fotograferet
Snapshots fra No Soul for Sale pĂ„ Tate Modern: en festival for independant art spaces pĂ„ Tate Modern i weekenden 14.-16. maj i anledning af Tate Modern’s tiĂ„rsdag. Festivalen er en slags Alt_Cph i magnumstĂžrrelse med over 70 deltagere, hvis stande kun er adskilt af rĂžde streger. Min automatreaktion var at forsĂžge at fokusere i kaos og stĂžjkunst ved hjĂŠlp af kameraet. Jeg delte desuden spĂžrgeskemaer, blyanter og viskelĂŠdere ud under PiST‘s morsomme og rammende “Performance Test – independent vs. dependent” og besvarede ogsĂ„ selv skemaet. Mit resultat var “24/7 Independent”, hvilket ifĂžlge den uddybende forklaring betĂžd frihed, men ogsĂ„ isolation og ensomhed. HĂ„ber de ogsĂ„ laver en online version af testen, der ogsĂ„ findes i den publikation man kan tage pĂ„ deres stand. Her kan man ogsĂ„ bestille gratis fotokopierede vĂŠrker, bl.a. mine egne Virtual t-shirts. PiST er et interdisciplinĂŠrt projektrum i Istanbul. Standen pĂ„ Tate Modern er skabt af Osman Bozkurt, Stine Hebert og Didem Ăzbek.
Update: et Ă„bent brev til Tate fra diskussionsgruppen Making A Living.
14/05/10 |Â kunst, london, t-shirts, fotograferet | â
Jeg sidder pÄ cafeen i huset der skal rives ned. Alle lejlighederne pÄ etagerne er barrikaderet, og alle de andre butikker virker lukkede nu, nogle er endda blevet indhegnet, men Café Crema har trukket skodderne op igen efter pÄskelukningen og alt virker sÄ normalt som det nu kan pÄ disse kanter.
Da vi kom her fÞrste gang for nogle mÄneder siden, var der et opslag om at cafeen skulle vÊre lukket forlÊngst, men at ingen vidste prÊcis hvornÄr det ville ske. Nu er opslaget vÊk, og jeg spÞrger ikke om noget. Jeg smiler bare lidt ekstra til de skiftende folk i baren.
Da skuespillerne i Split Britches fĂžr deres Lost Lounge spurgte om der var noget vi havde mistet eller savnede i byen, mĂ„tte jeg som den eneste sige “jeg savner bare noget at savne”, fordi alting stadig var sĂ„ nyt. Men det var CafĂ© Crema jeg egentlig ville have svaret. Det fĂžles bare lidt billigt at sige, at man savner noget, man knap har kendt, og som fra Ă©ns fĂžrste mĂžde har vĂŠret under afvikling.
Men det er Café Crema jeg savner. Mere og mere for hver dag.
21/04/10 |Â london, new cross, fotograferet, skrevet | â
Fyren her var ikke nogen dukke, men en levende mand, og han blev hÊngende til langt ud pÄ aftenen. I bidende kulde.
Komplekset i Islington i Nord-London hedder The Market Estate, og lige om lidt er det jÊvnet med jorden. I gamle dage hed stedet The Copenhagen Fields, og i lang tid var det et kvÊgmarked, hvorfra tÄrnet endnu stÄr tilbage.
Bare fyrre Är tog det at slide bygningen ned. Som en sidste hilsen brugte en rÊkke kunstnere lejlighederne og omrÄdet som ramme om installationer, udstillinger og performances pÄ en en-dages-udstiling i lÞrdags.
Amerikanske Mary Coble og Blithe Riley tilbragte 18 dage i huset, dĂžr om dĂžr med de sidste udflyttere, og viste et preview pĂ„ to virkelig fine flerkanalsvideoer, de nĂ„ede at fĂ„ optaget: Den mest omfattende af dem var en Sisyfos-lignende flytning-fra-helvede, hvor alskens mĂžbler, badevĂŠgte og gamle dukkehuse (fundet i kĂŠldrene under blokkene) med mĂžje og besvĂŠr bliver slĂŠbt op i huset – blot for at blive kastet ud over altanen. Moving in – moving out. Se mere pĂ„ deres projektblog.
08/03/10 |Â affald, kunst, london, videokunst, fotograferet, skrevet | â
Jeg har ikke selv stemt pĂ„ Klaus Bondam, men jeg hĂ„ber heller ikke, det gĂ„r sĂ„ slemt for ham i dag, som det spĂ„s. Hvis denne plakat alene skulle gĂžre arbejdet, var det dog lige ved, at jeg forstod, det mĂ„tte gĂ„ galt. Den overgĂ„r jo selv nihilisternes nuttede dyr! Kombineret med de radikales mĂ„ske lidt for ĂŠrlige ambition om at vise, at det stod for andet end “skodsager” i KĂžbenhavn, er den selvlysende grafiske perle klart valgets vinder pĂ„ plakatfronten. Men sig mig lige hvad I tĂŠnkte pĂ„.
17/11/09 |Â affald, fotograferet | â
