fotograferet
Sidste nat med trĂŠet
Stemningen pĂ„ Enghave Plads til aften var som den omkring skafottet: Nu skulle det kastanjetrĂŠ altsĂ„ dĂž. De som rĂ„bte hĂžjst var fulderikkerne, som i Ă„revis har opholdt sig pĂ„ pladsen, og som selv er blevet gennet vĂŠk af metrobyggeriet. Og folkestemningen var i den grad imod det fĂ„tal af aktivister, der sad og slubrede suppe dĂ©r, hvor trĂŠfĂŠldningsbilen skulle kĂžre ind: “Go AWAY!” skreg en dame i hoved pĂ„ dem, mens pressefotograferne intenst fotograferede en halvnĂžgen dame klĂŠdt ud som trold, der perfekt inkarnerede folkedybets billede af “aktivisten”. Imens andre argumenterede, at aktivisterne jo bare Ăždelagde den fest, der skulle vĂŠre i morgen, og hvor “metroselskabet ville give gratis Ăžl”. Formodentlig for nogle af de penge der har sparet ved ikke at skulle grave uden om trĂŠet. “Det ville koste en million at spare det, og i virkeligheden er det rĂ„ddent og ville vĂŠre dĂždt om to Ă„r”, fik jeg at vide af en der havde det fra direktĂžren for metroselskabet. En sĂžlle million? Hvad mon de har brugt pĂ„ at sprede goodwill om metroen og pĂ„ at hyre vagter, trĂŠfĂŠldere osv? Historien om rĂ„ddenskaben (som ogsĂ„ er nĂ„et Politikens netsider) tager udgangspunkt i et udsagn om, at trĂŠet ikke ville kunne tĂ„le at blive gravet op og flyttet, men altsĂ„ ikke at det ikke ville kunne tĂ„le at blive stĂ„ende. Der var ogsĂ„ meget snak om flagermusene, der efter sigende har taget bolig i trĂŠet, og af hensyn til hvem, man hellere mĂ„ skynde sig at fĂŠlde det, og helst efter tusmĂžrketid. “De tager mere hensyn til flagermusene end til os”, som en kvinde sagde. Men ogsĂ„ hun mente i virkeligheden: “nu gider jeg altsĂ„ ikke vente mere, nu vil jeg se det trĂŠ fĂŠldet i en fart, sĂ„ jeg kan komme op i lejligheden”. “Farvel gamle trĂŠ”, sagde bĂžrnene, da de (og jeg) gik hjem. Heller ikke flagermusene er vist hvad de giver ud for.
Be here now
City Lights Bookstore, San Francisco (flere billeder)
Guerilla gardening goes civilized
FrÞboldeomrÄde.
We have a situation
Den hvide mands fĂžrste maj-optog 2011. Flere billeder.
Den uendelige historie
(tilegnet Karen Wagner)
Pretty picture
“That’s a pretty picture,” sagde damen der gik forbi.
Jul pÄ Enghave Plads
PÄ sÞndag tÊndes juletrÊet pÄ RÄdhuspladsen. Imens er lysene pÄ kastanjen pÄ Enghave Plads forlÊngst gÄet ud bag afspÊrringerne, og snart slukker metrobyggeriet helt for trÊet, som skal hugges op og blive til kunst. For nogle mÄneder siden faldt dets sidste kastanjer ned i hovedet pÄ de hjelmklÊdte mÊnd og kvinder, nu afventer de vist kun det mindst spektakulÊre tidspunkt.
En kort stund overvejede man faktisk at plante det gamle trĂŠ om, forlyder det. “Hvis man kan bygge en Cityring, kan man vel ogsĂ„ flytte et trĂŠ,” som eksperterne udtalte. Men det kunne det desvĂŠrre ikke holde til, eftersom dele af stammen er rĂ„dden. Det var ikke omstillingsparat.
Fremmede mennesker
Jeg fotograferer praktisk talt aldrig fremmede mennesker. Men i gĂ„r aftes tog jeg et snigfoto af en ballerina-bobby der holdt rygepause fra turisterne, og i dag mens jeg stillede skarpt pĂ„ en grĂžn plastikpose under nogle trĂŠer var der en mand i grĂžn t-shirt som cyklede ind i mit billede, og da jeg sĂ„ den ekstra grĂžnne farve i sĂžgeren tĂŠnkte jeg, at det jo ikke kunne skade at knipse en enkelt gang mere. Straks efter lĂžd der et brag pĂ„ den anden side af trĂŠet bag mig. Det var cyklisten. Jeg ved ikke om det var min skyld, men jeg kunne ikke undgĂ„ at fĂ„ det indtryk, at jeg mĂ„ske havde distraheret ham. Han havde i fald ikke ikke set trappen, som ragede ud over fortovet hvor han cyklede, og nu lĂ„ han pĂ„ jorden og holdt sig om sit knĂŠ. Men han var heldigvis ikke vred, han smilede og havde faktisk ikke rigtig opmĂŠrksomhed til overs for mig. Ăverst pĂ„ den lille trappe sad der en ung kvinde pĂ„ en bĂŠnk, og de var allerede kommet i snak.
SÄ begyndte det at smÄregne og jeg gik ind pÄ museet. Da vi var vi kommet ud igen og sad pÄ trappen udenfor fik jeg Þje pÄ nogle slatne gule balloner pÄ metalhegnene pÄ pladsen overfor og gik ogsÄ over og tog billeder af dem, og bagefter af nogle rÞde gavebÄnd der var viklet rundt om hegnet. Straks jeg havde taget mine billeder begyndte en gruppe kvinder at bÊre det hele vÊk. Mens jeg gik tilbage tÊnkte jeg pÄ hvor tit et billede pÄ den mÄde er her og nu. SÄ satte jeg mig pÄ trappen igen og indsÄ at indstillingen pÄ kameraet havde vÊret helt hÄblÞs. Og nu var ballonerne vÊk. Jeg gik alligevel over gaden og tog et enkelt billede mere af noget tredje, og sÄ kom den kvinde som havde samlet de dÞde gule balloner sammen forbi mig med dem i hÄnden. I virkeligheden et meget bedre motiv, slog det mig. Men jeg kunne ikke fÄ mig til at bede hende stoppe op.
Hopes in the bin
Uden for pubben pÄ den anden side af gaden stÄr en kvinde med en Þl og en sÞlvtaske og rÄber lÊnge efter en mand med rygsÊk ovre pÄ det andet hjÞrne. Jeg kan kun hÞre hendes stemme, ikke hans, og jeg kan ikke hÞre ordene. Manden forsÞger at berolige hende, men uden held. Hun begynder at gÄ ned ad sidegaden imens hun fortsat rÄber, og han fÞlger efter hende pÄ modsatte fortov, og kort efter kommer hun tilbage og gÄr ned ad den store vej i stedet, hvor hun trÊder op i en busk og nÞdtÞrftigt forsÞger at skjule sig imens hun lÊner sig ud for at holde Þje med ham.
Da jeg kigger ud igen gÄr de begge ned ad vejen langsomt og med afstand imellem sig. Han gÄr hen til hende og lÊgger armene forsigtigt omkring hende som for at aflede hendes vrede, men han prÞver ikke at holde fast da hun begynder at gÄ igen. Jeg bliver stÄende et stykke tid i vinduet og venter pÄ at de er nÄet langt nok vÊk, sÄ gÄr jeg ned pÄ gaden med kameraet. Idet jeg trÊder ud pÄ trappen ser jeg rÊven som er pÄ vej om i baghaven. Jeg bliver stÄende pÄ afsatsen og den stopper og ser op pÄ mig som en hund. PÄ samme fortov som de gik ned ad kommer nu en mand og en kvinde som stopper op og begynder at kysse hinanden mens jeg gÄr over gaden.
Det er skraldebĂžtten foran pubben jeg vil fotografere, fordi nogen har fyldt den med engelske flag, og en hel ranke af dem, der skulle have lokket kunder til baren, nu hĂŠnger ud over kĂžrebanen. Det er egentlig for mĂžrkt til at tage billeder, men jeg tĂŠnker de vil vĂŠre vĂŠk nĂ„r det bliver lyst igen. Inde fra pubben, som jeg troede var lukket nu, nĂŠrmer nogen sig bag min ryg. âDet er godt,â siger en mand, âjeg sĂ„ det ogsĂ„ godt fĂžrâ. Han spĂžrger om jeg er kunstner ligesom han selv. âDet har allerede en titel,â siger han, âHopes in the binâ.
Newspeak: British art now
Karla Black: Nothing is a must
Eugenie Scrase: Truncated trunk
Newspeak: British art now (Saatchi Gallery)
A dusty whale, a blind hamster, and a pickled library with a Norvegian rat (found dead outside the museum)
“I have dreams of orca whales and owls
but I wake up in fear…”
Lidt flere billeder fra Natural History Museum her.
