Ord (uredigeret version)
Giv et eksempel på et smukt ord?
“Børstekoglefyr” er et ret skønt ord, nærmest en hel lille tegning i sig selv. Børstekoglefyrren er blandt de ældste levende planter og kan blive næsten 5000 år. Jeg så nogle af dem sidste sommer i Californien, og de gjorde et stort indtryk, som jeg nu forsøger at genkalde i navnet. Desuden er det et godt og grundigt sammensat ord – hele tre ord i ét. Og ord er lidt som atomer. Det er først når man sætter dem sammen, der rigtigt begynder at ske noget. Derfor er deres skønhed også meget relativ, ligesom navne ændrer karakter efter hvem der bærer dem.
Giv et eksempel på et grimt ord?
Jeg tror “andengenerationsindvandrer” er et af de grimmeste ord, jeg kan komme i tanke om. Det et magtord opfundet til at pege nogen ud og fratage dem rettigheder. Men ord kan være uhyggeligt effektive. De gror fast i sproget og kommer til at lyde som selvfølgeligheder.
Hvordan har du det med ord, hvad er dit forhold til dem? Kommer de let til dig eller må du slås med dem?
Jeg er meget glad for ord, og kan være meget nørdet med dem. Men de kommer ikke nemt til mig. Det bør de vel strengt taget heller ikke gøre for en der skriver, kunne man indvende. Meget af mit arbejde som forfatter er desuden gået med at tage ord væk.
Har du nogensinde været tom for ord?
Meget ofte. Nogle gange lader jeg simpelt hen være med at skrive og fotograferer i stedet. Andre gange har jeg lånt andres ord og skrevet med dem. Blandt andet i min bog Ofte stillede spørgsmål (2008), hvor jeg hentede dem på nettet. Det kan være meget befriende, at éns materiale ikke er fuldkommen éns eget (hvilket sproget selvfølgelig heller aldrig er).
Hvilke ord arbejder du med for tiden?
Min sidste bog, Selvportræt med dyr, er selvbiografisk og har derfor i nogen tid været meget optaget af ord og udtryk, der tilhører familien og barndommen: “Skrub-af-te” for eksempel. Det er et ord, man ikke kan finde med Google, men som for mig har fungeret som en slags pant på en anden verden. Eller “springbalsamin” – en plante jeg var meget fascineret af som barn. Min far var også meget glad for ord og etymologi, det var et sted vi kunne mødes, og brokker af det sprog, jeg bruger, er på en måde mine forældres, der på lever videre i mig på godt og ondt.
Hvad kan ordet som fotografiet ikke kan?
Måske kan ordet være tilpas præcist/upræcist til, at man på én gang kan se noget fælles og noget individuelt. At forfatterens og læserens indre billeder har mulighed for at glide sammen – for eksempel barndomserindringer – så man kan deles om en beskrivelse eller hændelse, selv om det er forskellige billeder, man hver især har på nethinden. Det er noget, der er svært at opnå med et fotografi.
Er der et ord, du bruger særligt meget for tiden?
“Tåkrummende”, siger min kæreste. Og han har nok ret: der er mange ting, jeg finder tåkrummende. Det er også et godt og sigende (sammensat) ord.
Giv et eksempel på et ord, der ser særligt smukt ud på papiret, altså et ord der ser godt ud?
Igen foretrækker jeg nok ord i samspil på siden. Men det jo også være fascinerende, når et ord står alene og betydningen på et tidspunkt kan gå helt i opløsning og ordet bare blive en ting, “i” for eksempel. I mit hjem hænger et ordmaleri af kunstneren Lise Nørholm, hvor ordet “BELIGGENHED” er gentaget tre gange over hinanden, så man næsten bliver hypnotiseret af det. Dét ord ser rigtig godt ud, og forandrer sig efter hvor det hænger.
Hvilket ord er det mest kantede du har set eller hørt?
“Proaktiv” er nok et af mine hadeord. Det er helt på højde med “plusgod” i Orwell’s 1984. En hver tid har vel den slags orddimser, der skal forsøge at oversælge nogle ting eller begreber.
Hvilket ord er det blideste, du har hørt?
Jeg synes ordet “kæreste” er et meget blidt ord. Ordet “hustru” derimod skurrer, hver gang jeg hører nogen bruge det. Det forstår jeg ikke man har lyst til at kalde nogen. Hvilket minder mig om en dame jeg hørte i et supermarked kalde på sin mand: “Elskede, elskede,” gentog hun højt flere gange. Dér var det konteksten, der gjorde, at noget sødt pludselig blev utrolig kantet.
Hvilket ord vil du forære Politikens læsere, som de kan smage på og tænke over og bruge efter lyst og behov?
“Hvidme” er et besynderligt ord. Det står i den nye Moby Dick-oversættelse i kapitlet om “The Whiteness of the Whale”, som jeg har tygget på de sidste par dage. Det er åbenbart et gammelt dansk ord, som oversætteren har hentet frem af gemmerne, men jeg har endnu ikke vænnet mig til det. Jeg tænker nu stadig, der må være en grund til, at der ikke bare står “hvidhed”.
–
(Mine svar på Malene Ravns spørgsmål til Politiken i dag, hvoraf de fire kom på tryk).
For en kvalificeret kritisk dilettantisme
“Jeg er ikke filosof. Og det gælder i det hele taget for en række af de emneområder, jeg behandler, at der er tale om en ikke-specialists, en dilettants iagttagelser. Jeg er som sagt kun fagmand på et område, nemlig litteraturens.
Imidlertid er det min overbevisning, at den professionelle specialist, der kun holder sig til sit eget lille hjørne af verden, i virkeligheden diskvalificerer sig selv. Også i forhold til sit speciale. Med et banalt eksempel: Megen ny litteratur lader sig overhovedet ikke forstå uden grundig orientering i samtidens billedkunst og musik.
Dette forhold gør sig gældende næsten på alle områder. Faggrænserne skrider netop sammen i den ny horisontalitet, hvor alting ikke mere lader sig opdele i vertikale kasser. Den hidtidige kritiske eksklusivitet må nødvendigvis afløses af større inklusivitet, der inddrager materiale fra hele den vide verden.
At jeg ikke har kunne holde mig til litteraturen, ja måske endda ikke til poesien i min kritik, må altså gerne opfattes som et indlæg for en kvalificeret kritisk dilettantisme. For en mere mobil kritikertype, som er i stand til at sætte over specialismens selvvalgte begrænsninger i tillid til sit eget intellekt og sin egen sensibilitet.”
Hans-Jørgen Nielsen (‘Nielsen’ og den hvide verden, 1968)
Lise Nørholm [website]
Lise Nørholm – billedkunstner
website
lisenoerholm.dk
Skrøbelig og sikker
“Selvportræt med dyr er på én gang en beskrivelse af en forsigtig og forvirret basken rundt i verden, samtidig med at den er suverænt velskrevet, præcist afmålt og taler med stor sikkerhed om sit skrøbelige emne.”
Olga Ravn i Femina 44/2011
Velkommen til internettet
“Det er 2011, de fleste har vel en spam-email, man kan bruge, når man skriver perfide kommentarer på blogs.”
Anmeldelse og interview
“Bogen bliver aldrig tung eller sentimental, og er i sit sprogbrug nærmest afklædt. Det er dog tydeligt, at forfatteren har overvejet og udvalgt sine sætninger med omhu, og der ligger en særlig underfundighed i fortællingerne, der er med til at tilføre “Selvportræt med dyr” en imponerende grad af uimodståelighed. (…) “Selvportræt med dyr” er en emotionel erindrings-samling og en særdeles brugbar bog der, tilsigtet eller ej, rent faktisk er i stand til at føre os alle lidt tættere på en tolkning af vore egne underbelyste barndomsbilleder.”
Homotropolis: Eminente ensomme erindringsglimt (1/12/11)
Lys i Ørestad Nord
Så kom der også lys i vintermørket i Ørestad Nord. Lysværkerne (et orange og et blåt) er af Hans E Madsen. Jeg var så heldig at cykle forbi i installationsøjeblikket.
Hvad mobiltelefonen gemte
To år med min mobils såkaldte kamera.
Jeg kommer cyklende
Jeg kommer cyklende i det samme kryds som jeg plejer, og kører over for grønt, og som altid kommer der en cyklist kørende ind fra højre, selv om der er rødt for ham, og jeg holder kun halvvejs tilbage for ham, fordi det nu en gang er min ret at køre over for grønt, men det får ham ikke til at sætte farten ned som jeg havde forestillet mig det ville, han underviger mig bare med en hårsbredde og uden at se sig tilbage, eller rettere: omhyggeligt uden at få øjenkontakt, også efter at jeg højlydt, men for én gangs skyld stadig smilende, har gjort opmærksom på, at det altså var ham der skulle holde tilbage. Og hele vejen hen ad boulevarden kører vi så, han lige en anelse foran mig, imens jeg, også endnu engang, tænker på, om han mon er flov eller vred eller simpelthen bare fløjtende ligeglad, og hvad der gør mig selv mest bange – risikoen for sammenstødet, “jeg er cyklist og kan te mig som jeg vil”-mentaliteten, eller netop angsten for at kommunikere, hvordan jeg så kan vide, det er en angst.
Lektørudtalelse
Anvendelse/målgruppe/niveau: Værket henvender sig til Christian Yde Frostholms publikum – og til et publikum med interesse for homoseksualitet og skarp erindringskunst.
Beskrivelse: Frostholm, forfatter og billedkunstner, f. 1963, ser i dette værk tilbage på sit liv. Fremstillingen er punktvis. De enkelte tekster er korte, fra blot en enkelt linje til en side eller to. Sproget er klart og renset, men der ligger mange betydninger og meget tyngde bag de egentlig enkle udsagn, fx teksten på side 37, her gengivet i sin helhed: “Jeg hvisker til mine bamser, siger de andre og griner. Jeg frygter at de skal gennemskue det er drengene bag væggen jeg snakker med”. Centralt i bogen står forfatterens biseksualitet/homoseksualitet, som skildres i belysning af flere af hans skiftende forhold. Centralt er også forfatterens familie, mor, søstre, en far som en central figur. Værket er den fragmentariske skildring af et levet liv fra den helt spæde barndom til nutidens positioner, udfordrende, fascinerende og tankevækkende at følge i en helt suveræn prosa.
Sammenligning: Anvendelse fint i forlængelse af forfatterskabet med senest Ofte stillede spørgsmål, 2008 – og måske som paralleller som Hesselholdts Hovedstolen, 1998, Blendstrups Gud taler ud, 2004, og Grymers Fra evigheden til Horsens, 2011.
Samlet konklusion: Det er et meget selvstændigt, kunstnerisk insisterende udspil i erindringsgenren, som Frostholm her leverer.
(Lektørudtalelse om Selvportræt med dyr)
Ad Fontes, Bergen
Onsdag 16/11 kl. 16 læser jeg op på studenterbaren Ad fontes i Bergen. Alle er velkomne.
Lov at gøre noget ved tingene bekymre dig mindre om tingene
Maja Lucas, Peder Frederik Jensen og Birthe Rønn Hornbech, Bogforum fredag 11. 11. 11.
Vind en ebog
Selvportræt med dyr er også udkommet som ebog. De første 20, der melder sig her eller via Facebook eller Twitter gør sig fortjent til et gratis eksemplar.
Update: alle vinderne er fundet.
Turbo på ordet på Hovedbiblioteket
Min animation Turbo på ordet kan opleves eller genopleves 7.-10. november kl. 16-18 på Københavns Hovedbibliotek i forbindelse med de Digitale saloner under Kbh læser.
Mandag 7/11 kl. 16-17 giver jeg desuden en introduktion til filmen og viser eksempler på beslægtede værker, der sætter strøm til litteraturen. Selve digtfilmen vises i loop hver eftermiddag kl. 16-18 og varer 30 minutter.
Turbo på ordet forener Per Højholts digtsamling og hans lydværk Turbo og er det længste af tre spor fra en samlet installation af samme navn, som jeg udførte for Museet for Samtidskunst i 2004 som del af udstillingen PERformer HØJHOLT.
Opvarmning til Bogforum
Jeg deltager, når Gyldendal tyvstarter Bogforum i Skuespilhuset torsdag 10/11 kl. 13-19. Kl. 15.45 taler jeg med Kamilla Löfström om Selvportræt med dyr. Se hele programmet (gratis adgang).
Forfatterskolen på BogForum
Jeg læser op fredag 11/11/11 kl. 16.30 på Bogforum hos Forfatterskolen på stand 20. Se det fulde program.
Piss Off
MIX Copenhagen inviterer i samarbejde med basisgruppen Lange Løg til lokumsudstillingen Piss Off på Vela Gay Club, Viktoriagade 2-4.
Ferniseringen finder sted torsdag d. 20/10 kl. 19-21, hvor der er mulighed for at inspicere værkerne og overvære en tissetekst-oplæsning på lokummerne af Bjørn Rasmussen og Tomas Lagermand Lundme.
Kunstneriske bidrag af: Bjørn Rasmussen, Anne Mie Dreves, Lars Erik Frank, Christian Yde Frostholm, Minna Grooss, Mathias Kryger, Stine Ljungdahl, You Little Teapot, Mette Winckelmann og Maria Wæhrens.
Udstillingen er åben i festivalugen fre-lørdag kl. 20-05, ons-torsdag kl. 20-24.
Sidste nat med træet
Stemningen på Enghave Plads til aften var som den omkring skafottet: Nu skulle det kastanjetræ altså dø. De som råbte højst var fulderikkerne, som i årevis har opholdt sig på pladsen, og som selv er blevet gennet væk af metrobyggeriet. Og folkestemningen var i den grad imod det fåtal af aktivister, der sad og slubrede suppe dér, hvor træfældningsbilen skulle køre ind: “Go AWAY!” skreg en dame i hoved på dem, mens pressefotograferne intenst fotograferede en halvnøgen dame klædt ud som trold, der perfekt inkarnerede folkedybets billede af “aktivisten”. Imens andre argumenterede, at aktivisterne jo bare ødelagde den fest, der skulle være i morgen, og hvor “metroselskabet ville give gratis øl”. Formodentlig for nogle af de penge der har sparet ved ikke at skulle grave uden om træet. “Det ville koste en million at spare det, og i virkeligheden er det råddent og ville være dødt om to år”, fik jeg at vide af en der havde det fra direktøren for metroselskabet. En sølle million? Hvad mon de har brugt på at sprede goodwill om metroen og på at hyre vagter, træfældere osv? Historien om råddenskaben (som også er nået Politikens netsider) tager udgangspunkt i et udsagn om, at træet ikke ville kunne tåle at blive gravet op og flyttet, men altså ikke at det ikke ville kunne tåle at blive stående. Der var også meget snak om flagermusene, der efter sigende har taget bolig i træet, og af hensyn til hvem, man hellere må skynde sig at fælde det, og helst efter tusmørketid. “De tager mere hensyn til flagermusene end til os”, som en kvinde sagde. Men også hun mente i virkeligheden: “nu gider jeg altså ikke vente mere, nu vil jeg se det træ fældet i en fart, så jeg kan komme op i lejligheden”. “Farvel gamle træ”, sagde børnene, da de (og jeg) gik hjem. Heller ikke flagermusene er vist hvad de giver ud for.
Reaktioner, 3
“Hvis man læser Selvportræt med dyr, sådan som den formentlig er tænkt, nemlig lyttende og langsomt, kommer man på én gang til at føle sig mere og mindre ensom end før.”
Erik Skyum-Nielsen om Selvportræt med dyr i Information.
Reaktioner, 2
MetroXpress kalder Selvportræt med dyr “Indbydende og let tilgængelig“.
Reaktioner
Lars Bukdahl citerer og anmelder Selvportræt med dyr i tre omgange og temperamenter, på sin blog her og her og i Weekendavisen.
Susanne Christensen citerer og anbefaler.
Og Tomas Lagermand Lundme mandagsanbefaler.
Gyldendal-forfatterside
Velkommen på min forfatterside hos Gyldendal.
Selvportræt med dyr
Selvportræt med dyr
Gyldendal 2011
208 s. 229 kr. 100 kr.
Omslagstegning: Al Masson, forfatterfoto: Birgitta Lund
Bogdesign: C. Y. Frostholm/Random Gardens
Vind et Selvportræt med dyr
Out & About har udloddet tre eksemplarer af min nye bog.
Mente du: Poesiens Hus
Jeg har et digt med i det nye nummer af Hvedekorn – nr. 3, 2011. Og jeg er i godt selskab. Digtet, der hedder “Mente du: Poesiens Hus”, er skrevet til åbningen af … Poesiens Hus.
Et album til bror nat (2)
Mit tekst om Anne Carsons bog(objekt) NOX kan nu også læses online.
Be here now
City Lights Bookstore, San Francisco (flere billeder)