skrevet

Det er synd

Det er synd for de julehandlende og for julehandlen, og det er synd for varehusene og storcentrene og for gÊsterne til de aflyste julefrokoster og glöggaftenerne, og det er synd for julefrokostfirmaerne, men ogsÄ for de Êldre, og det er synd for de pÄrÞrende og for de unge og for skoleeleverne, og for dem, der gÄr til sport i deres fritid, og for kvindelandsholdet, der ikke ved, om de kan spille, og for elitesvÞmmerne og fodboldbranchen, og ogsÄ ret synd for nordjyderne og minkavlerne og dem, der skal grave minkene op igen, og bÞrnefamilierne og efterskoleeleverne og vÊrtshusejerne og alle de fulde pÄ vÊrtshusene med maskerne ned om hagen, men altsÄ ogsÄ for storkÞbenhavnerne og julemÊndene og de julelÞse og alle dem, der allerede har hÊvet deres feriepenge, men ikke mÄ tage pÄ ferie, skituristerne for eksempel, og for dem, der slet ikke havde feriepenge til gode, ligesom det er synd for dem, der ikke blev advaret i tide, dengang de tog til Ischgl, og dem, der bare trÊnger til noget sol og ikke har rÄd til at betale CO2-afgift, og rejsebureauerne og hotelbranchen og flyselskaberne, der jo arbejder i dÞgndrift pÄ den grÞnne omstilling, og for skisporten, nu det mÄske ikke lÊngere kommer til at sne, og for dem, der har bygget sommerhuse pÄ skrÊnten, der forsvinder, men det er en anden historie, og det er synd for direktÞren for Dansk Varmblod og el-installatÞrerne og de gravide og de barnlÞse og krydstogtrederierne og svineslagterierne og vÊrktÞjsproducenterne og indbrudstyvene og sikkert ogsÄ i en eller anden grad lidt synd for bilisterne, for hvad skal de overhovedet med biler i den her tid, og for pendlerne, og det er ogsÄ synd for statsministeren, der sidder med ansvaret, og for oppositionen, der ikke kan fÄ et ben til jorden, og for bÞrnene, der fÄr for meget opmÊrksomhed, for slet ikke at tale om den helt almindelige dansker og for dem, der havde glÊdet sig, og dem, der bliver gjort til syndebukke, og dem, der bliver holdt som gidsler, og dem, der ikke kan se problemet, og dem som synes, det gÄr for vidt, og som jo virkelig ikke fejler noget, og i Þvrigt ikke tror, det kan vÊre sÄ slemt. Man burde i virkeligheden holde indtil flere minutters stilhed for alle dem, der ikke har bedt om alt det her besvÊr, og som synes, at det har varet lÊnge nok nu og bare vil vÊre lidt i fred sammen med deres nÊrmeste og familien og slet ikke ved, hvordan det skal blive, med julen, som bare vil holde den fuldkommen som de plejer, og kÞbe gaver og brÊnde nogle feriepenge af og fÄ gang i samfundet igen.

(Facebook 2/12/20)

PĂ„ sporet af jorden

PĂ„ sporet af jorden. Essay i Information 4/10/19 (lĂŠs online eller som pdf).

Ephemera Mundi – Konversationsleksikon

EPHEMERA MUNDI – KONVERSATIONSLEKSIKON IFHT LKM’S VÆRKER 
Redaktion: Peter Ole Pedersen, Lasse Krog MĂžller, Gitte Broeng og Mathias Kokholm
Grafisk tilrettelÊggelse: Lasse Krog MÞller. Antipyrine, 2018, 176 sider 180 kr.

Bogen udgives i forbindelse med udstillingen Lasse Krog Mþller: Ephemera Mundi – Den oversete verden i Kunsthal Aarhus (se den, fþr det er for sent!).

Med bidrag fra: JĂžrn Erslev Andersen, Lars Kiel Bertelsen, Anders Bonnesen, Gitte Broeng, Jens Blendstrup, Jan BĂ€cklund, Claus Carstensen, Klaus Marthinus Christensen, Stan Ejsing, Jesper Fabricius, Carl Martin Faurby, C.Y. Frostholm, Kristian Handberg, Stenka Hellfach, Hannah Iversen Hellfach, Petra Iversen Hellfach, Anne KĂžlbĂŠk Iversen, Christopher Sand Iversen, Anders Gaardboe Jensen, Åse Eg JĂžrgensen, Anna Kaae KjĂŠrgaard, Mathias Kokholm, Thomas Hvid Kromann, Tue LĂžkkegaard, Theis VallĂž Madsen, JĂžrgen Michaelsen, Benjamin Asger Krog MĂžller, Lotte MĂžller, Ursula AndkjĂŠr Olsen, Peter Ole Pedersen, Poul Pedersen, Teresa Østergaard Pedersen, Mathias Ruthner, Christian Salling, Asker Bryld StaunĂŠs, Morten SĂžndergaard, Christian Hagen Thomasen, Mikkel Thorup, Jacob Wamberg og Cecilie HĂžgsbro Østergaard.

Kritik 215

kritik_nr_215-ursula_andkjr_olsen_elisabeth_friis-35994198-frntl

Jeg bidrager med teksten ‘BĂžrstekoglefyrretrĂŠerne’ til dette nummer af Kritik (215), i serien ‘herrens mark’ om menneske, natur og samfund.

Som juleaften

At hĂžre fra kriminalteknikerne er lidt som juleaften
At snakke om rom en hel dag er som juleaften
MGP-aften er som juleaften for homoseksuelle
16. maj er som juleaften for jĂŠgerne
FĂžrste april er nĂŠsten ligesom juleaften for mĂŠlkebĂžnderne
Warpigs er lidt som juleaften for Ăžlelskere over hele verden
For karikaturtegnere mÄ grÊsk afstemning vÊre som juleaften
For parasitafdelingen er det nĂŠsten som juleaften og fĂždselsdag
pÄ én og samme dag at fÄ nye affÞringsprÞver ind
Varierende belĂžnninger er som juleaften for dine brugere
Ivrige Iphone-fans i kĂž: Det er som juleaften
Lars Lilholt: Nibe er som juleaften!
EnglegÄrden: NÊsten som juleaften
BogForum er som juleaften
BÞrn & Dyr pÄ Bregentved er som juleaften
Juventus-kamp er som juleaften
Vild med dans er som juleaften
Premieren mod Langeskov I.F. er som juleaften
Nye glutenfri produkter er som juleaften
Et besĂžg i swingerklub er som juleaften
Samarbejde er som juleaften
Et folketingsvalg er som juleaften tre uger i trĂŠk
Det er som juleaften i november
Det er som juleaften gange fire
Som juleaften hver dag i en hel mÄned

Juleaften er oprettet som event pÄ Facebook
Juleaften er en speciel situation
Juleaften er en ny opfindelse
Juleaften er fĂŠllesskabets aften
Juleaften er for alle og den skal deles
Juleaften er det perfekte mix af hĂžjtidelighed og hygge
Juleaften er anekdoter fra livet
Juleaften er traditionernes store dag
Juleaften er som den plejer
Juleaften er altid speciel
Juleaften er dagen, hvor vi giver efter
Juleaften er som et stykke cognacfyldt chokolade
Juleaften er godt for fordĂžjelsen
Juleaften er en melodi, der bĂŠver
Juleaften er synonym med 2 hyppige og meget alvorlige problemer i vores familie
Juleaften er ikke noget problem for mig
Juleaften er en dejlig aften, selv om jeg ikke fejrer jul
Juleaften er den bedste arbejdsdag
Juleaften er ikke noget sĂŠrligt
Juleaften er ingen sĂŠrlig god fĂždselsdag
Juleaften er Ă„rets kedeligste aften for en muslim
Juleaften er ogsÄ tyvenes fest
Juleaften er ikke nogen undtagelse
Juleaften er nĂŠsten det vĂŠrste

Elsker, elsker ikke

Jeg elsker egern, grÞnne kuglepenne, Joni Mitchell, lugten af ristede kastanjer, grÞn te-is, portugisiske cremekager, stillekupeer (og at have lyst til at tale med personen overfor), at vÊre vÊk, skrive i mit hÊfte, ikke-at-vÊre-forelsket, farver som indeholder gult, lysende billeder, trÊernes blade, cyklernes diversitet, gavmildhed, at alfabetisere, vÊre besat af noget jeg ikke helt kan gennemskue, fotografere, have fÄet en idé, gÄ vild med vilje, vÊre omgivet af uforstÄelige sprog, have lÊst over halvvejs, falde i sÞvn til musik, vand og at vÊre i vand.

Jeg elsker ikke fodbold, galanteri, hĂžjtider, pligtfĂŠllesskaber, ’hvordan gĂ„r det’ og ’hvad har du travlt med’, multitasking, perfekte kroppe, telefonsĂŠlgere, tykke bĂžger, fulde folk nĂ„r jeg selv er ĂŠdru, overskrifter som skriger pĂ„ at blive klikket pĂ„, envejssamtaler, dyre ting, kunst som vare, ’hr. og fru Danmark’, sex pĂ„ film, folk der flasher deres lykke, den politiske kynisme, at arbejde for andre, at andre arbejder for mig, at fĂžle mig overvĂ„get, blive sat i bĂ„s, skulle agere mand, skulle elske bĂžrn, ikke at kunne huske navne, indse at sommeren er ovre, vide prĂŠcis hvordan alting skulle have vĂŠret.

Information 12/9/15

Litteraturens svar pÄ Preben ElkjÊr

Fodboldens svar pÄ Colombo
Fodboldens svar pÄ FÊtter HÞjben
Fodboldens svar pÄ Ghandi
Fodboldens svar pÄ Ibsens Nora
Fodboldens svar pÄ Ingolf Gabold
Fodboldens svar pÄ John Lennon
Fodboldens svar pÄ JÞrgen Leth
Fodboldens svar pÄ Justin Bieber
Fodboldens svar pÄ Mike Tyson
Fodboldens svar pÄ Robin Hood
Fodboldens svar pÄ Albanien
Fodboldens svar pÄ Den grimme Êlling
Fodboldens svar pÄ Jehovas Vidner
Fodboldens svar pÄ LuksusfÊlden
Fodboldens svar pÄ Titanic
Fodboldens svar pÄ Weekendavisen

Litteraturens svar pÄ Aretha Franklin
Litteraturens svar pÄ Dovne Robert
Litteraturens svar pÄ Kidd
Litteraturens svar pÄ Paul Simon
Litteraturens svar pÄ Preben ElkjÊr
Litteraturens svar pÄ Den Gamle By
Litteraturens svar pÄ Langtbortistan
Litteraturens svar pÄ Mc Donalds
Litteraturens svar pÄ Mad Men
Litteraturens svar pÄ Roskilde Festival
Litteraturens svar pÄ Se og HÞr
Litteraturens svar pÄ en narrefisse
Litteraturens svar pÄ et fildelingsprogram
Litteraturens svar pÄ et vestimulerende drop
Litteraturens svar pÄ pesto
Litteraturens svar pÄ reality-tv

Udtryksmuligheder

Smilende ansigt med Ă„ben mund og smilende Ăžjne.
Smilende ansigt med Ă„ben mund.
Grinende ansigt.
Smilende ansigt med smilende Ăžjne.
Hvidt smilende ansigt.
Blinkende ansigt.
Smilende ansigt med hjerteformede Ăžjne.
Ansigt der sender et kys.
Kyssende ansigt med lukkede Ăžjne.
Kyssende ansigt.
Kyssende ansigt med smilende Ăžjne.
Ansigt der rĂŠkker tunge og blinker med Ăžjet.
Ansigt der rĂŠkker tunge og har sammenknebne Ăžjne.
Ansigt der rĂŠkker tunge.
RĂždmende ansigt.
Grinende ansigt med smilende Ăžjne.
TĂŠnksomt ansigt.
Lettet ansigt.
UfornĂžjet ansigt.
Skuffet ansigt.
Standhaftigt ansigt.
GrĂŠdende ansigt.
Ansigt med glÊdestÄrer.
Ansigt der grĂŠder hĂžjt.
SĂžvnigt ansigt.
Skuffet men lettet ansigt.
Smilende ansigt med Ă„ben mund og koldsved.
Ansigt med koldsved.
Udmattet ansigt.
TrĂŠt ansigt.
Frygsomt ansigt.
Ansigt der skriger af frygt.
Vredt ansigt.
Ansigt med trutmund.
Triumferende ansigt.
Forvirret ansigt.
Smilende ansigt med Ă„ben mund og sammenknebne Ăžjne.
Ansigt der nyder dejlig mad.
Ansigt med lĂŠgemaske.
Smilende ansigt med solbriller.
Sovende ansigt.
Tummelumsk ansigt.
Forbavset ansigt.
Bekymret ansigt.
Utilfreds ansigt med Ă„ben mund
Forpint ansigt.
Smilende ansigt med horn.
DjĂŠvleunge.
Ansigt med Ă„ben mund.
Ansigt med grimasse.
Neutralt ansigt.
Forvirret ansigt.
Flovt ansigt.
Ansigt uden mund.
Smilende ansigt med glorie.
Ansigt med smĂžrret grin.
UdtrykslĂžst ansigt.

NĂ„r vi taler om litteratur

Aldrig nogensinde er der blevet talt sĂ„ meget om litteratur, som der gĂžres herhjemme lige for tiden. Man gĂžr det i ’MandagslĂŠser’ pĂ„ BT’s hjemmeside, i TV 2 Kultur ’Litteratur unplugged’, i ’Mellem linjerne’ pĂ„ TV3 Art og i ’Frisprog’ pĂ„ Canal 9. Og man gĂžr det i de to gode podcasts ’Litteratur FM’ og ’Bogmagasinet’. Eller gjorde, burde jeg rettere skrive om sidstnĂŠvnte. For DR har netop besluttet, at man vil stoppe ’Bogmagasinet’ og i stedet overfĂžre en del af de ting, man tidligere har lavet i podcasten, til P3-programmet ’Lix’.

Dermed skal ’Litteratur FM’ pĂ„ Radio24syv fĂžre litteraturpodcastfanen videre i konkurrence med de andre ovennĂŠvnte (tv)-programmer. Men det gĂ„r nu nok, sĂ„ lĂŠnge den vidende og evigt engagerede litteraturjournalist SĂžren LĂŠstrup er vĂŠrt. Hver mandag sidder han og et panel pĂ„ tre mand, der udskiftes fra uge til uge, klar til at tale litteratur. Det gĂžres klogt og underholdende i ’Litteratur FM’, hvor man i Ă„r allerede har talt om emner som Ă„rets bedste novellist, danske Anders Ordblindegaards problemer med at fĂ„ oplĂŠsninger, det norske teeenagefĂŠnomen Martin Odegaard og ghostwriting i Kina.

’Litteratur FM’ er – og har lĂŠnge vĂŠret – blandt de mest populĂŠre og mest downloadede programmer pĂ„ Radio24syv. Det forstĂ„r man godt. LĂŠstrups og de indbudte gĂŠsters entusiasme smitter nemlig ud gennem ĂŠteren. Der bliver bĂ„de grinet og nĂžrdet meget, og samtidig diskuteres der indĂŠdt, uden at det bliver ekskluderende.

Hvert program bliver indledt med, at gĂŠsterne giver ’ugens bogmĂŠrke’ og ’ugens sĂŠtning’ til udvalgte, aktuelle navne i bogverdenen. En genial mĂ„de at komme i gang pĂ„. Siden fĂžres man afslappet, men nĂžgternt, gennem de to timers ugentlige taleradio, som er en gave til lyttende litteraturnĂžrder. Der tales om falske sonetter. Om romanforfatteren Mara Lees rolle som en art sweeper pĂ„ den svenske litteraturscene. Om polyvante forfattere.

Og hvis én i panelet siger Modiano, sÄ ved vi alle sammen godt, at det er den hovedsÊtningsstÊrke franske prosaist Patrick Modiano fra Boulogne-Billancourt Paris, der tales om.

Ingen syntaktiske spidsfindigheder er for store eller for smÄ for programmet at gÄ i kÞdet pÄ, og under sidste Ärs litteraturtriennale i Brasilien gik SÞren LÊstrup og panelet kort og godt samtlige skoler inden for verdenslitteraturen igennem og gav en dybdegÄende analyse af hvert Ärtis styrker og svagheder, uden at det blev kedeligt. Imponerende.

’Litteratur FM’ sĂŠtter en tyk streg under, at litteraturjournalistik ikke behĂžver at vĂŠre bedaget mikrofonholderi. Og hvad vigtigere er: Man fĂ„r lyst til selv at diskutere med, nĂ„r man hĂžrer de kloge herrer Ăžse ud af deres viden om den smukke kunstart.

BJØRN UGLE, Politiken

Niende rÄb fÞr han dÞde

Hej,

Jeg taler engelsk og fransk.
HjÊlp til at overfÞre min sene arv pÄ din bankkonto.
Mit navn er Miss Celine Karman
er den eneste datter af min sene forĂŠldre
fremtrĂŠdende forretningsmand far (chokolade shop)
som arbejder i hovedstaden Elfenbenskysten
det er trist at sige, dĂžde
under mystiske omstĂŠndigheder i Frankrig

i lĂžbet af en tur oversĂžiske virksomheder.
Selv om hans pludselige dĂžd var knyttet
eller mistanke om
at han spurgte sin onkel
rejste med ham pÄ det tidspunkt
men Gud kender sandheden.

Min mor dĂžde
da jeg var kun 11 Ă„r gammel
og min far tog mig sÄ speciel.
Niende rÄb fÞr han dÞde
sagde hans sekretĂŠr
der var med ham pÄ hospitalet
og gjorde 5500 tusind dollars
(5500 tusind dollars)
i banken
og gÄ til en rigtig by.

Han sagde ogsÄ
at hans sekretĂŠr
hvilket betyder
at udenlandske investeringsforeninger
til hans alt for tidlige dĂžd
han kun mĂždte sin datter
brugte han mit navn som fonden
familien Zaidi
og hans sekretĂŠr fortalte mig
at hvis jeg var klar til at gÄ i banken
og forlangte penge.

Hvis du gĂžr det
sÄ prÞv at vÊlge en partner fra udlandet
hvis jeg havde penge og
bruge det til at investere i denne sektor.

menu
(2) Transportsektoren
(3) Fem-stjernet hotel
(4) Property Management.

Nu vil jeg hjĂŠlpe
denne fond investerer i din konto i landet
sÄvel som ny kunde penge
og dets sted jeg nĂŠvnte ovenfor tilbud.

Jeg var en lille pige
og sÄ ved jeg ikke noget om jobbet
endnu et bevis pÄ den high school
og virkelig vidste ikke
hvad de skal gĂžre.
Nu vil jeg en konto i udlandet
hvor de flyttede
fordi jeg rejser meget
kan du bitiposljedica
politiske krise i Elfenbenskysten.
Den sĂžrgelige dĂžd min far i mit liv.

Nu kan jeg ikke vise mig dette spÞrgsmÄl:
(1) At hjĂŠlpe mig, helt ĂŠrligt, fordi jeg har den sorte race.
(2) kan vÊre meget pÄlidelige.
(3) Andel af samlede tilgĂŠngelige er godt for dig.
NÄr pengene er pÄ kontoen.

Ring, og sÄ hurtigt som muligt
og jeg vil ringe og faxnummer
hvis du er villig til at bevise eksistensen
af fonden i overensstemmelse
med de nĂždvendige dokumenter
kan du se min analyse af vĂŠrdien af banken
tilbyder ogsÄ nem tilslutning.

Jeg taler engelsk og fransk.

Tak
My Opinion
Miss Celine Karman

Laminat – en bibliotekshistorie

lamn_web_inv_e

Lasse Krog MĂžller
Laminat – en bibliotekshistorie

Åby Bibliotek
7. november-13. december 2014

Gemt og glemt biblioteksinventar fĂ„r nyt liv, nĂ„r Åby Bibliotek prĂŠsenterer Lasse Krog MĂžllers udstilling Laminat – en bibliotekshistorie i kĂŠlderen under Åby Bibliotek.

I forlĂŠngelse af udstillingen udkommer bogen Laminat med nyskrevne tekster af forfatterne Gitte Broeng, Rasmus Graff, Christian Yde Frostholm, Morten SĂžndergaard, Mathias Kokholm og bibliotekar Dorthe Larsen.

Fernisering fredag d. 7. november kl. 16-19. Fra kl. 17 prĂŠsentation ved kunstner Lasse Krog MĂžller, redaktĂžr Mathias Kokholm og bibliotekar Dorthe Larsen samt oplĂŠsning med forfatterne Gitte Broeng, Rasmus Graff og Christian Yde Frostholm.

LĂŠs mere her

13. oktober

“Jeg gider ikke jeres pis,” siger kvinden til cyklerne.

3. oktober

“De ved ogsĂ„ godt hvem jeg er. Jeg er ligesom referencepunktet alle bruger.”

25. august

“Hvorlénge tolkede du?”

“Jeg prþvede at vére lidt overskudsagtig. Men du har nok ret, det er bedst vi tager lidt afstand.”

“Alting lugter af ost.”

Hvem er Gitte?

Gitte er et af de nye skud pÄ stammen.
Gitte er helt ny i afdelingen.
Gitte er slank, bruger make-up og har frisÞrsat hÄr.
Gitte er uddannet stylist.
Gitte er fÞdt i Aalborg af vietnamesiske forÊldre, der kom til Danmark som bÄdflygtninge.
Gitte er nabo til to store vindmĂžller.
Gitte er uddannet i Justitsministeriets Departement.
Gitte er pĂŠdagog med et sĂŠrligt talent.
Gitte er ejer og stifter af Pilates Cph.
Gitte er barn/hund hundefĂžrer.
Gitte er uddannet som violinlĂŠrer.
Gitte er bÞrnebibliotekar og vil gerne fÄ bÞrn til at elske at lÊse.
Gitte er rigtig dygtig til at vĂŠre skoleinspektĂžr.
Gitte er medlem af Dansk Selskab for Ophavsret.
Gitte er aktiv i SlĂŠgtshistorisk Forening for StorkĂžbenhavn.
Gitte er medlem af bestyrelsen i Mindfulnessforeningen.
Gitte er uddannet cand.psych. fra KĂžbenhavns Universitet i 1970.
Gitte er certificeret stresscoach og certificeret coach.
Gitte er flittig deltager pÄ fÞdevaremarkeder.
Gitte er en kompetent HundeadfĂŠrdsterapeut.
Gitte er en erfaren og resultatskabende Projektleder og Change Manager i bÄde dansk og international kontekst.
Gitte er bogholder hos Kromann, hvor hun fÄr budgetter og Þkonomi til at gÄ op i en hÞjere enhed.
Gitte er specialiseret i planlĂŠgning og design af undervisnings- og forskningsbyggeri i alle projektfaser.
Gitte er derudover forfatter til bþgerne ”Vejen til nye udfordringer”, ”Vejen til dit nye job”, ”Den professionelle skilsmisse” m.fl.
Gitte er en knalddygtig tekstforfatter, researcher og sparringspartner og har ligeledes en skarp forretningsforstÄelse.
Gitte er “born creative”.
Gitte er behagelig, rolig og altid lyttende.
Gitte er nĂŠrvĂŠrende, ĂŠrlig og har en smittende energi.
Gitte er seriĂžs, ambitiĂžs – og hun brĂŠnder igennem.
Gitte er virkelig god til at fange essensen i det vi snakker om.
Gitte er en efterspurgt underviser og har i mange Är holdt ikon- og malekurser pÄ bl.a. hÞjskoler.
Gitte er en dynamisk foredragshumorist.
Gitte er tilbage pÄ GoMorgen TV.
Gitte er rigtig glad for, at hun landede pÄ lige prÊcis filmvidenskab og retorik.
Gitte er helt rundt pÄ gulvet af begejstring.
Gitte er fascineret af kvindekroppen.
Gitte er gÄet hole in one-amok.
Gitte er fuldtidsansat.
Gitte er leder for vores GrĂžnlandsmission.
Gitte er vores kommunikationsekspert.
Gitte er sagsbehandler i vores afdeling for fast ejendom.
Gitte er ansvarlig for bestilling af depotvarer til afsnittet.
Gitte har i den forbindelse vĂŠret en uvurderlig sparringspartner og ressource.
Gitte er det mest inspirende og livgivende menneske vi nogensinde har mĂždt.
Gitte er faglĂŠrt landmand, men ville hellere arbejde med hobbydyr.
Gitte er uddannet pÄ Hospitalet for Mindre Husdyr.
At vĂŠre hest hos Gitte er et fĂžrsteklasses hesteliv.
Gitte er drevet af udfordringer og det er ogsÄ grunden til hun blev triatlet.
Gitte er fantastisk kompetent og det var helt vidunderligt at opleve hendes clairvoyante evner.
Gitte er ikke bange for at give sine anvisninger til “hvad, der virker” i hverdagen, nĂ„r det hele til tider synes som kaos.
Gitte er klar til at gþre sit til, at ”udslagene” i dit liv bliver positive.
Gitte er rygestopinstruktĂžr.
Gitte er billedet pÄ, hvad hun selv prÊdiker.
Gitte er flere gange om Ă„ret i Afrika, hvor hun og familien uden om alle organisationer har “adopteret” 7 bĂžrn i Gambia.
Gitte er en af de fĂ„ piger som kan ”tage fat” for resultatets skyld og med et mĂ„l om at gĂžre en varig forskel.
Resultatet af samarbejdet med Gitte er tydeligt.
Gitte er simpelthen den bedste frisĂžr!
Det er altid lykkedes for Gitte.
Gitte er en stjerne.
Gitte er en ildsjĂŠl.
Gitte er en fantastisk person.
Gitte er en nĂždvendighed.
Gitte er en godte.
Gitte er en af gutterne.
Gitte er pissefed.
Den tredje bog i trilogien om Gitte er udkommet pÄ svensk, Gittan och Àlgbrorsorna, men er ikke i skrivende stund oversat til dansk og omtales derfor ikke her.
Gitte er tilbage i omrÄdet.
Gitte er kommet ovenpÄ igen.
Gitte er i alt blevet 1 meter og 21 centimeter smallere.
Gitte er her stadig, fordi hun er en meget alsidig begavelse.
Gitte er som hun altid har vĂŠret.
Gitte er en empatisk kvinde med en oprigtig interesse i at hjĂŠlpe andre.
Gitte lĂžber ind i det, hun tror, er sit livs kĂŠrlighed.
Gitte er ikke bange.
Gitte er flyttet ind hos os, og det er rigtig dejligt.
Gitte er vĂŠk i uge 40.
Gitte er tydeligvis ikke i stand til at drage passende omsorg for sin yngel.
Gitte er lykkeligt skilt fra farmand.
Gitte ryger snart ud af systemet.
Gitte er skod. Jeg mener det!!!!!

Just wait

Every photo you take.
Now on all your devices.
Now Messages lets you connect with
friends and family
like never before.

Tap to add your voice to any conversation.
Send a video of what you’re seeing
the moment you’re seeing it.
And easily share your location
so they know right where you are.

Our smartest keyboard ever
makes typing easier by suggesting
contextually appropriate words
to complete your sentences.
It even recognizes
to whom you’re typing
and whether you’re in Mail or Messages.
Because your tone in an email
may be different from
your tone in a message.

Sharing with your family comes naturally.
Now it comes to all your content.

The good news:
You can work on any file, anywhere.
The bad news:
You can work on any file, anywhere.

An entirely new way to use
your health and tness information.
Now your activity tracker, heart rate monitor,
and other health and fitness apps can
talk to each other.
And all the information is accessible.

Now you can start an email on one device
and seamlessly continue on another.

Sometimes you’re looking for a contact or an app.
Sometimes you’re looking for answers.
Spotlight is even smart enough to recognize
context and location
to offer you the most relevant information.

Just wait until you see
what app developers do next.

Jeg formoder jeg

Hyggeligt mĂžde,
jeg vil vĂŠre din veninde.
Venskab kan ikke ses eller selv blive rĂžrt,
det mĂŠrkes i hjertet.
En god ven er ligesom tĂžj,
uden at du fĂžler dig nĂžgen!
Jeg formoder jeg.
Jeg Maria,
jeg vil fortĂŠlle dig mere om mig,
min familie og alle,
mÄske nÞdvendigt i dette forhold, nÄr du
svar
bemĂŠrk jeg har noget meget vigtigt at sige
OK.
Din dyrt, Maria.

Benyt dig af denne guldmine

Hej,

Jeg er glad for at kunne give dig
hemmeligheden bag at blive rig.

Med dette revolutionerende
system kan du tjene mere
end €10.000 i stedet for din
magre lĂžn.

– Du behĂžver ikke at vĂŠre en internet-ekspert
– Du behĂžver ikke have erfaring.
– Du behĂžver ikke at sĂŠlge noget.
– Du behĂžver ikke oprette en hjemmeside.
– Ingen faste arbejdstimer. Nul stress.

Benyt dig af denne
guldmine, for i morgen
vil det vĂŠre for sent!

Elskede Urba Dila

Min kĂŠre ven,
hilsner,
jeg er Mr. Urba Dila.
En samlever til afdĂžde frĂžken Msi Urba Dila
jeg er 51 Ă„r gammel
jeg er nu en ny konverter
lider af lĂŠnge krĂŠft af kaminer.
Fra alle tegn min tilstand er meget vĂŠrre
og det er helt klart
at jeg ikke vil leve mere end
seks mÄneder efter mine lÊger.
Dette skyldes, at krĂŠftfase
har fÄet et meget dÄrligt tidspunkt
Min afdĂžde kone blev drĂŠbt nogle Ă„r siden
under den amerikanske
luftangreb angreb i Irak
og i lĂžbet af vores ĂŠgteskab kunne vi ingen barn.
Min kone og jeg var meget velhavende
og efter hendes dĂžd
jeg arvede alle business og rigdom.
LĂŠgen har anbefalet mig
at jeg ikke kan leve
i mere end seks mÄneder
sÄ jeg har nu besluttet at opdele en del af denne rigdom
at bidrage til udvikling af kirker i Afrika, Amerika, Asien og Europa.
Jeg er villig til at donere et belÞb pÄ
20 millioner fem hundrede tusinde U. S dollars
for de mindre privilegerede.
Jeg Ăžnsker, at du skal bemĂŠrke,
at denne fond er liggende i en bank
og min instruktion,
min advokat,
er pÄ Republique du Benin,
bliver filen i et program for frigivelse
af penge i dit navn.
For din interesse i at gĂžre denne
korporlig arbejde af nÄde
du distribuerer de penge
du fÄr 15% af pengene endelig
og jeg hÄber oprigtigt
at disse penge
nÄr udgivelsen
vil blive anvendt til dette formÄl.
Elskede
Mr. Urba Dila.

Hej min kĂŠreste ven

Min fornĂžjelse at mĂžde dig
og hvordan laver du i dag?
Mit navn er Rachel Kashala
single ung pige.
Jeg er ĂŠrlig, omsorgsfuld, hĂžflig, ydmyg, kĂŠrlig, rolig
og sĂžger efter en moden person
med god sans for humor og kĂŠrlighed
snarere ser det som en mÄde sjovt
jeg sÄ din profil pÄ webstedet
mens du browser
og besluttede at kontakte dig.
Jeg vil gerne have os til at vĂŠre venner.
Venligst kontakt mig med ovenstÄende email adresse
vil jeg detaljer mere om mig selv til dig
pÄ min nÊste svar til dig ogsÄ
hÄber at hÞre fra dig snarest.
Tak og har en dejlig dag.

Med venlig hilsen
Rachel

“Du kan ogsĂ„ foretage en sĂ„kaldt nulrejse”

– PĂŠnt goddag.
– Tak.

“Bevis, at du ikke er en robot.”

“Mine foretrukne er vĂŠk”

– Tak for samarbejdet.
– Det var sĂ„ lidt.

Dagens ord

kĂžd-oase

“Man kan jo ikke bo i penge. DesvĂŠrre.”

“Jeg ved ikke om nogen af dem stĂ„r her i kĂžen, sĂ„ jeg vil undlade at nĂŠvne navne.”

Dagens ord

livsbegivenhed

Ord (uredigeret version)

Giv et eksempel pÄ et smukt ord?

“BĂžrstekoglefyr” er et ret skĂžnt ord, nĂŠrmest en hel lille tegning i sig selv. BĂžrstekoglefyrren er blandt de ĂŠldste levende planter og kan blive nĂŠsten 5000 Ă„r. Jeg sĂ„ nogle af dem sidste sommer i Californien, og de gjorde et stort indtryk, som jeg nu forsĂžger at genkalde i navnet. Desuden er det et godt og grundigt sammensat ord – hele tre ord i Ă©t. Og ord er lidt som atomer. Det er fĂžrst nĂ„r man sĂŠtter dem sammen, der rigtigt begynder at ske noget. Derfor er deres skĂžnhed ogsĂ„ meget relativ, ligesom navne ĂŠndrer karakter efter hvem der bĂŠrer dem.

Giv et eksempel pÄ et grimt ord?

Jeg tror “andengenerationsindvandrer” er et af de grimmeste ord, jeg kan komme i tanke om. Det et magtord opfundet til at pege nogen ud og fratage dem rettigheder. Men ord kan vére uhyggeligt effektive. De gror fast i sproget og kommer til at lyde som selvfþlgeligheder.

Hvordan har du det med ord, hvad er dit forhold til dem? Kommer de let til dig eller mÄ du slÄs med dem?

Jeg er meget glad for ord, og kan vÊre meget nÞrdet med dem. Men de kommer ikke nemt til mig. Det bÞr de vel strengt taget heller ikke gÞre for en der skriver, kunne man indvende. Meget af mit arbejde som forfatter er desuden gÄet med at tage ord vÊk.

Har du nogensinde vĂŠret tom for ord?

Meget ofte. Nogle gange lader jeg simpelt hen vÊre med at skrive og fotograferer i stedet. Andre gange har jeg lÄnt andres ord og skrevet med dem. Blandt andet i min bog Ofte stillede spÞrgsmÄl (2008), hvor jeg hentede dem pÄ nettet. Det kan vÊre meget befriende, at éns materiale ikke er fuldkommen éns eget (hvilket sproget selvfÞlgelig heller aldrig er).

Hvilke ord arbejder du med for tiden?

Min sidste bog, SelvportrĂŠt med dyr, er selvbiografisk og har derfor i nogen tid vĂŠret meget optaget af ord og udtryk, der tilhĂžrer familien og barndommen: “Skrub-af-te” for eksempel. Det er et ord, man ikke kan finde med Google, men som for mig har fungeret som en slags pant pĂ„ en anden verden. Eller “springbalsamin” – en plante jeg var meget fascineret af som barn. Min far var ogsĂ„ meget glad for ord og etymologi, det var et sted vi kunne mĂždes, og brokker af det sprog, jeg bruger, er pĂ„ en mĂ„de mine forĂŠldres, der pĂ„ lever videre i mig pĂ„ godt og ondt.

Hvad kan ordet som fotografiet ikke kan?

MĂ„ske kan ordet vĂŠre tilpas prĂŠcist/uprĂŠcist til, at man pĂ„ Ă©n gang kan se noget fĂŠlles og noget individuelt. At forfatterens og lĂŠserens indre billeder har mulighed for at glide sammen – for eksempel barndomserindringer – sĂ„ man kan deles om en beskrivelse eller hĂŠndelse, selv om det er forskellige billeder, man hver isĂŠr har pĂ„ nethinden. Det er noget, der er svĂŠrt at opnĂ„ med et fotografi.

Er der et ord, du bruger sĂŠrligt meget for tiden?

“TĂ„krummende”, siger min kĂŠreste. Og han har nok ret: der er mange ting, jeg finder tĂ„krummende. Det er ogsĂ„ et godt og sigende (sammensat) ord.

Giv et eksempel pÄ et ord, der ser sÊrligt smukt ud pÄ papiret, altsÄ et ord der ser godt ud?

Igen foretrĂŠkker jeg nok ord i samspil pĂ„ siden. Men det jo ogsĂ„ vĂŠre fascinerende, nĂ„r et ord stĂ„r alene og betydningen pĂ„ et tidspunkt kan gĂ„ helt i oplĂžsning og ordet bare blive en ting, “i” for eksempel. I mit hjem hĂŠnger et ordmaleri af kunstneren Lise NĂžrholm, hvor ordet “BELIGGENHED” er gentaget tre gange over hinanden, sĂ„ man nĂŠsten bliver hypnotiseret af det. DĂ©t ord ser rigtig godt ud, og forandrer sig efter hvor det hĂŠnger.

Hvilket ord er det mest kantede du har set eller hĂžrt?

“Proaktiv” er nok et af mine hadeord. Det er helt pĂ„ hĂžjde med “plusgod” i Orwell’s 1984. En hver tid har vel den slags orddimser, der skal forsĂžge at oversĂŠlge nogle ting eller begreber.

Hvilket ord er det blideste, du har hĂžrt?

Jeg synes ordet “kĂŠreste” er et meget blidt ord. Ordet “hustru” derimod skurrer, hver gang jeg hĂžrer nogen bruge det. Det forstĂ„r jeg ikke man har lyst til at kalde nogen. Hvilket minder mig om en dame jeg hĂžrte i et supermarked kalde pĂ„ sin mand: “Elskede, elskede,” gentog hun hĂžjt flere gange. DĂ©r var det konteksten, der gjorde, at noget sĂždt pludselig blev utrolig kantet.

Hvilket ord vil du forÊre Politikens lÊsere, som de kan smage pÄ og tÊnke over og bruge efter lyst og behov?

“Hvidme” er et besynderligt ord. Det stĂ„r i den nye Moby Dick-oversĂŠttelse i kapitlet om “The Whiteness of the Whale”, som jeg har tygget pĂ„ de sidste par dage. Det er Ă„benbart et gammelt dansk ord, som oversĂŠtteren har hentet frem af gemmerne, men jeg har endnu ikke vĂŠnnet mig til det. Jeg tĂŠnker nu stadig, der mĂ„ vĂŠre en grund til, at der ikke bare stĂ„r “hvidhed”.

(Mine svar pÄ Malene Ravns spÞrgsmÄl til Politiken i dag, hvoraf de fire kom pÄ tryk).

Velkommen til internettet

“Det er 2011, de fleste har vel en spam-email, man kan bruge, nĂ„r man skriver perfide kommentarer pĂ„ blogs.”

(Promenaden)

Jeg kommer cyklende

Jeg kommer cyklende i det samme kryds som jeg plejer, og kĂžrer over for grĂžnt, og som altid kommer der en cyklist kĂžrende ind fra hĂžjre, selv om der er rĂždt for ham, og jeg holder kun halvvejs tilbage for ham, fordi det nu en gang er min ret at kĂžre over for grĂžnt, men det fĂ„r ham ikke til at sĂŠtte farten ned som jeg havde forestillet mig det ville, han underviger mig bare med en hĂ„rsbredde og uden at se sig tilbage, eller rettere: omhyggeligt uden at fĂ„ Ăžjenkontakt, ogsĂ„ efter at jeg hĂžjlydt, men for Ă©n gangs skyld stadig smilende, har gjort opmĂŠrksom pĂ„, at det altsĂ„ var ham der skulle holde tilbage. Og hele vejen hen ad boulevarden kĂžrer vi sĂ„, han lige en anelse foran mig, imens jeg, ogsĂ„ endnu engang, tĂŠnker pĂ„, om han mon er flov eller vred eller simpelthen bare flĂžjtende ligeglad, og hvad der gĂžr mig selv mest bange – risikoen for sammenstĂždet, “jeg er cyklist og kan te mig som jeg vil”-mentaliteten, eller netop angsten for at kommunikere, hvordan jeg sĂ„ kan vide, det er en angst.

Sidste nat med trĂŠet

Stemningen pĂ„ Enghave Plads til aften var som den omkring skafottet: Nu skulle det kastanjetrĂŠ altsĂ„ dĂž. De som rĂ„bte hĂžjst var fulderikkerne, som i Ă„revis har opholdt sig pĂ„ pladsen, og som selv er blevet gennet vĂŠk af metrobyggeriet. Og folkestemningen var i den grad imod det fĂ„tal af aktivister, der sad og slubrede suppe dĂ©r, hvor trĂŠfĂŠldningsbilen skulle kĂžre ind: “Go AWAY!” skreg en dame i hoved pĂ„ dem, mens pressefotograferne intenst fotograferede en halvnĂžgen dame klĂŠdt ud som trold, der perfekt inkarnerede folkedybets billede af “aktivisten”. Imens andre argumenterede, at aktivisterne jo bare Ăždelagde den fest, der skulle vĂŠre i morgen, og hvor “metroselskabet ville give gratis Ăžl”. Formodentlig for nogle af de penge der har sparet ved ikke at skulle grave uden om trĂŠet. “Det ville koste en million at spare det, og i virkeligheden er det rĂ„ddent og ville vĂŠre dĂždt om to Ă„r”, fik jeg at vide af en der havde det fra direktĂžren for metroselskabet. En sĂžlle million? Hvad mon de har brugt pĂ„ at sprede goodwill om metroen og pĂ„ at hyre vagter, trĂŠfĂŠldere osv? Historien om rĂ„ddenskaben (som ogsĂ„ er nĂ„et Politikens netsider) tager udgangspunkt i et udsagn om, at trĂŠet ikke ville kunne tĂ„le at blive gravet op og flyttet, men altsĂ„ ikke at det ikke ville kunne tĂ„le at blive stĂ„ende. Der var ogsĂ„ meget snak om flagermusene, der efter sigende har taget bolig i trĂŠet, og af hensyn til hvem, man hellere mĂ„ skynde sig at fĂŠlde det, og helst efter tusmĂžrketid. “De tager mere hensyn til flagermusene end til os”, som en kvinde sagde. Men ogsĂ„ hun mente i virkeligheden: “nu gider jeg altsĂ„ ikke vente mere, nu vil jeg se det trĂŠ fĂŠldet i en fart, sĂ„ jeg kan komme op i lejligheden”. “Farvel gamle trĂŠ”, sagde bĂžrnene, da de (og jeg) gik hjem. Heller ikke flagermusene er vist hvad de giver ud for.

Dagens ord

familiedyr

Dagens ord

lighedsmageri

BĂžssegangster

Dagens ord

restlevetid

Welcome to New York

BrandmĂŠndene er joviale. “Welcome to New York” siger de, da de kommer ind i lobbyen hvor vi sidder klokken to om morgenen og stirrer pĂ„ det blinkende FIRE-skilt i skabet.

“At least the tree didn’t catch fire”, siger en af dem og peger pĂ„ juletrĂŠet, da de fem minutter efter kommer tilbage fra kĂŠlderen, hvor rĂžgen kom fra.

“We got a new room, because the heating wasn’t working, but the key card is not working,” siger vi til receptionisten, da de andre gĂŠster er gĂ„et.
“Oh, so it was because of you guys that we had a fire. I have to talk to the owners of this hotel tomorrow. To make the boiler working in the basement, they put a pile of wood beside it.”

Dagens ord

Gratis-Danmark

Dagens ord

informationsterror

Jul pÄ Enghave Plads

PÄ sÞndag tÊndes juletrÊet pÄ RÄdhuspladsen. Imens er lysene pÄ kastanjen pÄ Enghave Plads forlÊngst gÄet ud bag afspÊrringerne, og snart slukker metrobyggeriet helt for trÊet, som skal hugges op og blive til kunst. For nogle mÄneder siden faldt dets sidste kastanjer ned i hovedet pÄ de hjelmklÊdte mÊnd og kvinder, nu afventer de vist kun det mindst spektakulÊre tidspunkt.

En kort stund overvejede man faktisk at plante det gamle trĂŠ om, forlyder det. “Hvis man kan bygge en Cityring, kan man vel ogsĂ„ flytte et trĂŠ,” som eksperterne udtalte. Men det kunne det desvĂŠrre ikke holde til, eftersom dele af stammen er rĂ„dden. Det var ikke omstillingsparat.

KĂŠre Redaktion!

Jeg sender dig et digt.

Curriculum vitae. Jeg skriver digte.
Mange af mine digte, prosa og artikler i forskellige internationale
tidsskrifter. I 2003 udgav han min samling af digte.

December mÄned var prÊget for mig en stor succes.
Mine digte accepteret til offentliggĂžrelse
i flere engelsksprogede tidsskrifter i verden.
I decembernummeret af det amerikanske
mÄnedlige litterÊre tidsskrift
offentliggjort fÞrste gang mine digte pÄ engelsk.
Siden da, udgivet mine digte i flere engelsksprogede tidsskrifter.
Du kan se pÄ internettet.

Ved at offentliggĂžre mine digte var svenske.
Spansk, hollandsk, italiensk, portugisisk, brasiliansk, ungarsk
litterĂŠre tidsskrifter. I russisk mine vĂŠrker
blev gjort i mange lande rundt om i verden.
Med mit arbejde kender til mange forfattere organisationer:
International Federation of russiske forfattere (Ungarn),
Den Internationale Union for Writers af New Contemporary,
russiske afdeling, ukrainske filial, den Ăžstrigske gren, osv.

Jeg vil hÄbe, at en sÄ prestigefyldt magasin som din
finder lejlighed til at oversĂŠtte mine digte til udgivelse i din dagbog.

LĂŠs venligst vers kvindelig profet.
Kan lÊse mine andre vÊrker (poesi og prosa) pÄ internettet.
I mit vers lyder rigtigt, de kaster lys
ind i det moderne samfund.
ForhĂžre sig om kreativitet og biografi
kvindelige profet.

Fremmede mennesker

Jeg fotograferer praktisk talt aldrig fremmede mennesker. Men i gÄr aftes tog jeg et snigfoto af en ballerina-bobby der holdt rygepause fra turisterne, og i dag mens jeg stillede skarpt pÄ en grÞn plastikpose under nogle trÊer var der en mand i grÞn t-shirt som cyklede ind i mit billede, og da jeg sÄ den ekstra grÞnne farve i sÞgeren tÊnkte jeg, at det jo ikke kunne skade at knipse en enkelt gang mere. Straks efter lÞd der et brag pÄ den anden side af trÊet bag mig. Det var cyklisten. Jeg ved ikke om det var min skyld, men jeg kunne ikke undgÄ at fÄ det indtryk, at jeg mÄske havde distraheret ham. Han havde i fald ikke ikke set trappen, som ragede ud over fortovet hvor han cyklede, og nu lÄ han pÄ jorden og holdt sig om sit knÊ. Men han var heldigvis ikke vred, han smilede og havde faktisk ikke rigtig opmÊrksomhed til overs for mig. Øverst pÄ den lille trappe sad der en ung kvinde pÄ en bÊnk, og de var allerede kommet i snak.

SÄ begyndte det at smÄregne og jeg gik ind pÄ museet. Da vi var vi kommet ud igen og sad pÄ trappen udenfor fik jeg Þje pÄ nogle slatne gule balloner pÄ metalhegnene pÄ pladsen overfor og gik ogsÄ over og tog billeder af dem, og bagefter af nogle rÞde gavebÄnd der var viklet rundt om hegnet. Straks jeg havde taget mine billeder begyndte en gruppe kvinder at bÊre det hele vÊk. Mens jeg gik tilbage tÊnkte jeg pÄ hvor tit et billede pÄ den mÄde er her og nu. SÄ satte jeg mig pÄ trappen igen og indsÄ at indstillingen pÄ kameraet havde vÊret helt hÄblÞs. Og nu var ballonerne vÊk. Jeg gik alligevel over gaden og tog et enkelt billede mere af noget tredje, og sÄ kom den kvinde som havde samlet de dÞde gule balloner sammen forbi mig med dem i hÄnden. I virkeligheden et meget bedre motiv, slog det mig. Men jeg kunne ikke fÄ mig til at bede hende stoppe op.

Hopes in the bin

hopesinthebin

Uden for pubben pÄ den anden side af gaden stÄr en kvinde med en Þl og en sÞlvtaske og rÄber lÊnge efter en mand med rygsÊk ovre pÄ det andet hjÞrne. Jeg kan kun hÞre hendes stemme, ikke hans, og jeg kan ikke hÞre ordene. Manden forsÞger at berolige hende, men uden held. Hun begynder at gÄ ned ad sidegaden imens hun fortsat rÄber, og han fÞlger efter hende pÄ modsatte fortov, og kort efter kommer hun tilbage og gÄr ned ad den store vej i stedet, hvor hun trÊder op i en busk og nÞdtÞrftigt forsÞger at skjule sig imens hun lÊner sig ud for at holde Þje med ham.

Da jeg kigger ud igen gÄr de begge ned ad vejen langsomt og med afstand imellem sig. Han gÄr hen til hende og lÊgger armene forsigtigt omkring hende som for at aflede hendes vrede, men han prÞver ikke at holde fast da hun begynder at gÄ igen. Jeg bliver stÄende et stykke tid i vinduet og venter pÄ at de er nÄet langt nok vÊk, sÄ gÄr jeg ned pÄ gaden med kameraet. Idet jeg trÊder ud pÄ trappen ser jeg rÊven som er pÄ vej om i baghaven. Jeg bliver stÄende pÄ afsatsen og den stopper og ser op pÄ mig som en hund. PÄ samme fortov som de gik ned ad kommer nu en mand og en kvinde som stopper op og begynder at kysse hinanden mens jeg gÄr over gaden.

Det er skraldebĂžtten foran pubben jeg vil fotografere, fordi nogen har fyldt den med engelske flag, og en hel ranke af dem, der skulle have lokket kunder til baren, nu hĂŠnger ud over kĂžrebanen. Det er egentlig for mĂžrkt til at tage billeder, men jeg tĂŠnker de vil vĂŠre vĂŠk nĂ„r det bliver lyst igen. Inde fra pubben, som jeg troede var lukket nu, nĂŠrmer nogen sig bag min ryg. ”Det er godt,” siger en mand, ”jeg sĂ„ det ogsĂ„ godt fĂžr”. Han spĂžrger om jeg er kunstner ligesom han selv. ”Det har allerede en titel,” siger han, ”Hopes in the bin”.

Café Crema

cafecrema2

Jeg sidder pÄ cafeen i huset der skal rives ned. Alle lejlighederne pÄ etagerne er barrikaderet, og alle de andre butikker virker lukkede nu, nogle er endda blevet indhegnet, men Café Crema har trukket skodderne op igen efter pÄskelukningen og alt virker sÄ normalt som det nu kan pÄ disse kanter.

Da vi kom her fÞrste gang for nogle mÄneder siden, var der et opslag om at cafeen skulle vÊre lukket forlÊngst, men at ingen vidste prÊcis hvornÄr det ville ske. Nu er opslaget vÊk, og jeg spÞrger ikke om noget. Jeg smiler bare lidt ekstra til de skiftende folk i baren.

Da skuespillerne i Split Britches fĂžr deres Lost Lounge spurgte om der var noget vi havde mistet eller savnede i byen, mĂ„tte jeg som den eneste sige “jeg savner bare noget at savne”, fordi alting stadig var sĂ„ nyt. Men det var CafĂ© Crema jeg egentlig ville have svaret. Det fĂžles bare lidt billigt at sige, at man savner noget, man knap har kendt, og som fra Ă©ns fĂžrste mĂžde har vĂŠret under afvikling.

Men det er Café Crema jeg savner. Mere og mere for hver dag.

Pictures

“You should come to my house and take some pictures. People are changing every day”, siger kvinden og prĂžver at fĂ„ mig til at stoppe op. “There is a story in every picture”.

Stemmen bag mig i bussen svarer fĂžrst ”Not too bad” uden stĂžrre entusiasme. Og sĂ„ pludselig efter en pause rĂ„ber den ind i rĂžret: ”Er det sandt?! Du er en skat! Jeg er den lykkeligste kvinde i London! Nu kan jeg tage til Jamaica!” PĂ„ sĂŠdet foran griner to knĂŠgte i smug til deres far, da hun gentager det tredje gang, sĂ„ hele bussen er med: ”Jeg er den lykkeligste kvinde i London!” Men hun lyder stadig ikke glad. PĂ„ den anden side lykĂžnsker en anden kvinde sin veninde pĂ„ fransk. ”Hvordan fĂžles det at vĂŠre atten? Hvad skal du? Ingenting? Har du ingen penge?” Hun forsĂžger at trĂžste: ”Man behĂžver ikke vente til sin fĂždselsdag for at have brug for penge.”

Hanging out in Islington

hangingout1

Fyren her var ikke nogen dukke, men en levende mand, og han blev hÊngende til langt ud pÄ aftenen. I bidende kulde.

hangingout2

Komplekset i Islington i Nord-London hedder The Market Estate, og lige om lidt er det jÊvnet med jorden. I gamle dage hed stedet The Copenhagen Fields, og i lang tid var det et kvÊgmarked, hvorfra tÄrnet endnu stÄr tilbage.

themarketestate

Bare fyrre Är tog det at slide bygningen ned. Som en sidste hilsen brugte en rÊkke kunstnere lejlighederne og omrÄdet som ramme om installationer, udstillinger og performances pÄ en en-dages-udstiling i lÞrdags.

themarketestate2

themarketestate3

Amerikanske Mary Coble og Blithe Riley tilbragte 18 dage i huset, dĂžr om dĂžr med de sidste udflyttere, og viste et preview pĂ„ to virkelig fine flerkanalsvideoer, de nĂ„ede at fĂ„ optaget: Den mest omfattende af dem var en Sisyfos-lignende flytning-fra-helvede, hvor alskens mĂžbler, badevĂŠgte og gamle dukkehuse (fundet i kĂŠldrene under blokkene) med mĂžje og besvĂŠr bliver slĂŠbt op i huset – blot for at blive kastet ud over altanen. Moving in – moving out. Se mere pĂ„ deres projektblog.

It is perfectly healthy to be afraid

shilpagupta

Mit yndlingsvĂŠrk pĂ„ The World Is Yours pĂ„ Louisiana er det allerfĂžrste pĂ„ udstillingen, Shilpa Guptas Flapboard, som hĂŠnger som en portal. Placeringen er selvfĂžlgelig oplagt og flot, men desvĂŠrre er den ogsĂ„ ensbetydende med, at langt de fĂŠrreste faktisk fĂ„r oplevet vĂŠrket, det vil sige lĂŠst det. Og de som gĂžr, mĂ„ affinde sig med at gĂžre det under ret umulige omstĂŠndigheder, nemlig midt i strĂžmmen af forbipasserende samtaler, hvilket naturligvis ogsĂ„ kan siges at vĂŠre en pointe, but then again…

Signal- eller afgangstavlen er i sig selv et fascinerende tekstobjekt, som Gupta gĂžr utroligt fin brug af ved at blande noget, der i forbifarten ligner afgangstider og destinationer, med personlig/politisk tekst: “I hear the dead travelling” som der fx pludselig stĂ„r. Men teksten arbejder ikke alene med rejsekonnotationerne, den peger ogsĂ„ pĂ„ sin egen materielle forankring. Hvilket igen gĂžr oplevelsen af tekstens indhold mere fysisk. Et Ăžjeblik er udsagnet pĂ„ displayet fuldkommen volapyk, sĂ„ lader tavlen en enkel flap falde for hvert tegn, og en ny sĂŠtning falder pĂ„ plads. Imens andre ord aldrig falder helt i hak, men dog stadig forbliver lĂŠsbare, hvis ikke netop i flux imellem betydninger. Ligesom cifrene glider mellem at vĂŠre tider, Ă„rstal, migrations- og tabstal. Effektfuldt og poetisk.

Hvis man har lyst til at lÊse eller genlÊse, findes selve teksten pÄ kunstnerens hjemmeside sammen med et par bedre billeder. Men fysikken mÄ man i sÄ fald stadig selv tÊnke sig til.

Og sÄ hedder han Petit

Der er ikke sĂ„ meget at sige. Man on Wire er en smuk og enkel film, godt fortalt og klippet ind til benet. I Vester Vov Vov i lĂžrdags svarede instruktĂžren James Marsh pĂ„ spĂžrgsmĂ„l efter forevisningen. Marsh har bevidst valgt at udelade alle henvisninger til 9/11. Det er slet heller nĂždvendigt. Filmen er som en hulform, og det er umuligt ikke at se den i lyset af, hvad der siden skete med tĂ„rnene. Ikke mindst med billederne af byggepladsen under opfĂžrelsen – en omvending i stil med Safran Foers’ flipbog til sidst i Extremely Loud and Incredibly Close, hvor den faldende mand falder tilbage i bygningen. Philippe Petit faldt ingen steder. Han lagde sig bare lidt ned.