne er barrikaderet, og alle de andre butikker virker lukkede nu, nogle er endda blevet indhegnet, men Café Crema har trukket skodderne op igen efter påskelukningen og alt virker så normalt som det nu kan på disse kanter.
Da vi kom her første gang for nogle måneder siden, var der et opslag om at cafeen skulle være lukket forlængst, men at ingen vidste præcis hvornår det ville ske. Nu er opslaget væk, og jeg spørger ikke om noget. Jeg smiler bare lidt ekstra til de skiftende folk i baren.
Da skuespillerne i Split Britches før deres Lost Lounge spurgte om der var noget vi havde mistet eller savnede i byen, måtte jeg som den eneste sige “jeg savner bare noget at savne”, fordi alting stadig var så nyt. Men det var Café Crema jeg egentlig ville have svaret. Det føles bare lidt billigt at sige, at man savner noget, man knap har kendt, og som fra éns første møde har været under afvikling.
Men det er Café Crema jeg savner. Mere og mere for hver dag.
Pictures
“You should come to my house and take some pictures. People are changing every day”, siger kvinden og prøver at få mig til at stoppe op. “There is a story in every picture”.
Stemmen bag mig i bussen svarer først ”Not too bad” uden større entusiasme. Og så pludselig efter en pause råber den ind i røret: ”Er det sandt?! Du er en skat! Jeg er den lykkeligste kvinde i London! Nu kan jeg tage til Jamaica!” På sædet foran griner to knægte i smug til deres far, da hun gentager det tredje gang, så hele bussen er med: ”Jeg er den lykkeligste kvinde i London!” Men hun lyder stadig ikke glad. På den anden side lykønsker en anden kvinde sin veninde på fransk. ”Hvordan føles det at være atten? Hvad skal du? Ingenting? Har du ingen penge?” Hun forsøger at trøste: ”Man behøver ikke vente til sin fødselsdag for at have brug for penge.”
Hanging out in Islington
Fyren her var ikke nogen dukke, men en levende mand, og han blev hængende til langt ud på aftenen. I bidende kulde.
Komplekset i Islington i Nord-London hedder The Market Estate, og lige om lidt er det jævnet med jorden. I gamle dage hed stedet The Copenhagen Fields, og i lang tid var det et kvægmarked, hvorfra tårnet endnu står tilbage.
Bare fyrre år tog det at slide bygningen ned. Som en sidste hilsen brugte en række kunstnere lejlighederne og området som ramme om installationer, udstillinger og performances på en en-dages-udstiling i lørdags.
Amerikanske Mary Coble og Blithe Riley tilbragte 18 dage i huset, dør om dør med de sidste udflyttere, og viste et preview på to virkelig fine flerkanalsvideoer, de nåede at få optaget: Den mest omfattende af dem var en Sisyfos-lignende flytning-fra-helvede, hvor alskens møbler, badevægte og gamle dukkehuse (fundet i kældrene under blokkene) med møje og besvær bliver slæbt op i huset – blot for at blive kastet ud over altanen. Moving in – moving out. Se mere på deres projektblog.
It is perfectly healthy to be afraid
Mit yndlingsværk på The World Is Yours på Louisiana er det allerførste på udstillingen, Shilpa Guptas Flapboard, som hænger som en portal. Placeringen er selvfølgelig oplagt og flot, men desværre er den også ensbetydende med, at langt de færreste faktisk får oplevet værket, det vil sige læst det. Og de som gør, må affinde sig med at gøre det under ret umulige omstændigheder, nemlig midt i strømmen af forbipasserende samtaler, hvilket naturligvis også kan siges at være en pointe, but then again…
Signal- eller afgangstavlen er i sig selv et fascinerende tekstobjekt, som Gupta gør utroligt fin brug af ved at blande noget, der i forbifarten ligner afgangstider og destinationer, med personlig/politisk tekst: “I hear the dead travelling” som der fx pludselig står. Men teksten arbejder ikke alene med rejsekonnotationerne, den peger også på sin egen materielle forankring. Hvilket igen gør oplevelsen af tekstens indhold mere fysisk. Et øjeblik er udsagnet på displayet fuldkommen volapyk, så lader tavlen en enkel flap falde for hvert tegn, og en ny sætning falder på plads. Imens andre ord aldrig falder helt i hak, men dog stadig forbliver læsbare, hvis ikke netop i flux imellem betydninger. Ligesom cifrene glider mellem at være tider, årstal, migrations- og tabstal. Effektfuldt og poetisk.
Hvis man har lyst til at læse eller genlæse, findes selve teksten på kunstnerens hjemmeside sammen med et par bedre billeder. Men fysikken må man i så fald stadig selv tænke sig til.
