sat i scrapbog

Anti-skandaler

“Sidste års bedste og rigeste franske bog på dansk”, skriver Lars Bukdahl i Weekendavisen 6/5/17 om Verdens rum – og andre tekster, der nu er indstillet til Årets bedste Bogarbejde. Bogdesign: Line-Gry Hørup (ikke Høyrup).

Man burde lære at leve mere på trapper

pol-25-11-16

“det er en gave, at vi nu også får disse tekster, som er meget flot oversat af den til en vis grad Perec-påvirkede forfatter Christian Yde Frostholm (…) Det siger det hele, at højdepunktet for mig var en genial lille tekst om trapper! Den lyder i sin helhed: ‘Man tænker ikke nok på trapper./Intet var smukkere i gamle dage end trapperne. Intet er grimmere, koldere, mere afvisende og tarveligt i ejendomme i dag./Man burde lære at leve mere på trapper./Men hvordan?”

Mikkel Krause Frantzen anmelder Verdens rum – og andre tekster i Politiken 25/11/16 (kræver log-in – se udklip her)

Med flanøren i Lissabon

“Det er ikke størrelsen, det kommer an på. Man kan vandre underligt upåvirket gennem en kunstudstilling over utallige sale på et stort museum og have glemt, hvad man så, fem minutter efter. Og så kan man sommetider – måske et lillebitte uforudset sted med en udstilling, der er stablet på benene for få midler – få en stor oplevelse med en masse indhold og perspektiver, der sidder i både hoved og krop i flere dage efter.

Sådan havde overtegnede det i al fald, da jeg forleden, en tåget og mørk vintereftermiddag besøgte digteren og billedkunstneren Christian Yde Frostholms lille montreudstilling på Det Kongelige Bibliotek, Pessoas træ“.

“Ikke ulig den franske digter Perec registrerer Frostholm med flanørens associativt fintmærkende blik en hel masse på én gang nøgterne og poetisk sitrende detaljer, som beskueren følger rundt om ottetallet i en samlet hyldest til træet, læsningen, bogen og fantasien.”

Mette Sandbye i Weekendavisen 23/12/15

Læs/se mere >

Det marginales geografi

“Christian Yde Frostholm er også litterær turist i den Montana-prisnominerede Paris – En Brugsanvisning (2013), eller i hvert fald i princippet: faktisk kender han Paris så godt, at det er svært at blive overrasket. Løsningen bliver at fjerne blikket væk fra monumenter og seværdigheder. Med hjælp af benspænd hentet fra den franske forfatter Georges Perecs forfatterskab, begynder Frostholm at opdage stedets undseelige og tilsyneladende ubetydelige attraktioner. Reglerne, han henter fra Perec, fordrer blandt andet, at han skal »læse, hvad der står skrevet på gaden« og »tvinge sig selv til at skrive det, som ikke har nogen interesse, det mest åbenlyse, det simple, det mest kedelige«.

Det bliver til en fragmentarisk guidebog, hvor detaljen blæses op: et sted får forfatteren skældud af en franskmand for at fotografere et klistermærke. »Mais il n’y a rien!«, udbryder den ophidsede pariser, »der er jo ingenting!« Det var en af Perecs mærkesager, at litteraturen skulle få øjnene op for det infraordinære – alt det, der er så almindeligt og så indbygget en del af hverdagen, at det næsten bliver usynligt. Som de mange telefonbokse, Frostholm fotograferer, der nu tjener som boliger for hjemløse. Det infraordinære bliver en nøgle, der åbner stedet på en ny måde og afslører, hvor mange mærkværdige fortællinger, der folder sig ud for øjnene af en. Samtidig bliver det paradoksalt nok sværere at få øje på Paris i bogen, jo mere close-up stedet betragtes: Byen er lige så sær og detaljerig som enhver anden storby på jorden.”

Elisabeth Skou Pedersen: Litteraturen genfinder verdens hemmelige hjørner (Information 16/1/15)

Nomineret til Montanas Litteraturpris

ffmontana0065

Paris en brugsanvisning er nomineret til Montanas Litteraturpris 2014. Og er i godt selskab.

“Christian Yde Frostholm har skrevet en forbilledlig optegnelse og rejsebog om Paris, en tekst – fotografier er en del af den – man kan læse og bruge, dels som en guide til et litterært ophold i Byernes By, men også som indføring i og anbefaling af Georges Perecs forfatterskab, som CYF citerer generøst og også låner metode fra.”
“Man får simpelthen lyst til at læse af bogen, Perec og Brainard i særdeleshed, men litteratur i det hele taget, bogen demonstrerer et litterært blik på verden, at man kan leve med og i litteratur. Og så får man virkelig rejselyst, man vil af sted til Paris, med denne bog i lommen.” (Mads Eslund)

Oplæsningsarrangement hos Montana torsdag 19/11 kl. 19.

Nomineret til Bukdahls Bet 2014

Paris en brugsanvisning er nomineret til Bukdahls Bet – Den smalle litteraturpris 2014.

En turistens ven

“Christian Yde Frostholm har skrevet en bog om Paris, der er lige så super smal, som den er vedkommende og bred – hvis læseren vel at mærke tør engagere sig i den.”

“Bogen er en rejse, en guide, en turistens ven. Den inviterer til et blik på Paris fritaget for de evigt samme historiske monumenter, fortællinger, tårne, stålkonstruktioner og creme-hvide politiske bygninger. Vi oplever det almindelige Paris, og vi oplever franskmændene i al fordom og fascination, men det gør ikke det kedelige kedeligt. Nej, tværtimod.”

“Frostholm giver os i Paris en brugsanvisning en metode til at bruge opmærksomheden; at opleve og fare vild i al hverdagsligheden i Paris’ gader og se den hverdag, vi måske undsiger os selv. Men der ligger også et etisk perspektiv i Frostholms bog, som leveres legende og poetisk, men også melankolsk. Det er i hverdagen, vi bor; det er herind, vi fødes. Her erstattes ting langsomt og ofte usynligt af nye ting, mennesker af andre mennesker, og erfaringer af nye erfaringer.”

Tue Løkkegaard anmelder Paris en brugsanvisning i Atlas Magasin.

Lektørudtalelse

Frostholm, Christian Yde: Paris en brugsanvisning / forfatter: Christian Yde Frostholm. – Forlaget * (asterisk). – Ca. 90 sider. – (The Piccadilly Expedition Company; 2). – DK 99.4 Frostholm, Christian Yde

Anvendelse/målgruppe/niveau
En meget utraditionel og absolut smal rejsebog, der henvender sig til Frostholms publikum, Paris-kendere og frankofile Georges Perec-kendere, man skal ikke forvente en rejseguide i traditionel forstand, men et stemningsskabende billede af steder, besøgt i 1970 [1] og 2013.

Beskrivelse
Den lille bog udkommer som én ud af ialt 6 i rejsebogsserien The Picadilly Expedition Company udgivet af forlaget Asterisk, præsenteret på Sydhavn Station. Frostholms bog relaterer til den fransk-jødiske forfatter, der døde i 1982, bl.a. til hans største værk Livet – en brugsanvisning, og til Perecs store projekt “Stederne”, hvor han registrerede forskellige steder i Paris, her er det en sammenligning mellem Frostholms ophold i Paris i 1970erne [2] og de samme steder set i 2013. Han iagttager folk og lytter, går i gaderne, fotograferer sære ting som et glemt køkkenelement, en række telefonbokse og hjemløses sovesteder. Alt nedfældet i små brudstykker, der tilsammen giver en lidt nedslidt pariserstemning.

Sammenligning
Perec udvalgte 12 parisiske steder, som havde betydet noget for ham og beskrev disse på mange forskellige måder. Frostholm er inspireret af denne metode, dog i meget mindre format. Man bliver selvfølgelig også mindet om Marcel Proust. Amalie Laulund Trudsø har med sin Koordinater beskrevet en række københavnske steder mere personligt udfoldet end denne.

Samlet konklusion
En smal og minimalistisk udgivelse der har bud til litterært interesserede frankofile.

Jette Landberg

[1+2] Perecs beskrivelser stammer fra 1960-70’erne, bogens forfatters Paris-erindringer fra 1990’erne. /CYF

Vi er rejsende i tid og rum

Christian Yde Frostholm er som nævnt også billedkunstner, og hans fotografiske arbejder er kongeniale med den måde, han skriver på. Han har øje for det oversete, det tilfældigt efterladte, der i sig selv kan rumme en historie eller bare etablere forunderlige visuelle korrespondancer. En kædelås på et stakit, der ligner en hånd, der klynger sig fast, en skrift på en mur, og så selvfølgelig de efterladte telefonbokse.”

Paris en brugsanvisning giver lyst til fluks at rejse i sine egne spor og sætte nye i byernes by, og den giver ikke mindst lyst til at læse mere af George Perec (…).”

Mai Misfeldt anmelder Paris en brugsanvisning i Kristeligt Dagblad (kræver abonnement).

De griller i blodbanken

“Christian Yde Frostholms minutiøst henrivende Paris en brugsanvisning, i al koncept-beskedenhed et nyt hovedværk i et forfatterskab, der gennem 00erne og 10erne igen og igen har overrumplet forfinet.”

Lars Bukdahl, Weekendavisen 7/2/14 (klik for at se større)

Dette nærvær i detaljen

“Værket er et suverænt udspil i erindringsgenren, kunstnerisk insisterende, sprogligt på et skyhøjt niveau. Og så med dette nærvær i detaljen, der giver en drejning, en mening, en dybde, en underfundighed”

Torben Wendelboe, Litteratursiden (21/3/13) om Selvportræt med dyr

Forladte ting, der ligger i byen

Politiken 10/1/13 (pdf eller web)

Permanent nostalgi

Reportage om Permanent Poesi i TV-avisen 12/6 1998. Begivenheden var arrangeret af Litteraturen på Scenen med en lysinstallation af Birgitte Katborg Laursen og undertegnede. Via Thomas Bidstrup Jeppesen.

En lænestol faret vild

(Weekendavisen 27/7/12)

Skrøbelig og sikker

Selvportræt med dyr er på én gang en beskrivelse af en forsigtig og forvirret basken rundt i verden, samtidig med at den er suverænt velskrevet, præcist afmålt og taler med stor sikkerhed om sit skrøbelige emne.”

Olga Ravn i Femina 44/2011

Anmeldelse og interview

“Bogen bliver aldrig tung eller sentimental, og er i sit sprogbrug nærmest afklædt. Det er dog tydeligt, at forfatteren har overvejet og udvalgt sine sætninger med omhu, og der ligger en særlig underfundighed i fortællingerne, der er med til at tilføre “Selvportræt med dyr” en imponerende grad af uimodståelighed. (…) “Selvportræt med dyr” er en emotionel erindrings-samling og en særdeles brugbar bog der, tilsigtet eller ej, rent faktisk er i stand til at føre os alle lidt tættere på en tolkning af vore egne underbelyste barndomsbilleder.”

Homotropolis: Eminente ensomme erindringsglimt (1/12/11)

Lektørudtalelse

Anvendelse/målgruppe/niveau: Værket henvender sig til Christian Yde Frostholms publikum – og til et publikum med interesse for homoseksualitet og skarp erindringskunst.

Beskrivelse: Frostholm, forfatter og billedkunstner, f. 1963, ser i dette værk tilbage på sit liv. Fremstillingen er punktvis. De enkelte tekster er korte, fra blot en enkelt linje til en side eller to. Sproget er klart og renset, men der ligger mange betydninger og meget tyngde bag de egentlig enkle udsagn, fx teksten på side 37, her gengivet i sin helhed: “Jeg hvisker til mine bamser, siger de andre og griner. Jeg frygter at de skal gennemskue det er drengene bag væggen jeg snakker med”. Centralt i bogen står forfatterens biseksualitet/homoseksualitet, som skildres i belysning af flere af hans skiftende forhold. Centralt er også forfatterens familie, mor, søstre, en far som en central figur. Værket er den fragmentariske skildring af et levet liv fra den helt spæde barndom til nutidens positioner, udfordrende, fascinerende og tankevækkende at følge i en helt suveræn prosa.

Sammenligning: Anvendelse fint i forlængelse af forfatterskabet med senest Ofte stillede spørgsmål, 2008 – og måske som paralleller som Hesselholdts Hovedstolen, 1998, Blendstrups Gud taler ud, 2004, og Grymers Fra evigheden til Horsens, 2011.

Samlet konklusion: Det er et meget selvstændigt, kunstnerisk insisterende udspil i erindringsgenren, som Frostholm her leverer.

(Lektørudtalelse om Selvportræt med dyr)

Reaktioner, 3

“Hvis man læser Selvportræt med dyr, sådan som den formentlig er tænkt, nemlig lyttende og langsomt, kommer man på én gang til at føle sig mere og mindre ensom end før.”

Erik Skyum-Nielsen om Selvportræt med dyr i Information.

Reaktioner, 2

MetroXpress kalder Selvportræt med dyrIndbydende og let tilgængelig“.

Reaktioner

Lars Bukdahl citerer og anmelder Selvportræt med dyr i tre omgange og temperamenter, på sin blog her og her og i Weekendavisen.

Susanne Christensen citerer og anbefaler.

Og Tomas Lagermand Lundme mandagsanbefaler.

Hvad er spørgsmålet?

Bukdahl om spørgsmålslitteratur.

Efterspil

“En mand steg af toget…

Ud & Se bringer hvert år en serie originale noveller. I år har vi bedt 12 forfattere om at skrive en novelle, der indeholder sætningen ‘en mand steg af toget …’. Hvad der i øvrigt sker, kan du læse om i denne og de kommende måneder.

Årets novelleserie redigeres af professor i nordisk litteratur og medarbejder ved dagbladet Politiken, Thomas Bredsdorff.

Den første novelle af Bent Vinn Nielsen kræver dog en yderligere introduktion. Den er nemlig en kommentar til sidste års novelleserie.

I 2009 havde vi på Ud & Se inviteret 12 forfattere til at skrive om ritualer, heriblandt Christian Yde Frostholm. Hans novelle indeholdt forskellige betragtninger om det at køre i tog, inklusive en linje, der lød ‘man kunne overveje, om det overhovedet er forsvarligt at beholde et tog i rute, når lyset er gået i samtlige vogne’.

Den linje studsede vi over, fordi vi nødigt ville have, at de mennesker, der er ansat i DSB, og for hvem sikkerhedsprocedurer er en del af det daglige arbejde, skulle læse Ud & Se og føle, at vi ikke respekterede deres indsats. Det kan måske virke overfølsomt, men det hensyn ville vi gerne vise DSBs medarbejdere i DSBs magasin.

Christian Yde Frostholm blev derfor spurgt, om han ville omformulere den ene sætning eller slette den. Det ville han ikke. Vi fortalte ham, at vi så desværre ikke ønskede at trykke hans tekst, men at han ville få sit honorar, og at han jo i øvrigt frit kunne afsætte historien andetsteds. Det var ærgerligt, især fordi Ud & Se har tradition for at udbrede ny – ofte smal – litteratur. Men det sker jo, at samarbejder går i hårdknude.

Christian Yde Frostholm valgte at trykke sin novelle selv og dele den ud i en række tog. Samtidig henvendte han sig til diverse medier, og der blev bragt historier i aviser og tv- og radioprogrammer om forløbet, der blev beskrevet som censur fra DSBs side.

Herefter meddelte Bent Vinn Nielsen i en klumme i dagbladet Information, at han ville benytte sin invitation fra Ud & Se til at skrive en tekst om en mand, der steg af toget, fordi han ikke turde køre længere med det. Det er den novelle, vi indleder den ny serie med.

God læselyst!”

(Ud & Se 1/2010, s. 36)

Mørkelægning

“Men nu skal det jo heller ikke være billig hoveren alt sammen, Deres Nielsen har skam tænkt sig at investere sin egen lille person i sagen også. Han har tilfældigvis fået en bestilling på en novelle til næste års udgave af Ud & Se til januarnummeret. Novellen skal indeholde sætningen: »En mand steg af toget,« og det er skam en sjov idé med sådan et krav, kunstnerisk stimulerende og det hele. Ellers står det forfatteren frit for, hvad novellen skal handle om. Jeg vil gerne afsløre allerede nu, at min novelle kommer til at handle om en mand, der stiger af toget, fordi han ikke tør køre videre med det.”

Bent Vinn Nielsen: Mørkelægning, Information (14/11/09)

Selvsving

Ingen romkugler i salgsvognen. DRs Selvsving tager Ud & Se-sagen under kærlig behandling.

“‘Kunst kan tåle ret meget. Den har en autonomi, som hverken kunstneren eller en given virksomhed kan have magt over,’ siger Bent Meier [fra Center for Kunst og Lederskab på CBS] og uddyber.
‘Der er selvfølgelig også talrige eksempler på kunst, som er blevet uinteressant, fordi virksomheder ikke har turdet at give kunstnerne den nødvendige frihed. Kunst i virksomheder skal udfordre virksomheden og dens medarbejdere. Man kan i dette tilfælde diskutere, om DSB har været overfølsom. Men som sagen har udviklet sig, hvor kunstneren selv er gået på gaden, må man sige, at der på mange måder alligevel er kommet et interessant kunststykke ud af det.'”

Information (5/11/09)

“Når det var vigtigt for mig at deltage i uddelingen i går hænger det i høj grad sammen med at jeg slet ikke er i tvivl om at der er forskel. Og virkelig har svært ved at sætte mig ind i den tankegang.
En ting er at DSB er i deres gode, juridiske ret til at afvise et bestillingsarbejde de ikke finder lever op til deres ønsker. Sådan er det bare. Noget andet er at de virkelig alvorligt mener at Frostholms novelle ville udgøre en sikkerhedsrisiko i bladet. (Her vil jeg anbefale at man læser novellen fx via dette link og ser hvad man selv synes). At de virkelig mener det er nødvendigt at kræve en sætning ændret. At de ikke mener det er nødvendigt at lade litteraturen udfolde sig frit. At alting for tiden virker til at kunne trumfes med sikkerhedskortet.”

Maja Elverkilde (3/11/09)

Dagens udklip

Børsen 3/1 2009
Politiken 3/11 2009
Berlingske 3/11 2009

Fotos fra Operationen

Fotos: Mathias Danbolt og RJJ – se mange flere her.

Forsvarligt?

Video: RJJ

Operation Virkelighed, Hverdag og Alvor

Sikke en dag. 1100 noveller fik vi i fællesskab spredt i tognettet på en enkelt time i S-tog og regionaltog under Operation Virkelighed, Hverdag og Alvor. Mange ark blev lagt ind i selve Ud & Se som et lidt for stort ekstra tillæg, imens andre blev overrakt personligt. Og folks reaktioner var utroligt fine. Der var dem, der sagde tak, og der var mange smil. Og hver kupé har sin stemning. Det største for mig personligt var næsten at gå ind i regionaltoget efter at have stået på perronen og delt noveller ud og opdage, hvor mange der sad indenfor og læste dem. I det trygge halvmørke …

Pressedækningen af operationen har været overvældende. Se bl.a. Politiken.dk, JP.dk og Fyens.dk og hør Kulturnyt (podcast, 6 min. inde). Mere følger de næste dage. Her til aften var jeg live i TV Lorry, som fulgte op med et indslag om, at DSB har indført gratis internet i S-toget. Så behøver man ikke længere selv printe sit læsestof på forhånd.

Endnu engang tak for opbakningen og oplevelsen (og tak til Birgitta for foto)!