“SĂ„dan er det at have en kĂŠreste … 2000 i faste udgifter”

(KB Hallen)

“Gjorde det ikke ondt, da kniven gik igennem?”

(Sundholm)

“Det er sĂ„dan noget, der kan fĂ„ mig helt i svime, det er vattĂŠpper.”

“Synd du ikke var i byen i gĂ„r … Seks stewardesser pĂ„ polterabend”

(Frederiksberg)

[Afrevne ord live pÄ Lab 4/5 kl. 20.]

[Lidt ord om ORD-udstillingen og -debatten pÄ LiteraturHaus i aftes.]

“Det er okay at vĂŠre lidt skuffet”

(Bang & Jensen)

“Til gengĂŠld tror jeg han har smilehullerne fra mig af”

(Vesterbrogade)

Grav deg ned i tide.

(Norsk skisportsrÄd)

“Det bliver sol og skyer”

(Istedgade)

[Har anmeldt Ottar Ormstads telefonkatalogdiktet i den norske avis Klassekampen i dag. Her er ordene pÄ dansk. LÊs ogsÄ Karin Haugens interview.]

Hedda

Rollernes kĂžn er byttet ud, sĂ„ der dannes homoseksuelle par. Men gad vide egentlig hvorfor. Al erotikken i forestillingen foregĂ„r i de vante heteroseksuelle konstellationer, imens homoparrene er platoniske, golde og – ikke mindst i det Ăžjeblik de to mĂŠnd ender i den samme stol og faktisk rĂžrer ved hinanden – farceagtigt lattervĂŠkkende.

HANS BEDSTE VEN ER EN KROKODILLE

En soap

Den fĂžrste gang fĂ„r billedet med de blomstrende frugttrĂŠer foran vinduerne i Nordvest-blokken mig til at udbryde et “smukt”. NĂžjagtig som kvinden pĂ„ rĂŠkken bagved straks efter. “Smukt”. Anden gang er det allerede et udvandet og gennemsigtigt motiv.

Da Charlotte (Trine Dyrholm) og Veronika (David Dencik) begynder at kysse, zoomer kameraet ud, sÄ man kan se Veronikas nederdel. Er det det, halvdelen af salen ler af?

Og som tre timer senere begynder igen.

Lyden af en vandhane, der er holdt op med at dryppe.

ØK-oplĂŠsning nr. 50. Lab’erne havde bagt den nĂžrdede kage.

Husk mit navn

Hvorfor fik jeg dog aldrig set den udstilling?

Ottar Ormstad-dag pÄ Afsnit P.

“Unge mand!” Manden pĂ„ cyklen bag mig rĂ„ber mig an. “Du bliver stoppet af politiet! Du fĂ„r en bĂžde pĂ„ 500 kr. Du har ikke noget katteĂžje. Du kan fĂ„ et for fem kroner lige derhenne. Det fik jeg.” Han bliver ved at tale til mig en god stund, efter at jeg er kĂžrt fra ham.

De havde netop pakket huset ind i plast, lige fÞr vi flyttede ind. Den fÞrste mÄned var der ingen udsigt. Nu til morgen, to en halv mÄned senere, fjernede de ogsÄ stilladset, og vi kunne se, hvordan huset, vi har boet i, ser ud. Det er blevet forÄr. PÄ sÞndag flytter vi igen.

“Jeg ringer fra Amager Centret. Vi er nĂždt til at tage til Ribe i aften. Der er sket noget sygdom i familien.”

Man er kommet i fint selskab. Fernisering fredag 31. marts kl. 16.

Sagde han virkelig “planetekspert”?

“Det er typisk mit liv”

(Martin Larsen: Århus)

Men hvorfor er det, jeg lukker Þjnene, nÄr jeg pudser mine briller?

You’ve got the answers, and you’ve got the facts
But I know the truth

(Jenny Wilson)

“Ku’ du tĂŠnke dig at stĂ„ model?”

(Sdr. Boulevard)

Det er i forrummet til et lokale med pengeautomater. De sidder pÄ gulvet og drikker i det skarpe neonlys. Udenfor er fortovene spejlglatte. Dét er Berlin, siger vi til hinanden.

“You looked better on MySpace”

(t-shirt, sidemanden pÄ netcafeen)

“Letters are in reading overlooked”

Michael Snow

Slog et spejl itu. Signerede kontrakten. Skrev en kort tekst om en blÄ nÞgle.

Troede meget naivt, jeg ville fÄ lidt lÊngere tid her, fÞr nogen fandt mig. Jeg blev straks helt blogeret (smuk gestus ellers, RJJ).

I mellemtiden har Jill Walker fÄet 100.000 for sin research blogging.

Og jeg har pÄ loftet tilfÊldigt fundet min officielle rejsedagbog fra sommerferien i Norge 1978. Sirlige beskrivelser af lutter tomhed, kortspil og slikspisen krydret med indklÊbede pressede planter. Er der noget kedeligere end dagbÞger skrevet for at blive lÊst af andre?

Fin aften pĂ„ Lab i gĂ„r. GlĂŠder mig til Maja Lee Langvads digtsamling, som skulle komme pĂ„ Borgen til maj, hun skriver og lĂŠser sĂ„ cool og syleskarpt. Og Jens Blendstrups stumfilmsfuldskĂŠg gav pludselig mening til hans forrygende tekst om Muhammedtegningerne: “Pas pĂ„!” Men hvad er det for nogle kirkebĂŠnke, de har fĂ„et pĂ„ Lab? ØK sĂžger tekster om depression og sortsyn, netop som forĂ„ret begynder at melde sig. Det er med at fĂ„ dem skrevet, fĂžr det er for sent.

Alle siges at kunne huske den fĂžrste gang. Hvem kan huske den sidste?

“I’ll never go shopping with you again”

(lufthavnstoget)

En hel dags overspringshandlinger, og sÄ i minutterne fÞr jeg mÄ gÄ: den perfekte ro og koncentration.

“Selv om det rommet jeg befinner meg i er helt mĂžrkt, lukker jeg Ăžynene nĂ„r jeg legger meg til Ă„ sove.”

Nathalie Quintane

“Jeg ringer nĂ„r jeg stĂ„r pĂ„ Mozarts Plads.”

“Kriteriet Ă€r inte att kunne sĂ€ga djuppsinnigheter – det gör Ă€ven vansinniga – utan att kunne lyssna.”

Horace Engdahl: Meteorer

“Ordrup? Hvad fanden er Ordrup?”

Jeg beslutter, at dette er en blog.

I gĂ„r aftes var hele familien Forfatter(skolen) forsamlet pĂ„ LiteraturHaus omkring Horace Engdahl og Niels Frank til en oplĂŠsning af og samtale om fragmenter og aforismer. Diskussionen i salen udartede sig, eller som Engdahl udtrykte det: den lĂžb dem af hĂŠnde. Det blev simpelthen publikum for meget, at denne ikke-genre eller anti-genre pludselig skulle have sĂ„ meget opmĂŠrksomhed. De fik ondt af alle de andre “rigtige” genrer. “Hvad med prosaen?” “Hvad med digtet?” Og sĂ„ diskuterede de, om fragmentet var for “aristokratisk” eller “autoritĂŠrt”. Jeg forestiller mig, hvordan det ville have set ud, hvis man var landet fra en anden planet.

“Skal vi nu ogsĂ„ til at have Al Qaeda her? Det orker jeg altsĂ„ ikke!”

Turbo pÄ ordet (Audiatur)

turbo_audiatur1

turbo_audiatur2

turbo_audiatur3

Turbo pĂ„ ordet, v2, Audiatur – festival for ny poesi (2005)

“Skal vi ikke lave noget rigtig lĂŠkkert? Skal vi ikke lave en pastasalat?”

“lite dĂ„lig stĂ€mning friskar upp”

TERVISEKS