Sidste nat med træet

Stemningen p√• Enghave Plads til aften var som den omkring skafottet: Nu skulle det kastanjetr√¶ alts√• d√ł. De som r√•bte h√łjst var fulderikkerne, som i √•revis har opholdt sig p√• pladsen, og som selv er blevet gennet v√¶k af metrobyggeriet. Og folkestemningen var i den grad imod det f√•tal af aktivister, der sad og slubrede suppe d√©r, hvor tr√¶f√¶ldningsbilen skulle k√łre ind: “Go AWAY!” skreg en dame i hoved p√• dem, mens pressefotograferne intenst fotograferede en halvn√łgen dame kl√¶dt ud som trold, der perfekt inkarnerede folkedybets billede af “aktivisten”. Imens andre argumenterede, at aktivisterne jo bare √łdelagde den fest, der skulle v√¶re i morgen, og hvor “metroselskabet ville give gratis √łl”. Formodentlig for nogle af de penge der har sparet ved ikke at skulle grave uden om tr√¶et. “Det ville koste en million at spare det, og i virkeligheden er det r√•ddent og ville v√¶re d√łdt om to √•r”, fik jeg at vide af en der havde det fra direkt√łren for metroselskabet. En s√łlle million? Hvad mon de har brugt p√• at sprede goodwill om metroen og p√• at hyre vagter, tr√¶f√¶ldere osv? Historien om r√•ddenskaben (som ogs√• er n√•et Politikens netsider) tager udgangspunkt i et udsagn om, at tr√¶et ikke ville kunne t√•le at blive gravet op og flyttet, men alts√• ikke at det ikke ville kunne t√•le at blive st√•ende. Der var ogs√• meget snak om flagermusene, der efter sigende har taget bolig i tr√¶et, og af hensyn til hvem, man hellere m√• skynde sig at f√¶lde det, og helst efter tusm√łrketid. “De tager mere hensyn til flagermusene end til os”, som en kvinde sagde. Men ogs√• hun mente i virkeligheden: “nu gider jeg alts√• ikke vente mere, nu vil jeg se det tr√¶ f√¶ldet i en fart, s√• jeg kan komme op i lejligheden”. “Farvel gamle tr√¶”, sagde b√łrnene, da de (og jeg) gik hjem. Heller ikke flagermusene er vist hvad de giver ud for.