C.Y. Frostholm

Tue Andersen Nexø anmelder Ofte stillede spørgsmål i Information og skriver bl.a.:

“Det er jo ellers ikke smukt sprog, det her, selvom Christian Yde Frostholm har en betydelig tæft for at skabe rytme, pauser og fremdrift i sit materiale. Alligevel er der noget prægnant, noget voldsomt og rørende over mange af teksterne. Det skyldes ikke bare de pludselige glimt af personer bag det fundne sprog, af en vilje og en uro, som man straks klipper videre fra. En fantastisk linje lyder i sin helhed ‘Forelskelse eller kærlighed er at kende Ditte Nielsen’.

Det skyldes også, at de mange klicheer ikke føles indholdstomme. De føles snarere som en art klodsede, ubehjælpsomme redskaber. Det er som om, de tager for hårdt fat om selvet, klicheerne, fremstillingen bliver for direkte, for skråsikker, for groft optegnet. Man vånder sig ved at læse det – og morer sig.”

“Christian Yde Frostholm har gennemført sin konceptuelle øvelse til UG med kryds og slange. Nu må man håbe, at Ofte stillede spørgsmål også kan sælge noget, selvom den ikke udkommer på et stort forlag.”

Anne Myrup Munk interviewer Fribytterdigteren.

(Bogen kan bl.a. købes via Afsnit P)

Peter Stein Larsen anmelder Ofte stillede spørgsmål i Kristeligt Dagblad:

“I 1962 skrev Umberto Eco et banebrydende essay, der hed “Det åbne værks poetik”, hvor han priste en særlig type af værker, der var karakteristiske ved, at læseren selv kan finde sin vej igennem teksten. Der var imidlertid ikke dengang ret mange eksempler på “åbne værker”, og man kan tilbageskuende sige, at Eco var ret profetisk, når han lancerede det åbne værks poetik, for en sådan har de fleste mennesker i det sidste årti mødt ét bestemt sted, nemlig på internettet. Kan man da lave æstetisk og eksistentielt udfordrende “åbne” litterære værker, kan man spørge. Her bliver det straks sværere. For selvom digtere som Klaus Høeck, Niels Lyngsø og Peter Adolphsen har skabt værker med netværks-agtig komposition, er der dog efter min opfattelse kun én dansk digter, der virkelig har anvendt det åbne værks poetik med et sublimt resultat, nemlig Christian Yde Frostholm.

Denne digters nyeste værk hedder “Ofte stillede spørgsmål” og har meget tilfælles med de to foregående værker “Mellem stationerne (2000) og “Afrevne ord” (2004). Mens de to foregående værker imidlertid er kollager komponerede af sprogfragmenter opfanget i den moderne storby, er vi i den nye digtsamling inde i internettets verden mellem de utallige former for tekst, som man her møder. Frostholms bog er en nådesløs kortlægning af den måde, hvorpå identitet og selvforståelse udformer sig i dette medie. Man oplever således ved læsningen af Frostholms “åbne værk”, hvor man kan begynde og slutte, hvor det passer en, at det hele tiden myldrer frem med personer, der efter internettets forskrifter ytrer sig om sig selv og verden på en måde, der er udtryk for en ret uhyggelig nivellering af alle værdier. Genrer som datingprofiler, debatblogs, chats, reklamespots og opinionsundersøgelser er blandt de yndede genrer, som Frostholm benytter, og som i denne bog for første gang folder sig ud i så høj grad inden for dansk poesi. Der er mange perler i denne vigtige bog – køb den straks!”

Michael Balle (Sentura) og Martin Johs. Møller om Ofte stillede spørgsmål.